christian
Samfund

Undrede du dig også? Prins Christian sendte stikpille til far

16. oktober 2023
af Kicki Bengtsen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik dummede sig lidt, da han var til sit første officielle statsbesøg nogensinde, og det lader hans søn ham tilsyneladende ikke glemme.

Hvis du var en af de mange danskere, der trofast fulgte med, da prins Christian fejrede sin 18-års fødselsdag, så lagde du måske mærke til noget.

Under fødselsdagsbarnets og tronarvingens første officielle tale nogensinde fik han nemlig sendt en lille munter stikpille afsted mod sin far, kronprins Frederik.

- Selvfølgelig vil jeg gerne være den bedst tænkelige tronarving, men jeg kommer helt sikkert til at træde ved siden af, lød det fra prins Christian foran de mere end 300 gæster, før han sendte stikpillen afsted:

- Det bliver måske ikke med huller i strømperne på mit første officielle besøg, far, men så bliver det noget andet!

Herefter brød kronprinsen ud i grin, fordi sønnike hentydede til en episode tilbage i 1997.

Her havde kronprins Frederik nemlig sit første officielle statsbesøg, da han deltog i en teceremoni i Yokohama, Japan.

Han lavede dog den lille brøler, at han ikke havde tjekket sine strømper, inden han dukkede op, og derfor var der huller i begge to.

Og den slags er jo ikke så heldigt, når det er kutyme at smide skoene i Japan...

Se billederne fra dengang herunder:

https://imgix.femina.dk/2023-10-16/frederik.jpg
Foto: Aller Media/Ulla Aue
https://imgix.femina.dk/2023-10-16/frederik1.jpg
Aller Media/Ulla Aue

Artiklen blev først bragt hos Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også