Anna_Mejlhede_brevkasse
Annas Brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Hvem har det største ansvar?

9. september 2022
Af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Kan jeg, i min søgen efter en kæreste, tillade mig at være sammen med en, som allerede er i et forhold eller måske ovenikøbet er gift!?" Læs denne uges brev til Anna Mejlhede.

Kære Anna

Jeg har et spørgsmål, som jeg har tænkt over længe.

Det er nok et uetisk spørgsmål, hvor svaret afhænger meget af øjnene som ser.

Jeg er en singlekvinde i slutningen af 30'erne. Jeg ser fornuftig ud, har en længere uddannelse, men jeg har stadig ingen mand og børn.

Mit spørgsmål er nu: Hvor ansvarlig er jeg for andres lykke?

Det er nok noget hårdt og firkantet sat op, men kan jeg, i min søgen efter en kæreste, tillade mig at være sammen med en, som allerede er i et forhold eller måske ovenikøbet er gift!?

Er det mig, som skal trække det etiske kort og stoppe en flirt med en mand, som muligvis vil kunne gøre mig lykkelig og som virker interesseret, selv om han allerede er i et forhold?

Eller er det udelukkende hans ansvar?

De bedste hilsner

Den fortvivlede single

Kære fortvivlede single

Den danske filosof, K.E. Løgstrup, skrev engang, at vi i mødet med et andet menneske altid holder lidt af hinandens liv i vores hænder.

På mange måder er jeg enig i den betragtning.

Men det er dog ikke ensbetydende med, at vi så er direkte ansvarlige for hinandens lykke.

Ja, i virkeligheden tror jeg slet ikke på idéen om, at det står i noget menneskes magt at gøre hverken dig, mig eller nogen som helst anden, lykkelig.

Til gengæld folder livet sig bedst ud, når vi deler det med nogen, vi holder af og føler os tæt knyttet til.

Hvis det var lige meget, ville det tema vel ikke være omdrejningspunktet for 98 procent af alle de film og bøger, vi med glubende appetit labber i os.

At blive forelsket kan næppe betegnes som en strafbar forbrydelse. Det er det heller ikke at blive skilt på grund af samme.

Men der er ingen tvivl om, at det kan ende som en ulykkelig suppedas for alle involverede parter, hvis vi begynder et nyt parforhold med, at den ene af os først skal skilles.

Selvfølgelig er der flere eksempler på nogen, for hvem den forvikling alligevel er endt godt.

Det kommer jo også an på, hvad grunden er til, at man forelsker sig, selv om man er i et forhold med en anden.

Hvorvidt den ene part har et tungere ansvar end den anden, er et godt spørgsmål.

Grundlæggende er det min holdning, at den som allerede er i et forhold, også er den som bærer hovedansvaret for at forvalte det klogt i en situation, hvor han eller hun er blevet tiltrukket af en anden.

For valget om at gå eller blive er jo ikke op til det menneske, der så at sige “er kommet på tværs.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Spørgsmålet er, om du bruger din tid og dit åbne hjerte bedre ved at møde nogen, som også er klar til at møde dig?

For det lyder som om, det er en livspartner, du søger. Ikke blot en affære.

Gå ikke i panik over, at manden i dit liv lader vente på sig.

Jeg er helt med på, at vores biologiske ur ikke kan sættes på hold til bedre tider! Men de valg vi træffer ud af panik er sjældent de rigtige for os i længden.

Måske møder du også bedst den mand, du gerne vil leve sammen med, hvis du giver slip på drømmen om, hvordan han skal være, for at du bliver lykkelig?

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.