Kvinde astma

Foto: Shutterstock

Astma

Vidste du, at risikoen for at dø af et astmaanfald er dobbelt så høj for kvinder? Det gjorde forskerne heller ikke. Før nu

29. april 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: Shutterstock
Har du astma, og er du kvinde - så har du dobbelt så stor risiko for at dø af et anfald som din mandlige kollega, der lider af det samme. Det viser nye tal fra Lungevelgørenhedsorganisationen ’Asthma + Lung UK Cymru’.

Der er meget, vi ikke ved om astma - og er et svigt overfor de millioner af kvinder, der lider af sygdommen verden over.

Sådan lyder det fra Sarah Woolnough, som er administrerende direktør for Asthma + Lung UK.

Kigger man på statistikken, viser den, at kvinder har dobbelt så stor risiko for at dø af et astmaanfald som mænd. Det skriver BBC.

Næsten 70% af de mennesker, som er døde af astmaanfald i Wales fra 2016 til 2020 er kvinder.

Mangel på viden svigter kvinder med astma

I barndommen viser sygdommens udbredelse sig helt anderledes. Her er der nemlig flere drenge, der lider af astma. Så viser puberteten sig, og så vender statistikken.

For her bliver det mere udbredt og alvorligt blandt kvinder.

Ifølge analyse fra lungeorganisationen Asthma + Lung UK er hyppigheden af indlæggelser på hospitaler i Wales tre gange højere hos kvinder end hos mænd i alderen 20-49 år.

Årsagen til forskellen mellem kønnene skal findes i hormonforandringer, men der mangler stadigvæk viden på området.

Den 30-årige TV-vært fra købstaden Stratford-upon-Avon Poppy Hadkinson oplevede selv, at hendes astma blev forværret under puberteten.

Hun blev diagnosticeret med sygdommen som 11-årig, og i dag oplever hun, at der er en sammenhæng mellem symptomer og hendes menstruationscyklus.

– Næsten hver måned i tiden op til min menstruation var min astma rigtig slem. Mine symptomer gav mig problemer med at trække vejret, hvilket var skræmmende, og jeg endte ofte på hospitalet, siger hun til The Guardian.

Ifølge The Guardian var der i perioden 2014-15 og 2019-2020 mere end 5.100 kvinder, der døde af astmaanfald, mens tallet for mænd var mindre end 2.300.

Tallene fra Asthma + Lung UK har fået lungeorganisationen administrerende direktør til at efterlyse flere midler og forskning på området.

Læs også