https://imgix.femina.dk/media/article/1822-vaser-prin.jpg
Bolig

10 smukke vaser til dine sommerblomster

1. juni 2018
af Malene Ørsted
Foto: PR
Det er med vaser som med blomster – de findes i et utal af farver, former og størrelser. Se det fine galleri med sommerens flotteste vaser, og få tips til hvilken vase, der passer bedst til din buket.

Er du til lange elegante liljer, en rodet markbuket eller enkle pæoner?

De er alle smukke indslag i dit hjem, men det er ikke helt ligegyldigt, hvilke vaser du sætter dem i. Læs med her, og få tips til, hvordan du bedst matcher dine yndlingsblomster med den rigtige vase.

En farvet glasvase til markbuketten

Lad os starte med den populære markbuket. Det er efterhånden længe siden, den lidt rodede, farverige buket indtog vores hjerter – og den står stadig højt på listen over trendy buketter denne sommer. Men hvilken vase skal du vælge til markbuketten? Den fylder meget i sig selv, så derfor er det oplagt at vælge en lidt nedtonet vase, som eksempelvis en farvet glasvase. Det farvede glas komplimenterer de vilde blomster på en flot og neddæmpet måde.

En gulvvase til de lange liljer

Er du vild med lange blomster som liljer, store riddersporer eller måske bare lange fine grene? Så er det helt oplagt at finde en flot gulvvase til hjemmet. De lange grene kræver en høj vase, og fordi de har en god længde, giver det mening af stille dem i en gulvvase, hvor de virkelig kommer til deres ret. Her kan du sagtens gå efter en kompakt, farvet vase, som komplimenterer de lange blomster og grene fint. Solsikker gør sig også godt i en mere kompakt vase. Men du kan også vælge en glasvase, hvis du ønsker at sætte blomsterne helt i fokus.

Brug enkelte blomster til at lave et fint stilleben

Er du mere til enkelte, fine blomster end en hel buket? Så kan du lave et fint stilleben på et bord i stuen, hvor du sammensætter flere vaser i forskellige former, farver og størrelser og dekorerer dem med enkelte blomster, som eksempelvis pæoner eller en blandet buket, du deler op i flere små buketter.

10 fine vaser, du kan finde i butikkerne denne sommer:

Læs også