Brev til Anna Mejlhede: Er min kæreste mon til mænd?
Foto: Betina Fleron
Hej Anna
Jeg er en kvinde i tyverne, og jeg er i et forhold med en mand, som jeg også har boet sammen med i to år. Han fortalte, både da vi først mødte hinanden og i månederne efter, at han var biseksuel.
Jeg er en åbensindet person, og har slet ikke på noget tidspunkt haft problem med dette. Vi snakkede derfor ikke så meget om det, andet end lidt løst.
Dog har jeg senere i vores forhold søgt svar og spurgt mere ind til denne del af ham, og han har siden da påstået, at han ikke er biseksuel, og at han aldrig har været biseksuel. Jeg har spurgt på alle mulige måder, men jeg får altid samme svar.
Vi oplever problemer i vores sexliv, og det er grunden til, at jeg begyndte at spørge mere ind til hans seksualitet.
Jeg føler ikke, vi har sex nok, mens han føler, at vi har det fint. Jeg har sagt til ham fra starten af vores forhold, at sex er vigtigt for mig, og jeg er på et punkt nu, hvor jeg føler, jeg skal undertrykke en vigtig del af mig selv, hvis jeg skal kvæle mit sexdrive, fordi han ikke har det ligesom mig.
Han har en familiehistorie, hvor han har skullet leve med skam, og det har været en kamp for ham at blive til den, han er i dag.
Derfor tænker jeg meget over, om det er grunden til, at han gemmer denne del af sig selv væk?
Han er ellers 100 % dedikeret til mig ifølge ham selv, og han vil både børn og ægteskab og et langt liv med mig.
Men jeg er forvirret over hans seksualitet, og i mit hoved kan jeg mærke, at jeg nærmest prøver at bekræfte min egen værste frygt, nemlig at han er til mænd, men bare selv er uafklaret.
Og det slider på mig.
Det slider selvfølgelig også på vores forhold (og sexliv), at jeg tænker sådan. Samtidig føler jeg mig ikke informeret nok og for usikker på, hvad der foregår imellem os til at tage en beslutning om ikke at være sammen.
Ud over dette her, er det som om, at vi begge har fundet en sjæleven i hinanden. Jeg ønsker ham det bedste, og jeg ønsker mig selv det bedste. Uanset om det er sammen eller ej.
Hvordan tager jeg konkret fat i det her problem både i mit hoved og i mit forhold?
Hvordan kan jeg blive afklaret, eller kan jeg nogensinde det, når han ikke selv er til ret megen hjælp?
Mange hilsener
N.
Kære N.
Hvor kan jeg dog godt forstå, at du kæmper med at finde rundt i, hvad det her egentlig handler om. Men selv om din kærestes seksualitet grundlæggende er til både kvinder og mænd, så er det dig, han har valgt. Og dig han elsker. Efterhånden er det en ret anerkendt holdning, at vi forelsker os i et menneske, snarere end i et køn.
Det er meget svært at føle sig seksuelt afvist af det menneske, man lever sammen med. Men at din kæreste har mindre lyst til sex, end du har, er ikke ensbetydende med, at han så ikke er til dig.
Jeg studser dog en del over, at din kæreste ikke vil stå ved sine oprindelige betroelser til dig. Kan det tænkes, at hans pludselige blufærdighed omkring det, ligger i tråd med den skamfølelse du fortæller, han er vokset op med? Det lyder nemlig på alle måder, som om du både rummer og elsker ham – lige som han er.
Brev til Anna Mejlhede: Kan mine erfaringer stadig bruges?
At finde hoved og hale i hvad der er på spil, bliver nærmest umuligt, hvis ikke din kæreste vil tale med dig om det. Ikke at følges ad i så centralt et anliggende, som sex er, kan blive problematisk for et samliv.
Men prøv om du kan tage emnet op, uden at det lyder som en anklage. Måske kæmper han med følelsen af ikke at kunne leve op til dine forventninger. Hverken som mand eller som kæreste.
Let presset på ham ved at skubbe fokus væk fra det, han ikke kan eller vil – og til hvad det er, sex betyder for dig. At det er en vigtig del af din måde at vise og modtage kærlighed på.
Det er både klogt og kærligt, at du gerne vil give jeres forhold en ekstra chance, trods den usikkerhed der har sneget sig ind imellem jer.
Sjælevenner hænger jo ikke på træerne, og det lyder som om I, på alle andre områder af jeres relation, har fundet noget meget smukt og fint sammen.
Kærlig hilsen
Anna
Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk
Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.