Samfund
30. august 2023

Martha Stewart bruger isbjergene i Grønland som... isterninger i sin drink?

TV-kendissen Martha Stewart er havnet i noget af et uvejr, efter hun delte et opslag på Instagram.
Af: af Kristina Joensen Forná
marta

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Du har lige blandet dig en lækker, læskende drink, men den er lige en tand for varm. Hvad gør du?

Hvis du tilfældigvis er tæt på en gletsjer, kan du jo hakke noget af den og bruge det som isterning? Sjov joke, tænker du måske, men det er lige præcis, hvad tv-kendissen Martha Stewart gjorde, da hun var på et cruise fra Island til Grønland.

På Instagram delte hun mandag et overvældende beige post, hvor hun poserer med en drink i hånden og efterfulgt af blandt andet et billede af en rullevogn med to massive stykker gletsjer-is fra den Østgrøndlandske fjord.

“Vi fangede et stykke gletsjer til vores cocktails i aften”, skrev Stewart.

Og hurtigere end det ville tage solen at smelte en isterning, fløj flere følgere op af stolen i ren og skær forargelse over hendes alternative form for drinkskøler.

"Jeg elsker generelt Martha og hendes ekstravagante liv med smukke haver, hjem og mad, men rige, hvide mennesker, der drikker drinks med gletsjer-isterninger, mens jorden brænder, er en smule tonedøve," skriver en Instagram-bruger ifølge The Independent.

En anden bruger er lige så chokeret.

"Talte du ikke netop om klimaforandringer, da du stod i din indkørsel i New York? At smelte gletsjere og putte dem i en cocktail vil helt sikkert ikke hjælpe. Jeg vil ikke engang begynde at tale om båden, som du er på, og hvordan den helt sikkert heller ikke er god for klimaet," skriver en følger ifølge mediet The Cut.

For blot få måneder siden delte Martha Stewart ellers et post på Instagram, hvor hun tilkendegav vigtigheden af at passe på klimaet.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også