Shopping

Fremtidens barnevogn har de vildeste egenskaber

Denne barnevogn overgår alt, hvad du tidligere har set og prøvet – og så er der ikke lang tid til, at den kommer på markedet!

Det kan være en jungle at købe barnevogn, for der er uendeligt mange typer på markedet, og de har alle deres helt særlige karakteristika. Så hvad skal man lige vælge, når man står i butikken, eller søger på nettet?

Læs også: Køb af barnevogn - sådan vælger du den rigtige 

Det afhænger selvfølgelig af de enkelte forældres behov, og man må sige, at det amerikanske firma Indiegogo har sat sig for at skabe en barnevogn, som dækker alle tænkelige situationer.

Deres bud på fremtidens barnevogn giver så at sige alle de andre barnevogne baghjul, og man forventer, at den er på markedet allerede til april næste år.

Barnevogn kan køre selv

Indiegogos barnevogn hedder ’Smartbe Intelligent Stroller’, og som navnet antyder, er det en yderst smart og intelligent barnevogn, der bl.a. kan køre af sig selv.

Barnevognen er batteridreven og har en indbygget sensor, som følger mors eller fars bevægelser – dvs. stopper når du stopper, bevæger sig når du bevæger dig, og drejer når du drejer.

Læs også: Barnevogne er livsfarlige, hvis du gør DETTE

Af andre smarte funktioner kan nævnes klimaanlæg, indbygget sutteflaskevarmer, automatisk vuggefunktion og musikafspiller til indslumring, webcam til overvågning af det sovende barn, sikkerhedslys til turene i mørket og indbygget tyverialarm.

Du kan selvfølgelig kontrollere alle funktioner via et kontrolpanel i styret eller via din smartphone. 

Kan forudbestilles nu

Smartbe Intelligent Stroller kan allerede nu forudbestilles på Indiegogos hjemmeside, hvor du kan læse mere om barnevognens funktioner.

Prisen for barnevognen er $3,199, mens klapvognsversionen koster $3,099. Der leveres også til Europa.

Her kan du se en demonstration af Smartbe Intelligent Stroller:

Er du på jagt efter en lidt mere traditionel barnevogn?

MAMA.dk har søgt på nettet og fundet denne smarte kombivogn - barnevogn og klapvogn i ét - til kun 2495 kr. (spar 22 %):

Køb den her >>

Læs også:

Køb af barnevogn - sådan vælger du den rigtige 

Barnevogne er livsfarlige, hvis du gør DETTE

Babyudstyr: Det får du brug for til din nyfødte

Babyudstyr - nødvendigt eller unødvendigt?

Babyudstyr - nødvendigt eller unødvendigt?

Her finder du Danmarks største udvalg af babyudstyr på nettet >>

 

 

Artiklen indeholder affiliatelink

 

Læs mere om: