Midt i ‘den grønne omstilling’ forsvinder de danske økovarer fra hylderne – hvorfor sker det lige nu?

Der var engang, hvor høsten lød som en sang over markerne. Hvor den danske jord bugnede med kartofler, kålroer og knoldselleri, og ord som palmekål, skorzonerrod og sølvbeder ikke var fremmede, men almindeligt kendte — og anvendte — grøntsager.

I 1963 var hele 92 procent af grøntsagerne på det danske marked produceret herhjemme. Men historien om det Danmark, der dyrker den nære jord på årstidernes præmisser, er ved at dø hen i 2025. Der er ikke meget ‘Marken er Mejet’ over hylderne i supermarkederne, hvor tre ud af fire grøntsager i dag er importerede fra steder som Sydeuropa, Mellem- og Sydamerika.

Samtidig er seks ud af ti specialiserede frilandsgartnerier i Danmark forsvundet de seneste 15 år.

Det seneste eksempel er den Nordsjællandske grøntsagsavler Søris, der for mange nok er kendt for deres gulerødder, græskar og palmekål, men nu efter flere år med underskud begærede sig konkurs i den forgangne uge. Familievirksomheden har dyrket og leveret økologiske og danskproducerede grøntsager til supermarkeder rundt omkring i landet gennem næsten 40 år.

Så hvorfor må de dreje nøglen om lige nu? ‘Den grønne omstilling’ har aldrig været et hottere emne, og 9 ud af 10 danskerne vil gerne have flere danske produkter i grøntafdelingen. Størstedelen (60 %) er endda villige til at betale mere for det.

Ifølge Jan Algreen, direktør og ejer af Søris, er årsagen både strukturel og politisk: Mens forbrugerne presses mod udenlandske lavprisvarer, har staten ikke gjort nok for at støtte den hjemlige, grønne produktion – eller for at imødekomme forbrugernes grønne ønsker.

På den ene side er meldingen fra myndighederne (Fødevarerstyrelsen), at vi skal spise planterigt, varieret og ikke for meget — og det grønne skal allerhelst være af den vitamin- og fiberholdige ‘grove slags’ som kål, ærter og rodfrugter, der kan dyrkes i den danske jord.

Samtidig bliver det fra sommeren 2026 billigere at fylde indkøbskurven med slik og chokolade, efter regeringen tidligere i år meldte ud, at de vil fjerne sukkerafgiften.

Den prioritering ærgrer Jan Algreen, der sendte en stikpille afsted mod de beslutningsdygtige politikere i en pressemeddelse efter konkursbegæringen.

– For os personligt er det utroligt trist at skulle ende familievirksomhedens historie på denne måde. For den danske befolkning er det trist, at tiden kalder mere på billig chokolade end grøntsager af høj kvalitet, udtaler Jan Algreen i pressemeddelelsen.

Enhedslisten: Støtten bør justeres

Hvis det står til politiker Rasmus Vestergaard Madsen (Ø), der har en baggrund som økologisk landmand, må strukturen ændres, så det giver mening for danske producenter at lave økologiske grøntsager.

– Søris’ konkurs vidner om en struktur, hvor vi har prioriteret de store landbrug og en produktion, der giver billigt kød og skummetmælk, mens små grøntsagsproducenter næsten ikke kan hente en fornuftig løn hjem.

I dag differentierer man ikke i den offentlige støtte til hverken de små, store, konventionelle eller økologiske landbrug. Det skal ændres, mener Rasmus Vestergaard Madsen. Som det ser ud nu, får landbrugene et fast beløb for hver hektar jord, de ejer — uanset hvad, der dyrkes på markerne.

– Derfor ser vi, at de store landbrug henter en masse penge hjem på at have mange hundrede hektar golde hvedemarker stående til svinefoder. Man bør justere støtten, så vi giver flere penge til de små grøntsagsproducenter.

Og vigtigst af alt skal det grønne valg være det nemme og billige for forbrugeren, påpeger Rasmus Vestergaard Madsen.

