Vi har skrevet om stealthing - og det har fået folk til tasterne. Men lad os lige få én ting på plads

Aja Nøhr Larsen er journalist hos femina. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Den seneste tid har femina sat fokus på stealthing, som er den akt, hvor kondomet bliver fjernet under sex, uden at den anden part ved det og har samtykket til det.

Det har sparket gang i debatten, og fået folk til tasterne. Men desværre er det særligt én specifik debat, der hænger fast i kommentarsporene.

Nemlig, at hvis stealthing skal være ulovligt eller faktisk bare skal anerkendes som en ubehagelig oplevelse, så skal vi også snakke om kvinder, der snyder med p-piller.

Ikke bare i feminas kommentarspor, men også hos samtlige af de andre medier, der har skrevet om stealthing, er det de samme kommentarer, der går igen.

"Hvad så med kvinder, der snyder med p-piller?"

"Så skal det også være ulovligt, når kvinder snyder med p-pillerne!"

Der var sågar denne: "Hvad nu hvis kvinden fjerner et kondom, uden manden opdager det…?"

Og her tænker jeg bare – på en måde lidt imponerende?

Men jo, vi kan godt snakke om, at det er forkert, hvis en kvinde lyver om p-piller, men det behøver ikke overdøve og negligere de oplevelser omkring stealthing, som modige kvinder står frem med, og den vigtige samtale, det sætter i gang.

Når der er nogen, der har fået stjålet en cykel, stiller vi os ikke alle sammen op og vil have fokus på dem, der får stjålet mobiler.

Det er whataboutisme, og det er trættende. For ikke nok med, at det afsporer debatten, som er vigtig og handler om et specifikt problem, så taler det ind i idéen om, at hvis kvinder får flere rettigheder, så skal de lige huske, at de også selv kan gøre dårlige ting en gang imellem. Det var der ingen, der sagde, at de ikke gør.

Det er som barnet i skolegården, der i mangel af bedre tyr til comebacket "hvad med dig selv?".

Eller drengen i sandkassen, der ikke udviser nogen form for interesse i den blå skovl, indtil han opdager, at pigen rækker ud efter den.

Og her vil jeg citere sociologen Aydin Soei, som i et afsnit af feminas podcast Kommissionen forleden sagde: "Det er ikke en lagkage, hvor man tager et stykke, og så er der mindre til andre."

Vi skal nok nå det hele, og kampene gavner os alle sammen. Mere fokus på samtykke, flere seksuelle rettigheder, færre overgreb, hurra! Vi skal nok nå at tale om p-pillesnyd… og om mobiltyvene.

For det andet.

Stealthing og snyd med p-piller er ikke det samme. Begge dele, kan vi godt blive enige om, er super ufedt, og selvfølgelig er der ligheder. Men der er også nogle afgørende forskelle.

Både i praksis og juridisk.

Stealthing har en direkte fysisk risiko for den anden part, nemlig kønssygdomme, graviditet og heraf mulig abort, infertilitet og andre varige fysiske mén.

Snyd med p-piller har nogle andre konsekvenser, f.eks. kan man tale om en økonomisk konsekvens for den far, der skal betale børnepenge. Det er en anden form for snyd eller bedrag, men det er ikke et fysisk overgreb på samme måde som stealthing er, fordi det ikke har den fysiske konsekvens.

Netop den fysiske konsekvens er nemlig årsagen til, at vi i Danmark har fundet seksualiserede overgreb strafværdige.

Derudover er kondomer og p-piller ikke det samme. De beskytter ikke mod det samme, og de anvendes ikke ens. Mænd kan nemlig sikre sig mod både reproduktion og kønssygdomme ved selv at sørge for et kondom, hvor kvinder vil kunne tage p-piller mod graviditet (med risiko for ting som blodpropper og depression), men det sikrer dem ikke mod kønssygdomme. Kvinden mister altså retten til at beskytte sig mod kønssygdomme, når kondomet bliver fjernet.

Jeg vil på ingen måde vurdere, hvad der er værst. Jeg vil bare slå fast, at når vi snakker om, hvorvidt stealthing skal gøres strafbart, så kan de to ting ikke sammenlignes, for de hører ikke hjemme det samme sted – hverken i straffeloven eller i debatten.