Samfund
27. juni 2025

Sigtet for tre voldtægter - og en lang række andre forhold

Den norske anklagemyndighed har nu sigtet Mette-Marits søn Marius Borg Høiby.
Af: Beth-Kajsa Elveos
Marius Borg Høiby ved siden af Mette-Marit.

Marius Borg Høiby ved siden af Mette-Marit.

Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere i dag indkaldte politiet i Norge hastigt til pressekonference om sagen mod Marius Borg Høiby – søn af kronprinsesse Mette-Marit.

Høiby har i næsten et år været under efterforskning for en række alvorlige lovovertrædelser – heriblandt seksuelle overgreb, vold i nære relationer og fysisk vold.

Efterforskningen er afsluttet

Det norske magasin KK har tidligere skrevet om, hvorfor Høiby ikke har siddet i varetægt under efterforskningen. Jon Christian Elden, som er bistandsadvokat for tre af kvinderne i sagen – Marius’ ekskæreste Nora Haukland (28), Linni Meister (39) og en kvinde i 20’erne fra det nordvestlige Norge – udtalte i den forbindelse:

"Jeg går ud fra, at politiet har vurderet, at der ikke er behov for at forhindre gentagelse, flugt eller bevisødelæggelse. I så fald er hovedreglen klar: Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – og skal derfor ikke frihedsberøves."

Marius Borg Høiby er sigtet for:

Efterforskningen begyndte den 4. august 2024, og Høiby er blevet afhørt flere gange i løbet af efteråret og foråret. Den er nu afsluttet, og sagen er sendt videre til statsadvokaten i Oslo, som skal vurdere, om der skal rejses tiltale.

De aktuelle sigtelser lyder på:

  • Ét tilfælde af voldtægt med samleje
  • To tilfælde af voldtægt uden samleje
  • Fire tilfælde af seksuelt krænkende adfærd
  • Ét tilfælde af mishandling i nære relationer
  • To tilfælde af legemsbeskadeligelse
  • Ét tilfælde af hærværk
  • Ét tilfælde af trusler
  • Fem brud på besøgsforbud
  • Ét tilfælde af forulempelse mod en politibetjent
  • Fem overtrædelser af færdselsloven

Flere forhold frafaldet

Politiet oplyser, at sagen med den forurettede Julie Snekkestad er blevet henlagt af bevismæssige årsager. Det samme gælder en sag fra den 26. september 2024, hvor Høiby var under mistanke for voldtægt uden samleje.

– Derudover er flere andre forhold, der relaterer sig til seksuallovgivningen, også blevet henlagt, udtalte politiadvokat Andreas Kruszewski under pressekonferencen på politihuset i Oslo.

Politiet: Det bør kunne føre til dom

På spørgsmålet fra NRK om politiet mener, at beviserne er stærke nok til at føre til tiltale, svarede Kruszewski:

"At vi sender sagen videre til statsadvokaten med indstilling om tiltale, betyder, at vi vurderer, der er bevis nok til at føre til domfældelse."

Denne artikel blev først bragt på KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.