– Vi skal fjerne momsen på frugt og grønt. Coop 365 har gentagne gange kørt succesfulde kampagner, hvor de sænker priserne svarende til momsen. Under disse kampagner er salget af frugt og grønt steget markant, så det er jo et ønske fra danskerne med billige, grønne råvarer.

Hverdagen spænder ben

Selvom de fleste danskere bakker op om økologi og lokalt producerede varer, er der langt fra holdning til handling, når indkøbskurven skal fyldes. For vores forbrug er mindre styret af kognitive refleksioner end vi tror, fortæller sociolog Kia Ditlevesen, der forsker i madvalg og bæredygtighed på Københavns Universitet.

– Forbrug sker ikke i hjernen, men er spundet ind i hverdagsliv. I en situation som nu, hvor fødevarerpriserne stiger, er de fleste mennesker nødt til at tænke på pris – og de økologiske og danske varer er typisk dyrere. Modsat andre faste udgifter er madbudgettet mere fleksibelt, og det vil være noget af det første, man kan skrue på, hvis man er økonomisk presset, siger hun.

Ifølge Kia Ditlevsen er der ikke noget, der tyder på, at mere oplysning vil ændre danskernes forbrug.

– Er de danskproducerede og økologiske varer for besværlige at få fat på i hverdagen eller så dyre, at folk ikke har råd til at betale dem, kan det være det ligegyldigt, siger hun.

En ny Kirsten Hüttemeier

Rasmus Vestergaard Madsen er bekymret over Søris’ lukning. For ham vidner krisen hos danske grøntavlere om en madkultur, hvor vi har mistet jordforbindelsen og er holdt op med at give måltidet betydning.

I Sydeuropa ser han det modsatte ske. På markedspladser i Spanien står folk i kø for at hente frisktappet mælk direkte fra den lokale landmands ko, og boderne bugner af tomater i alle regnbuens farver – én til saucen, én til salaten, én til at bage. Her kender man navnet på den, der har dyrket grøntsagerne. I Danmark behøver vi ikke engang møde et menneske ved kassen i supermarkedet længere.

Selvom forbruget af økologiske og danskproducerede grøntsager ifølge Kia Ditlevsen ikke alene er truet på grund af manglende folkedannelse, er det i høj grad en politisk opgave at lære danskerne, hvorfor og hvordan de skal spise lokalt og grønt, mener Rasmus Vestergaard Madsen. Derfor skal madkulturen og de grønne værdier også have bedre kår på skoleskemaet.

– Madkundskab er i dag et fag, hvor lærerne ikke har meget mere end en flad 5’er per elev at gøre godt med. Så er det ikke underligt, at vi får en kultur, hvor gode råvarer bliver nedprioriterede, og folk kun bruger 15 minutter på at lave aftensmad.

Rasmus Vestergaard Madsen drømmer om et moderne forbillede, der skal genintroducere værdien af de spændstige, friske grøntsager, vi kan dyrke og høste fra den danske jord.

– Der er en grund til, at nyheden om Søris virker trist for mange. Vi abonnerer alligevel stadig på Morten Korch-fortællingerne om den danske porre, stabile traditioner og et jordnært liv. Vi mangler måske en moderne udgave af tv-husmoren Kirsten Hüttemeier, der skal vise danskerne, hvorfor maden betyder noget – ikke bare hvad vi skal spise.

Men prisreguleringer er nødt til at følge fortællingen, fastslår sociolog Kia Ditlevsen. Og Rasmus Vestergaard undrer sig på lige fod med Jan Algreen over, hvorfor sådanne reguleringer ikke er på tale.

– Jeg kender ikke nogen personligt, der stemmer for mere billig chokolade. Til gengæld er der masser, der gerne vil have bedre adgang til dansk frugt og grønt. Men det får vi jo i hvert fald ikke med den regering, der er i dag, slutter Rasmus Vestergaard Madsen.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.