https://imgix.femina.dk/media/5d464c3835214a398b963d18735b6b73.jpg
Familieliv

De syv største synder i børneopdragelsen

15. juni 2011
af Lisbeth Madsen
Foto: All Over Press
Se hvilke fejl, forældre oftest begår i opdragelsen af børnene, og få børnepsykologens gode råd til andre løsninger.

Har du også sagt nej til slik til dit plagende barn for alligevel at ende med at lade dig overtale, fordi det er det letteste? Så er du ikke alene.

På listen over, hvilke syv pædagogiske fejl, vi oftest gør i børneopdragelsen, ligger det at give efter helt i top. Det har over halvdelen i en undersøgelse, som Søndagsavisen har lavet i samarbejde med Interresearch, gjort. I alt deltog 714 forældre med børn i alderen 3-10 år.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kommer her med tips til, hvordan du undgår at falde i de klassiske fælder og foreslår andre måder at håndtere tingene på.

1. Give efter (51 %)
Du lærer barnet, at det kan betale sig at plage. At det kan betale sig at græde længe og kaste med tingene.

Hvad bør man gøre i stedet?
Spørg dig selv, hvad du mener, at dit barn selv skal bestemme. Dit barn skal for eksempel ikke selv bestemme, om det skal holde dig i hånden oppe ved den store vej. Men lad være med at gøre et 'nej' til et automatsvar.

2. Mister besindelsen (27 %)
Du viser barnet en negativ måde at løse en konflikt på. Og det er meget ubehageligt for børn, når voksne mister kontrollen.

Hvad bør man gøre i stedet?
Arbejd med at fjerne det, der udløser vreden. Har du haft et raserianfald, er det vigtigt, at du siger: 'Det var tosset, det må du undskylde'. Men sig ikke undskyld hver anden dag - så mister ordet sin betydning.

3. Bruger bestikkelse (24 %)
Du får et barn, der konstant vil have noget for noget: Hvad får jeg for at gå med hjem fra børnehave? Det er en dårlig moral at give dit barn.

Hvad bør man gøre i stedet?
Barnet skal lære, at der er ting, man skal gøre, når det bliver sagt. Det er en god regel at have i familien, at der er ting, man hjælper hinanden med uden at få belønning for det. Hav mod til at stå imod, når barnet skaber sig over ikke at få sin vilje.

4. Reagerer for sent (19 %)
Når en situation begynder at koge over, har barnet ofte sendt flere hjælpeløse blikke til den voksne. Og når det ikke bliver hørt og set, får det barnet til at føle sig hjælpeløst og ensomt.

Hvad bør man gøre i stedet?
Sig til barnet: 'Jeg kan mærke, at du ikke har styr på det her. Det havde jeg heller ikke, men nu bestemmer jeg'. Find ud af, hvorfor du ikke var nærværende. Har du for travlt med andre ting, når du er sammen med børnene?

5. Overdriver forklaringer (18 %)
Barnet mister tråden. Vi gør det, fordi vi gerne vil vise, at vi ikke sætter grænserne for at være onde. Men det gør barnet usikkert: Mener du ja eller nej?

Hvad bør man gøre i stedet?
Hør, hvad barnet spørger om. Når barnet spørger, om det må komme i svømmebassinet, så er det et ja eller nej, de er på jagt efter. Barnet er ofte ikke på jagt efter en længere begrundelse.

6. Lyver (7 %)
Det gør barnet utrygt, og barnet mister fornemmelsen af, hvornår du taler sandt og usandt - og tilliden til dig, når du rent faktisk taler sandt.

Hvad bør man gøre i stedet?
Den beskyttende løgn kan være nødvendig, hvis dit barn ser noget ubehageligt i fjernsynet. Men ellers bør du sige sandheden. Vil dit barn have mere slik, så sig: 'Nej, først i morgen'. Siger du, at der ikke er mere, finder børnene det selv.

7. Beskylder partneren (4 %)
Giver den anden forælder skylden. Vi gør det, fordi vi er bange for at tage ansvar. Men det gør barnet usikkert - det tænker: 'Hvem passer egentlig på mig?'.

Hav modet til at tage ansvar, og hold fast i dine grænser over for barnet. Forsøg så vidt muligt at være enig med din partner. Hvilke fejl begår du oftest i opdragelsen af dit barn?

Læs også