Brev til Anna Mejlhede: Hvor er der plads til mig?

Kære Anna

Jeg er midt i livet og grundforvirret. Jeg havde regnet med, at tilværelsens puslebrikker ville falde på plads, og selv om nogle af dem er gået i hak, så er jeg aldrig helt faldet på plads i mit jobliv.

Jeg føler ikke, at jeg passer ind. Jeg er endt i et juridisk, administrativt job, men egentlig er jeg mere kreativ anlagt.

Selve arbejdsformen byder mig også imod: Jeg vil gerne have tid til fordybelse og ikke bare tjep-tjep aflevere, aflevere, aflevere, men have tid til sparring og eftertænksomhed – også for at sikre kvaliteten.

Men den jobprofil føler jeg, at nærmest ingen arbejdsplads efterlyser, det er mere noget med effektivitet, præstation og arbejde med mange bolde i luften samtidigt.

Sådan er min hjerne bare ikke indrettet.

Jeg overvejer, om jeg skulle forsøge mig som børnebogsforfatter, men jeg ved godt, at det er der nok ikke mange penge i, medmindre man hedder Rowling til efternavn, og jeg hedder nu bare Larsen.

Min mand tjener ok med penge, og skraber vi smørret lidt, vil vi godt kunne klare os på hans indkomst noget tid.

Men jeg tøver stadigvæk: Tør jeg sige mit godt betalte job op og se, om jeg kan finde en ny plads, der passer bedre til mig?

Jeg frygter selvfølgelig, at jeg ikke lige kan komme tilbage i min branche igen, hvis mit kreative forsøg fejler.

50+ mennesker er jo desværre sjældent iblandt dem, der bliver hentet først ind til jobsamtalen.

Tak for din hjælp fra

T. M.L.

Kære T.M.L.

Livets puslespil er ikke sådan at blive klog på. Hvad enten vi er unge eller står midt i livet, kan det jo være svært at få det til at ligne fotografiet på æsken.

Måske skal du slet ikke betragte dit liv som noget, der skal lægge sig på én særlig måde for at “falde på plads?”

Livet er vildt, smukt og svært. Fyldt af muligheder og begrænsninger. Men vigtigst af alt er, at det er dit.

Hvis du har økonomisk mulighed for det, hvorfor så ikke tage et par år eller tre, hvor du prøver noget af det af, som du drømmer om?

Vil to år fra eller til lukke dig helt ud i kulden rent arbejdsmæssigt?

Tænk på det som en form for “refleksions-år.” Den slags kan man sagtens have brug for, selv om man ikke fik studenterhuen på i går.

Hvorvidt du skal kaste dig ud i at skrive en børnebog, eller noget andet hvor du kan bruge dine kreative evner, er helt op til dig.

Meget få forfattere i Danmark kan leve af deres bøger alene, så lad ikke økonomien være eneste parameter for, om drømmen lykkes.

Det værste der kan ske ved det, er vel at du får afslag fra de forlag, du sender manuskriptet til.

Det fik selv samme Rowling, som du nævner i øvrigt også. Lige indtil et undseeligt engelsk forlag tog hendes første bog ind.

Bevægelsesrum i vores liv er sjældent noget, vi får leveret med morgenposten. Derimod er det noget, vi må møve os frem til.

Indimellem skal vi også selv opfinde nye brikker og kile dem ind imellem de resterende 795. Især hvis de ene og alene består af græs eller himmel, hvor det hele ligner hinanden til forveksling …

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.