Samfund
8. maj 2025

Nu er dommen faldet: "Roskilde-manden" er kendt skyldig

Der er netop blevet afsagt skyldskendelse i sagen, hvor en 23-årig mand har været anklaget for alvorlige anklager om blandt andet voldtægt.
Af: Line Lykke Vielsted
Retten i Roskilde

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skyldig eller uskyldig?

Det er det spørgsmål, som tre dommere og seks nævninge har måtte stille sig selv i forbindelse med "Roskilde-mand"-sagen, der har kørt flere gange i Retten i Roskilde den seneste tid.

Og nu er det afgjort.

Den 23-årige man er kendt skyldig i alle forhold. Dog er han ikke kendt skyldig i en fuldbyrdet voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje i forhold 2, men derimod forsøg herpå.

Den 23-årige mand kendes derfor skyldig i blufærdighedskrænkelse, husfredskrænkelse og forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år.

Når det drejer sig om en nævningesag, er det normal procedure, at spørgsmålet om skyld og straf bliver delt i to, hvorfor den endelige dom forventes at falde senere onsdag.

Anklagerne mod ham

Den 23-årige mand har været tiltalt i tre forskellige forhold, som drejer sig om ulovlig indtrængen på to private ejendomme og blufærdighedskrænkelse af børn ved to episoder i perioden fra april og maj 2024.

Ved hændelsen i april - der omfatter forhold 1 og 2 i sagen - sneg manden sig ind på et børneværelse i Roskilde, hvor to søstre lå og sov. Her lød anklagerne desuden også, at manden skulle have udsat den yngste af pigerne - som på daværende tidspunkt var otte år - for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Han nægtede sig dog skyldig i at have skulle begået en decideret voldtægt mod pigen - men erkendte på samme tid at have krænket hende seksuelt.

Ligesom han undervejs skulle have taget sin mobil frem for at filme episoden - og efterfølgende gemte videooptagelsen på sin telefon.

I retten nægtede han dog forhold 1, hvor han var under anklage for at have beluret og kildet den anden pige på værelset under fødderne.

Til sidst erkendte han i retten sagens tredje forhold, hvor han kildede og befølte en anden sovende pige på 10 år under fødderne og desuden også blufærdighedskrænkede hende på anden vis.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.