Sascha gjorde det, mange overvejer - men kun få tør: "Jeg har mere ro i kroppen"

Sascha Svarrer stod i klatrehallen Boulders, hvor hun arbejdede, og så en fyr betale trådløst med en sort lille klods.
Det var første gang, hun så en Unihertz – en lillebitte kinesisk smartphone på størrelse med en halv håndflade – og det var indlysende, at det var den, hun skulle have.

Han fortalte, at det var en mobil, der kunne alt det nødvendige – og ikke mere.

- Så var jeg solgt, siger hun.

Halvandet år senere er den 24-årige retorikstuderende mere end glad for sit valg. Hun mener, at flere burde stille sig kritisk over for valget af mobiltelefon – og brugen af den. Skiftet fra den store iPhone til en lille, kompakt mobil har nemlig gjort hende mere afslappet og nærværende, fortæller hun.

- Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg gik rundt med den store mursten af en iPhone, når jeg egentlig blev småfrustreret af både at se på den og se andre bruge den.

Med den omtale, vores skærme får – og den smarte teknologi, der minutiøst tracker vores skærmtid, er det næppe gået nogen forbi, at telefonerne i stigende grad stjæler vores opmærksomhed. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 100 procent af de unge mellem 15 og 18 år online mindst én gang om ugen, og 98 procent går på internettet via en smartphone, ligesom 86 procent af danske unge tjekker Facebook flere gange dagligt.

Men for Saschas vedkommende handlede skiftet af mobil ikke så meget om at mindske eller bekæmpe sin egen skærmtid, som i forvejen var ret lav. For hende bundede mobilskiftet i højere grad i en generel frustration over telefonernes negative indvirkning på nærværet mellem mennesker.

- Jeg har nok en lille gennemgående vrede rettet mod smartphonen, fordi den har taget så meget fra os som mennesker. Min mor kan finde på at sende mig reels, og det synes jeg egentlig ikke er så sjovt, jeg bliver irriteret i stedet. Når man sidder i toget eller går en tur, kigger folk mere ned end op. Det synes jeg er ærgerligt, siger hun.

Saschas udskiftning af telefon er derfor mere et udtryk for hendes egen skepsis over for smartphonens rolle i samfundet, end det er et egentligt personligt behov for at mindske skærmtiden, understreger hun.

- Min lille telefon er et valg. Ligesom det er et valg, når vi køber den nyeste iPhone, tjekker arbejdsmails i toget eller doomscroller inden sengetid.

Den lille telefon giver Sascha en følelse af at kunne trække vejret lidt friere.

- Det er jo en miniversion af en af de gængse smartphones (altså indeni). Men brugeroplevelsen er en helt anden, siger Sascha og trækker på smilebåndet – nok for at understrege, at designet af telefonen langt fra lægger op til at bruge den til mere end det højst nødvendige.

- Jeg kan finde vej i Google Maps, ordne MobilePay eller skrive til mine venner. Jeg kan sågar se en YouTube-video eller streame Netflix, hvis jeg vil – men det vil jeg ikke, og tro mig: Det vil ingen. Skærmen er så lille, at man ikke gider sidde og scrolle eller streame længe. Det bliver simpelthen ubehageligt for øjnene i længden, fortæller hun.

- Nu bruger jeg tre minutter på Instagram i stedet for en halv time. Og jeg har hverken TikTok eller Snapchat, så det er ikke dér, tiden forsvinder, siger hun.

Lille skærm, større ro

Telefonens lille format kan skabe store forandringer.

Om skærmtiden bare er flyttet til en anden skærm, afviser Sascha blankt. Hun fortæller, at hun jo også har en computer, som hun bruger til helt almindelige ting – at skrive opgaver, svare på mails og streame film. Hendes tid foran computeren er hverken steget eller faldet, men måden, hun bruger teknologien på, har ændret sig. For hende handler det ikke om at skære teknologien helt fra, men om at bruge den mere bevidst.

Sascha tilføjer, at hun har en aktiv livsstil, hvor hun ofte er ude eller på farten, og siger:

- Jeg bruger egentlig mest mobilen til musik, beskeder og to-faktor-godkendelse til studiet. Hvis jeg skal læse en lang artikel, åbner jeg computeren. Det er ret befriende, at tempoet generelt bliver sænket. Fordi man ikke skal skynde sig at læse en artikel på farten, men er tvunget til at sætte tid af til at hive computeren frem, tænde den og søge mediet frem i Google. Turboen er lidt taget ud af to-do’en, og det er virkelig rart.

Hun fortsætter.

- Jeg forestiller mig også, at mange mennesker vil opleve samme lettelse som jeg – mentalt – fordi man giver sig selv lov til at tænke en tanke færdig, før man giver sig i kast med noget nyt eller får udefrakommende inputs.

Der er én ting, Sascha savner ved en smart, stor mobil

Prisen på telefonen, som er en ottendedel af, hvad den nyeste iPhone koster, mener Sascha, er et argument i sig selv for at skifte til den lille mobil.

Der er dog noget, hun savner: kameraet.

- De nyeste telefoner har så gode kameraer, at det har været svært at stille sig tilfreds med det, min Unihertz kommer med. I starten syntes jeg, det var sjovt, at billederne lignede gamle digitalkamera-billeder. Men når man ser en smuk solnedgang eller har et nuttet øjeblik med venner, fanger det ikke nuancerne, siger hun.

Løsningen blev, at Sascha genfandt sit gamle spejlreflekskamera, som hun havde fået i konfirmationsgave.

- Det kommer jo til at lyde så helligt nu, men med min nye telefon har jeg fået en hobby, som ikke har noget med telefonen at gøre. Jeg tager næsten ikke billeder med telefonen mere, men har kameraet med, når der skal ske noget fedt. Det er sjovt at nørde med, og jeg tager måske fem billeder om ugen – til gengæld gør jeg mig umage med de billeder, eller også har de en stor affektionsværdi for mig, fortæller hun.

Det bedste ved telefonen er alt det, den ikke kan

For Sascha handler det ikke om at dømme andres mobilbrug, men hun ser sin egen beslutning som en del af en mulig modbevægelse.

- Samfundet er bygget op omkring skærmen– kommunikation, underholdning, information. Alt det vi skal have et fix af, i løbet af dagen. Jeg er ikke vred på folk for at bruge deres telefon, jeg er ærgerlig over brugen af den, siger hun.

Men ifølge hende kan valget om den lille mobil være en del af et modtræk – ligesom dumbphones og den generelle skærmtræthed, samt politiske tiltag om sociale medier.

- Her er en mobil, der lader os gøre det nødvendige i hverdagen og være med socialt – men hvor man uundgåeligt bliver lidt mere fri af skærmen. Det, synes jeg, flere ville have godt af at være, siger Sascha og fortsætter.

- Jeg har lært, at når jeg får en telefon, der er tilpasset mine behov, så skal jeg heller ikke tilpasse mig den eller det, den kan. Jeg har mere ro i kroppen, fordi jeg ikke går rundt med noget, som kan gøre mere skade end gavn. Og det føles faktisk ret godt, siger hun.

Hun smiler, inden hun tilføjer:

- Jeg tror aldrig, jeg har været mere tilfreds med en telefon – og alt det, den ikke giver mig.