Brev til Anna Mejlhede: Hvordan finder jeg ud på arbejdsmarkedet igen?

Kære Anna

Jeg er 57 år gammel, og i de sidste 20 år har jeg valgt at gå hjemme med mine børn, mens min mand har haft sit eget firma.

Indtil jeg valgte at gå hjemme, har jeg arbejdet som pædagog.

Nu er mine kære børn blevet store, én bor stadigvæk hjemme, mens en anden er fløjet fra reden.

Det er jo det, som børn skal gøre, og det gør mig glad, at de har lysten og styrken til at søge ud i verden.

Jeg har også været glad for at kunne følge mine børn tæt og ikke have supertravlt med at balancere arbejde og børn.

Men nu har jeg så tid til at vende blikket imod mit eget liv igen.

Og jeg bliver lidt tom i blikket, må jeg sige. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få tiden til at gå i vores lille rækkehus.

Jeg vil faktisk gerne ud at arbejde igen, men når du først har været ude af dit fag, så længe som jeg har, er det nærmest en umulighed at komme ind i varmen igen.

Tro ikke, at jeg ikke har skrevet læssevis af ansøgninger, men det har ikke hjulpet.

Mit netværk er væk! Jeg har ikke årevis af erfaring at trække på.

Jeg har ikke lyst til at arbejde som ufaglært (og jeg heller ikke kræfterne til at være f.eks. postbud eller servitrice), men jeg har heller ikke lyst til ikke at lave noget.

Jeg er ret deprimeret, for jeg føler mig helt fastlåst. Jeg har måske taget et forkert valg i livet, som nu indhenter mig.

Kan jeg mon finde en vej ind på arbejdsmarkedet, eller skal jeg slå mig til tåls med, at sådan blev livet for mig?

Kærlig hilsen

B.

Kære B.

Jeg tror, du skal begynde med at tage de valg, du har truffet, til dig.

Det lyder nemlig ikke, som om du undervejs har gået og sukket over dine prioriteringer i livet.

Du har blot koncentreret dig om det, du vurderede vigtigst. Nu er situationen så en anden, men begynd her og ikke med hverken at bebrejde dig selv – eller slå dig til tåls.

At hamre mod lukkede døre er virkelig frustrerende. Derfor tror jeg, at du skal undersøge, hvordan de døre kan åbnes indefra af dig.

Du skriver ikke noget om, hvorvidt jeres økonomi trænger til en indkomst mere, så jeg går ud fra, at I stadig klarer jer fint med én indtægt.

Det er et godt udgangspunkt. Især fordi det giver dig bedre tid til eksempelvis at uddanne dig indenfor et område, du brænder for.

Du har arbejdet som pædagog, skriver du, så måske kunne du bygge videre på det?

Selv om dit gamle netværk er væk, er det ikke for sent at opbygge et nyt.

Jeg vil foreslå dig at tage kontakt til en erhvervscoach.

Gratis er den slags ganske vist ikke, men det kan være en effektiv hånd i ryggen, så du kan komme videre i den proces, du står overfor.

En erfaren coach kan hjælpe dig med at stille skarpt og udvide din horisont, så du ser muligheder og ikke kun begrænsninger.

Der findes adskillige aktører inden for området, så prøv dig lidt frem, eventuelt med hjælp fra din mand eller voksne børn.

I forhold til dine nuværende muligheder på arbejdsmarkedet, tror jeg også, det vil hjælpe dig at få klarhed over, hvilke typer af uddannelser der vil være relevante for dig.

Det vigtigste lige nu er, at du selv tror på det. Stol på, at du har noget at tilbyde verden – også den uden for dit hjem.

Jeg er ikke spor i tvivl om, at du kan langt mere, end du tror.

At passe børn, hus og hjem igennem så mange år kræver jo også kompetencer. Så fat mod og klø på!

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.