Tips & idéer

Det nye IKEA-katalog: 10 udvalgte favoritter, vi vil have fingrene i nu

Snart lander en af verdens største tryksager i danskernes postkasser, og der er både gamle, højtelskede IKEA-klassikere i nye klæder og helt nye møbler og boligtilbehør designet specifikt til de udfordringer i hjemmet, der går igen over hele verden. Vi har samlet vores 10 favoritter fra det nye katalog.

 I år fejrer IKEA sin 75 års fødselsdag, og det gør boliggiganten, der egentlig startede som et lille postordrefirma, ved at relancere nogle af de mest ikoniske og populære klassikere fra møbelhusets historie. Første del af vintage-kollektionen GRATULERA lanceres i august med udvalgte favoritter fra 50’erne og 60’erne, efterfulgt af de stærkeste designs fra 70’erne til og med 00’erne senere på året.
 
- Hver enkelt delkollektion af GRATULERA er en lille præsentation af en bestemt periode. Vi starter med meget mørkt træ i et klassisk udtryk fra 50’erne og 60’erne og bevæger os over i en mere legesyg boligindretning i stærke farver for til sidst at ende ved den naturlige stil med skandinavisk træ og grafiske farver og mønstre i 00’erne, forklarer Julie Grue, Commercial PR Responsible, IKEA Danmark.
 
LÆS OGSÅ: Har du et IKEA-hjem? Tjek hvilken boligtype, du er
 
Det er ikke kun vintage-kollektionen GRATULERA, der fylder i det nye katalog. Som noget helt nyt i år har IKEA indrettet hele syv hjem, der fortæller hver sin historie. I stedet for individuelle rum er al inspiration og indretning i kataloget baseret på de syv vidt forskellige hjem, der spænder bredt - lige fra en lille 18 kvadratmeters storbylejlighed, hvor man skal være kreativ med pladsen, til et hjem dedikeret til bæredygtighed og økologi.
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >
 
Det over 100 sider store katalog indeholder både nye produkter og gamle klassikere anvendt på nye måder i de syv hjem, IKEA har indrettet. 
 
Det nye katalog lander i postkassen fra den 14. august, og kan også hentes i varehusene.
 
I galleriet her kan du se redaktionens favoritter fra det nye katalog:

Galleri: Det nye IKEA katalog: 10 udvalgte favoritter vi vil have fingrene i nu

 
Læs mere om: