Brev til Anna Mejlhede: Jeg er hoppet ud af hamsterhjulet, men er misundelig på mine venner

Kære Anna

Jeg er midt i livet, og for en 10 år siden tog jeg en stor beslutning om at stå af hamsterhjulet og finde min egen måde at bygge tilværelsen op på.

Jeg gad ikke ligge under for hamsterhjulets evige pres. Jeg er uddannet pædagog, men jeg syntes, at arbejdsvilkårene blev for stressende.

Jeg er energisk anlagt, og jeg har en positiv indgang til livet, men jeg blev bare mere og mere udmattet, og min lunte blev kortere og kortere.

Til sidst kunne jeg næsten ikke engang overskue at være sammen med mine egne børn, alt virkede stressende. Derfor sagde jeg op og blev coach.

Det er en beslutning, jeg har været glad for, jeg er blevet mere rolig og har mere tid til bare at være til stede her og nu uden konstant at skulle tænke på to-do-lister og aftaler.

Jeg har fået mere frihed og tid, og det hjælper selvfølgelig også, at mine børn er blevet større. Men jeg er skilt, så der skal nogle penge på bordet for at klare den.

Og min indtægt som coach er meget svingende, så nogle gange må jeg låne penge og fifle mig lidt frem.

Mange af mine veninder og omgangskreds har valgt en mere sikker vej. Et par af dem er endda blevet ledere og tjener rigtig gode penge, og jeg kan godt føle mig lidt sølle, når jeg besøger dem og måler mig med deres huse, design og rejser.

Jeg synes, at det er sejt, det jeg har gjort, jeg føler, at jeg gør en forskel for nogle mennesker, så jeg står ved mit valg, men jeg kunne da også godt tænke mig et stort hus at vise frem og fint lille skilt med en vigtig jobtitel.

Jeg får små stik af misundelse, når jeg tænker på, hvor nemt det må være, når man har økonomisk sikkerhed. Jeg har ikke råd til mere end en lille treværelseslejlighed, og nogle gange brokker mine børn sig over den trange plads, hvilket går mig på.

Jeg kan ikke se mig selv gå tilbage til hamsterhjulet, men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal få flere penge.

Nogle idéer til, hvordan man både kan få tid og penge?

Venlige hilsner

fra en afhopper

Kære afhopper

Hvis jeg sad inde med opskriften på, hvordan man indretter sit liv, så der både er mange penge såvel som mere tid og frihed, ville jeg søreme være velhavende.

Men virkeligheden er ofte langt mere jordnær og kedelig, end vi kunne drømme om. Økonomisk frihed handler ikke nødvendigvis om at tjene mere – men om at bruge mindre. Så praktisk og uromantisk kan det siges.

Det kan godt være, at jeres lejlighed ikke er prangende, men den er et hjem. Ovenikøbet et hvor du ikke bider af alt og alle, fordi hverdagen er uoverskuelig. Ferierne fylder jo ikke mest i et liv. Dét gør alle de dage, der ligger ind imellem dem.

Det lyder, som om de fleste af dine spekulationer opstår, fordi du sammenligner dig med andre. Det skal du holde op med.

For den slags er skruen uden ende. Der vil altid være nogen, som har mere, har det finere og mere lækkert end os. Men gør det dem lykkeligere?

Og hvad gør egentlig dig allermest glad? Er det tanken om dyrt indretningsdesign, rejser og en fin titel? Eller er det at føle dig hjemme i dit liv?

Det kan du godt der, hvor du er nu. Så længe det løber nogenlunde rundt, og I har mad på bordet og varme i radiatoren.

Med et skævt smil på læben må jeg godt nok indrømme, at jeg ikke helt ved, hvad “fifle sig frem” dækker over … men jeg går ikke ud fra, at det er noget ulovligt!

Hvis du synes, det hele bliver for surt økonomisk, hvad så med at finde et fast arbejde på deltid og drive din coachingvirksomhed ved siden af?

Med udgangspunkt i din uddannelse, og dine mange år både som ansat og selvstændig, er det min bedste overbevisning, at der findes en bredere vifte af jobmuligheder, også nogle der ikke knytter sig til en børneinstitution.

Ikke alle arbejdspladser suger blodet ud af en og et arbejdsliv, med fast forankret base som lønmodtager, behøver ikke ligne et hamsterhjul.

Det er efter min mening et alt for slidt og stereotypt billede, vi propper tilværelsen som fastansat ind i.

Total arbejdsmæssig frihed kan jo sagtens gå hen og blive en lige så indeklemt affære, som et stressende job er, hvis den må holdes oppe af lån og almisser.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.