Brev til Anna Mejlhede: Det her kan måske lyde som et lidt helligt problem

Kære Anna

Det her kan måske lyde som et lidt helligt problem, men det er immer væk noget, jeg slås med.

Jeg har rigtigt gode veninder og let ved at knytte bånd, men jeg har bare opdaget den tendens, at når vi taler om andre fælles venner, som ikke er til stede, og deres negative karaktertræk – så er det noget, der binder os sammen og giver fortrolighed.

Bagefter er jeg plaget af dårlig samvittighed, selv om det vi har sat fingeren på, er rigtigt nok.

Eksempelvis er vi tre veninder, hvor den ene veninde, ikke kan lide den anden venindes mand. Og det kan jeg egentlig heller ikke.

Vi synes ikke, at han er god imod vores veninde. Han går for meget op i sit job, sine venner og sin sport og overlader hele ansvaret for familie og praktik til hende.

En anden veninde jeg har kan ikke tåle den mindste kritik, og hun bliver decideret aggressiv, hvis man nævner noget.

Jeg har også en tredje veninde, som jeg nogle gange synes kan være lidt for vag og utydelig, men jeg har svært ved at sige det direkte.

Hvad der hjælper på situationen er at betro mig til en fælles veninde, der godt kan se, hvad jeg mener.

Jeg synes egentligt godt, at man må tale om de problematiske sider ved ens venner med andre, man har jo brug for at vende de sider også.

Personligt ville jeg ikke blive sur, hvis mine venner også en gang imellem talte om mig og mine knapt så flatterende sider – inden for rimelighedens grænser selvfølgelig.

Nogle gange kan det sågar hjælpe at få luft ved at tale om personen med nogle andre, så man ikke hele tiden er irriteret på vedkommende.

Det kan nemlig være lidt svært at sige direkte, hvad man er irriteret over, og det kan også ødelægge noget i venskabet. Alligevel er jeg altså ofte plaget af dårlig samvittighed bagefter.

Har du nogle kloge tanker om dette?

Kh.

T.

Kære T

Dårlig samvittighed fungerer ofte som en slags radar. Når vi lytter klogt til det, den vil fortælle os, er den med til at tune os ind på, hvordan vi bedst bevarer, udbygger og plejer vores relation til den verden, vi er en del af.

At tale om andre gør dig ikke til et dårligt menneske. Det er nok snarere det, vi gør ved hinanden ind imellem disse samtaler, der får empatien og tilliden til at forskubbe sig.

Grænsen mellem sladder, bagtalelse – og dét at vende noget vedrørende med fælles venner – kan være meget flydende.

Umiddelbart handler det om med hvilket udgangspunkt, I gør det. Er det ud fra en bekymring for en fælles ven? En gennemgående irritation? Eller er det mest for at have noget at tale om?

Aldrig at måtte drøfte noget med hinanden, der involverer de af jeres venner, som ikke er til stede, er nok for meget forlangt.

Når vi deler synspunkter, oplevelser og erfaringer med hinanden, bliver vi som regel også klogere i processen. Også når det vi vender med hinanden, er brok.

Vi har brug for at ventilere vores holdninger og oplevelser – og jeg tror, det er sundt, at vi gør det sammen med mennesker, som kender os godt og ikke udelukkende giver os medvind.

Venner er nogle af de vigtigste livsrelationer, vi har. De skal derfor behandles med omhu. Så længe I holder fast i, at alt I smider på samtalebordet, er grundigt vendt i sympati. Så tror jeg ikke, det skrider helt ud.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.