https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1328_redaktionens_yndlingsting_art.jpg
Stil

Se redaktionens yndlingsting

11. juli 2013
Af Ida S. Richardt 07/11/2013 - 08:30
Et fantastisk containerfund, minder i ramme eller fine smykker med en helt særlig historie. Måske har du ikke en yndlingsting – måske har du mange. Her er nogle af de ting, der betyder noget særligt for os på redaktionen

Dorthe Kandi, redaktionschef:
- Nogle af de ting, jeg holder mest af, hænger på mine vægge. Det er minder sat i ramme. I køkkenet har vi dette lille hjørne med en plakat for en koncert i New York med DJ Aya Holla, som vi lånte fra en lygtepæl i Prince. Et fint lille tryk i postkortstørrelse af Alexandreplatz i Berlin, som vi besøger mindst en gang om året, da vi har familie i byen. En fantastisk tegning min datter lavede i 1. klasse af en kok, der står og laver mad med blandt andet en levende kylling på bordet! Et lille originalt værk købt på et loppemarked på Østerbro på en dejlig dag sammen med en veninde og en platte med et kort over Sverige.

Sunniva Grimstad, art director
- Jeg har altid syntes, det var røvirriterende med de der typer i boligreportager, som stolt viser den ene skat efter den anden frem, de bare lige har fundet i en skraldespand. Men én gang var jeg faktisk selv heldig. Jeg var på besøg hos mine forældre i Norge og gik en tur forbi min gamle skole. Skolen var blevet lukket og slukket siden sidst, og udenfor stod en ensom container med skrald. Jeg kiggede, og fandt det her fantastiske skolekort over stjernehimlen produceret i DDR i 1975. Jeg synes, det er unikt og grafisk flot, og samtidig fyldt med gode minder – jeg er meget glad for, at jeg reddede det fra en skæbne på lossepladsen.

Læs også: 3 kvinder om deres yndlingssmykke

Tine Bendixen, journalist:
- Min farmors akvamarin-ring er mit kæreste eje. Hun havde den altid på. Jeg arvede den, og har den også altid på. Jeg føler mig nøgen uden. Ringen var min oldemors, før den blev min farmors. Den er et stykke kvindehistorie og på en eller anden mærkelig måde både gammeldags og totalt tidssvarende. Den ring holder! Hvilket understreges af, at min datter på 13 allerede nu plager mig om den ring. Men hun får den først, når jeg ikke er her mere!

Vibeke Nielsen, mode- og skønhedsredaktør:
- Jeg har bare ikke nogen ting, jeg er knyttet så meget til. Jeg har tænkt meget over, om jeg har ting med affektionsværdi – det har jeg ikke. Jeg ville kunne pakke et par billeder af mine unger ned, og drage videre i livet...

Mette Rou lund, kulturredaktør:
- Jeg har valgt et fotografi af min mands farmor Bente, der var danserinde. Hun var en spændende dame, som jeg desværre ikke nåede at kende i så lang tid, men jeg er fascineret af historierne om hende og hendes dansekarriere. Kan især godt lide dette billede, for det viser, at hun turde være utraditionel. Det ser jo næsten orientalsk ud, så det fangede mig straks, da vi fandt det, for jeg går selv til orientalsk dans. Fotografiet står lige nu i vores vindueskarm, så jeg kan kigge på Bente hver dag og blive mindet om at turde at være utraditionel og samtidig hylde det feminine.

Sandie Elisabeth Winkel, makeupartist og modeskribent:
- Jeg ELSKER min lillefingerring, som sidder og pynter på min hånd hver eneste dag - og det har den nu gjort i halvandet år. Jeg fik den, et par måneder efter jeg havde mødt min kæreste, en kold vintermorgen i december, hvor vi var flygtet op i sommerhuset og ind foran pejsen med dynerne. Ringen havde han selv lavet af et lille stålrør, som han havde samlet op på gaden, en af de første gange vi var ude og gå sammen på Frederiksberg. Nu, næsten 2 år efter vi først mødte hinanden, bor vi sammen i det kvarter, hvor han fandt røret, der senere blev til mit kæreste eje. Ringen er helt særlig for mig, da jeg synes, det er langt mere specielt at finde på at lave den selv i stedet for at gå ned i nærmeste smykkebutik.. Og sådan en handyman holder man godt fast i!

Læs på soendag.dk, hvad TV2-korrespondenten Simi Jan ikke kunne drømme om at have i sin garderobe

Signe Munk Lund, boligredaktør:
- Jeg er vildt glad for min Ox Chair. Jeg har arvet den fra min bedstemor og bedstefar og lige så længe, jeg kan huske, har jeg siddet (og klatret rundt ) i den, når jeg var og besøge dem. Nu står den så i mit hjem, og det er mine børn, der klatrer rundt i den. Man sidder fantastisk i den, og at den så samtidig er pæn at se på og er en vaskeægte dansk design-klassiker er jo bare et plus for en stole-elsker som mig.

Læs også