Brev til Anna Mejlhede: Bussen – mit dejlige helle

Kære Anna

Der er begyndt en ny medarbejder på mit arbejde, og hun er supersød, men meget snakkesalig.

Det viser sig, at vi begge tager den samme bus hjem fra arbejde. Hun stiger af bussen før mig, men vi har alligevel en 30 minutters bustur, før hun står af.

Mit problem er, at jeg helst vil have lov til at sidde i fred og lytte til musik og slappe lidt af, inden jeg kommer hjem og skal hjælpe mine børn med lektier og lave aftensmad.

Men min kollega er som sagt meget snakkesalig og synes, at det er SÅ hyggeligt, at vi kan sidde og snakke i bussen.

Hvordan kan jeg sige til hende, at jeg helst vil sidde i fred? Eller er det mig, der er galt på den, og skal jeg bare holde hendes snakkeri ud?

Jeg har jo heller ikke lyst til at fornærme hende og eventuelt skade vores forhold på arbejdspladsen.

Kh

Den stille kollega

Kære stille kollega

Ved du hvad. Det er fuldstændig legitimt at bruge sin transporttid på sig selv.

Så i stedet for at lade dine ører slides tynde, så gør noget ved situationen nu. At undgå at skade en relation handler sjældent om aldrig at sige nej tak til samvær.

Jeg tror nærmere, det handler om at gøre det så omhyggeligt som muligt. Des mere trygge vi er i, at vi gerne må sige nej, des venligere lyder ordet, når det forlader vores mund.

Venter vi derimod, til vi er syret til i ærgrelse, lyder det nemt for bryskt.Måske kunne du sige noget i retning af:

”Jeg synes, det er ret hyggeligt, at vi skal samme vej med bussen. Du skal bare lige vide, at jeg ikke er så snakkesalig. Min transporttid er nemlig det eneste tidspunkt i løbet af dagen, hvor jeg kan krybe lidt ind i mig selv og min egen verden. Så når jeg putter mig ind i høretelefonerne, er det ikke for at lukke dig ude. Det er bare sådan, jeg starter og slutter mine arbejdsdage bedst”.

Vi bliver nødt til selv at gøre, hvad der er nødvendigt for at skærme vores privatsfære og dens grænser.

Dem kender andre nemlig ikke per automatik. Husk dig selv på, at din kollega ikke er ude på at tvære dig ud med sit selskab. Hun kan bare godt lide dig. Den slags er jo ikke så farligt. Især ikke hvis vi kan lære os selv at sige fra og til – i tide.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.