Anna_Mejlhede_brevkasse
Annas Brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Jeg vil gerne tilbyde noget mere

26. oktober 2022
Af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Mine børn er 10 og 13 år, så julen er stadigvæk meget vigtig for dem. Min eksmand har tilbudt, at vi alle kan holde den hos ham, men det orker jeg altså ikke, selv om børnene gerne vil det." Læs denne uges brev til Anna Mejlhede.

Kære Anna

Så er det jul igen, og selv om jeg er glad for at have børnene hos mig, kan jeg godt have det lidt stramt med, at det igen i år kun bliver os tre.

Jeg føler, at jeg burde kunne tilbyde mine to børn noget mere. Hos deres far får den da også hele armen, når de er der til jul (han kommer fra en stor familie, og han har ny kone og masser af penge). Men der er ikke så mange, jeg kan invitere.

Efter min mor døde, ser jeg ikke mine onkler og mine fætre og kusiner så meget – og så er der faktisk ikke andre.

Mine børn er 10 og 13 år, så julen er stadigvæk meget vigtig for dem. Min eksmand har tilbudt, at vi alle kan holde den hos ham, men det orker jeg altså ikke, selv om børnene gerne vil det. Det bliver lidt for anstrengende.

Åh, hvad skal jeg stille op med den jul, Anna?

Kh.

En, der ikke er i julehumør

Kære dig, som ikke er i julehumør

Julen har det med at agere lup for vores liv. Alt det glædelige forstørres, og det gør det smertefulde desværre også.

Selv om jeg fornemmer, at det er en kantet mundfuld for dig, kunne det så være en overvejelse mere værd at holde juleaften sammen med din eksmand?

Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er svært. Men det drejer sig kun om en enkelt aften. Få timer hvor det eneste du skal er at læne dig tilbage, løfte din pande – og være til stede.

Blæs på hvad din eksmand har af familie og penge og nyd i stedet at jeres børn får den jul, de mest ønsker sig. Som jeg læser dit brev her, er det jo lige præcis det sidste, der fylder mest i dine spekulationer.

Medmindre du forudser en aften, hvor alle ord lægger sig som tikkende bomber under juletræet, så kan den slags “storfamilie-juleaftener” godt gå hen og blive til at holde ud. Måske ovenikøbet hyggelige. Men det kræver, at alle går ind til projektet med varme og imødekommenhed.

Der findes også højskoler rundt omkring i landet, som tilbyder en anden måde at holde jul på.

Disse “julekurser” er vokset ud af den kendsgerning, at en jul i familiens skød ikke altid er mulig. Eller ønskelig.

Jeg kender flere, som har tilbragt juledagene på denne måde med andre enlige mødre og fædre, og flere betegner det som “den bedste jul nogensinde.” I dit brev nævner du kun din mands økonomi, så jeg ved ikke, hvad dit eget budget kunne spænde over.

Der er ingen tid på året, hvor vi så direkte konfronteres med det, vi har, og det vi mangler. Julen er ikke bare hjerternes fest, men også længslernes. Til gengæld tror jeg, at du undervurderer din egen betydning. Også den du har for dine børn.

Fokuser på det, du rent faktisk kan levere og giv den del af fællesskabet med dine børn fuld opmærksomhed, lige gyldigt hvor I så ender med at holde julen.

På den måde håber jeg, at det, du føler, der mangler, træder lidt i baggrunden. Gerne helt ind i skyggen, længst inde bagved juletræet, hvor ingen rigtigt bemærker det.

Kærlig hilsen

Anna

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.