Tiltalt for Borglit-drabet: Kastede kogende madolie ud over medfange
Foto: Privat
Det er tilsyneladende en voldsparat 29-årig mand, der netop er blevet tiltalt for drabet på højgravide Louise Borglit.
32-årige Louise Borglit blev drabt af 11 knivstik, da hun den 4. november 2016 gik tur med sin hund i Elverparken i Herlev.
Manden afsonede allerede en dom for drabsforsøg, da han tilbage i maj måned blev anholdt i sin celle og fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabet på Louise Borglit.
Og i dag sidder han igen på anklagebænken i en helt anden sag, hvor han er tiltalt for særdeles grov vold ved at have kastet kogende madolie ud over en medindsat.
Det fremgår af anklageskriftet mod ham, som Se og Hør har fået aktindsigt i.
Heri fremgår det, at den tiltalte for Louise Borglit-drabet er mistænkt for at have udøvet et angreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i et fængsel, han tidligere været placeret i.
Her kastede han ifølge anklagemyndigheden kogende madolie ud over en medindsat, som blev forbrændt. Og i tiltalen fremgår det også, at den tiltalte tidligere er straffet for vold.
Dagens retssag er en ankesag efter en tidligere byretsdom i sagen. Derfor er det nu Østre Landsret, der skal vurdere, om den dømte fortjener sin straf.
Blev selv udsat for voldsomt angreb
Den 29-årige tiltalte mand blev dagen efter sit overfald på en medfange selv udsat for et voldeligt angreb.
Politiet mener nemlig, at offeret i sagen slog tilbage dagen efter sammen med en medgerningsmand.
Derfor er der også rejst tiltale om grov vold mod de to, som politiet mener angreb den 29-årige varetægtsfængslede mand i Louise Borglit sagen.
Overfaldet skal være fundet sted tidligere i år. Og her spillede madolie endnu engang en rolle ifølge anklageskriftet.
30-årig kvinde og baby fundet dræbt nær Præstø
De to overfaldsmænd er tiltalt for at have slået den mistænkte for Louise Borglit-drabet flere gange med knyttede næver i hovedet og maven.
Det fik ham til at falde til jorden, hvorefter en af de to tiltalte kastede varm madolie ud over ham.
Af anklageskriftet fremgår det, at den 29-årige fik 2. gradsforbrændinger på venstre skulder, venstre albue, venstre balle samt venstre læg - svarende til otte procent af kroppen.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.