Brev til Anna Mejlhede: Hvad gør jeg med min fødselsdag?

Hej Anna

Jeg skal invitere til rund 60-års fødselsdag, og det har jeg glædet mig til. Vi skal holde den på min yndlingsrestaurant.

Men nu er glæden ved at svinde helt ind, da jeg har et maksimum på antal gæster, og jeg døjer med at få puslespillet til at gå op.

Jeg har en gruppe veninder fra gamle dage, nogle af dem er jeg meget tæt på, mens andre af dem er hyggelige nok at se, men det er nok mest på grund af de gamle bånd, vi ses.

Nu har jeg besluttet mig for at invitere dem, jeg er tætte med i gruppen, og så skille de andre fra.

Problemet er dog, at vi ofte alle ses sammen, og jeg også har været inviteret til mine veninders runde fødselsdage osv. – også hos de, jeg ikke er så tæt på.

Jeg er bange for, at det vil skabe røre i venindegruppen, og jeg tror ikke, at de vil forstå det, i hvert fald ikke dem, der ikke er inviteret.

Skal jeg holde fast i min beslutning, eller skal jeg alligevel invitere hele gruppen, selv om jeg ikke rigtigt føler, at jeg har råd?

Venlige hilsner

Fødselaren

Kære fødselar

Jeg tror, du skal gøre dig helt klart, hvor mange penge du reelt kan spendere på din fest, uden at din økonomi hænger i laser.

Der er ikke megen sjov ved at invitere hele banden, hvis du skal grue for konsekvenserne allerede under velkomstdrinken.

Du er inde på et for mange mennesker svært festdilemma. For kan man tillade sig at pille ud og vælge fra i vennegruppen, når man byder til fest?

Mit korte svar er, at det kan man. Det kommer bare an på begivenhedens art.

Nu er det her jo din runde fødselsdag. Det er en aften sammen med dine venner og familie – ikke en fest for dem.

Du skal derfor invitere med hjertet og ikke ud af frygt for at fornærme nogen.

Jeg kan sagtens se, at det kan virke mærkeligt ikke at invitere alle vennerne med, når nu de selv har indlemmet alle til deres runde dage.

Men så enkelt kan man ikke altid skære kagen.

For mens nogle stiller an med det helt store fødselsdagsmenageri, hvor fem gæster fra eller til ikke betyder det mindste, så gør andre det på anden vis. Deriblandt dig.

Måske skal vi i det hele taget bevæge os lidt væk fra “fordi-man-ikke-kan-være-andet-bekendt” invitationer?

Ja, hvad nu hvis vi tillod os at invitere en kær veninde uden manden, fordi man slet ikke kender ham?

Jeg bevæger mig hen over vulkaner nu, det ved jeg godt! Men at tage med til et selskab uden at kende et øje – andre end sin partner – kræver godt nok sin gæst.

Når vi er med som “det tynde øl,” smager festen ikke altid helt så pragtfuldt, som værterne tænkte, da de tog spenderbukserne på og bød alle med.

Jeg tror ikke, de hyggelige timer, som du og vennegruppen fremover stabler på benene, bliver akavede, alene fordi du vælger at holde en mindre og mere intim fest, end de selv gjorde.

Glæd dig nu bare til din fødselsdag, og hold den i lige præcis de rammer og på den vis, netop du drømmer om.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.