Brev til Anna Mejlhede: Hvad gør vi med vores dejlige hus?

Kære Anna

Vi er et ældre ægtepar i 70’erne, og vi bor på landet.

Både min mand og jeg har lidt med benene, specielt mig, så jeg kan ikke gå så langt, og nu kan jeg heller ikke gå op ad trapper længere.

Og det er sådan set derfor, jeg skriver: Vi har et lille fint bondehus, som vi begge elsker og har holdt ved lige i mange år, men nu kan jeg ikke længere gå op til førstesalen, hvor vi plejede at have soveværelse.

Tidligere kunne jeg gå derop med min mands støtte, men det tog evigheder, og nu kan jeg ikke længere.

Vi har derfor fået senge nede i stuen, men det er unægtelig meget lidt plads, vi nu har, da sengene optager halvdelen af vores stue.

I øvrigt er lidt irriterende og grimt at have sengene stående i stuen. Vi overvejer derfor at flytte.

Men med alle de ting, vi har samlet gennem årene, er det meget svært at skulle pakke alt ned i papkasser.

Jeg kan næsten ikke holde ud at flytte. Alle de fine ting, alle de minder, det smukke hus. Dertil kommer, at jeg ikke ved, hvad vi råd til at flytte til, og vi vil gerne have noget større, men gerne i en mindre by.

Det bliver unægtelig dyrere. På den anden side kan jeg heller ikke rigtigt holde ud kun at kunne bruge underetagen med dens frimærkeplads.

Har du nogle gode råd til, hvad vi kan gøre, Anna?

Med venlig hilsen

D.P.

Kære D.P

Det er virkelig svært at skille sig af med et hus, der har dannet ramme for ens liv i så mange år.

En flytning er altid uoverskuelig. Den river op i vores minder, og den tryghed det er at have et hjem, man kender og holder af.

Men ofte er den værste fase den, der leder op til, at beslutningen er taget.

Min erfaring er, at tanken om en flytning nogle gange er værre end flytningen i sig selv. I hvert fald hvad det praktiske angår.

Når det kommer til stykket, drejer det sig ofte om enkelte uger, der er hårde med nedpakning, udpakning og følelser, der stormer rundt i en. Men på et tidspunkt lander livet på benene igen.

Af hensyn til jeres økonomi kan jeg ikke lade være med at spørge, om I nødvendigvis behøver flytte til noget, der er større?

Bed jeres familie og venner hjælpe med den del af processen, der handler om at sortere og pakke ned. Især hvis I bliver nødt til at skalere indboet en smule ned.

Hvis I lige nu klarer jer med stueetagen af jeres hus, så er det måske mest hensynet til alle de ting, I har samlet over tid, der skaber behovet for mere plads?

Jeg ved godt, hvor mange følelser, der kan bo i ting. Uha … jeg er selv en notorisk samler af alt, der ligger gode minder i!

Men overvej nøje, hvilke dele af jeres nuværende hjem, der er helt umistelige brikker i det puslespil, der bringer følelsen af “hjem” med jer videre til et nyt og mere praktisk sted at bo.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.