Løvens Hule
Samfund

Løvens Hule-investor deler historie om ulykke: "Kender i det gør så ondt, at det ikke gør ondt?"

13. januar 2023
Af Alberte Ravn Skoglund
Foto: Per Arnesen/DR Presse
Louise Herping fortæller i torsdagens afsnit af "Løvens Hule", at hun som lille mistede fire af sine tæer i en ulykke.

Der blev delt ud af personlige historier i "Løvens Hule", da iværksætteren Frederik præsenterede sit spil ved navn "Snak", der har til hensigt at sætte gang i de dybe samtaleemner.

Og spillet levede i den grad op til formålet.

- Hvad er det dummeste, du har gjort i dit liv?, spørger Christian Arnstedt den nye løve Louise Herping, der kommer med et noget overraskende svar.

- Det dummeste jeg nogensinde har gjort, det er at sætte min højre fod ned i en maskine, så jeg mistede fire tæer. På min højre fod har jeg kun storetåen, fortæller Louise Herping.

Løven forklarer, at hun som seks-årig blevet passet på en bondegård, hvor hun ved en fejl kom til at træde ned i en maskine, som på tragisk vis huggede fire af hendes tæer af.

- Kender i det gør så ondt, at det ikke gør ondt? Det var først, da jeg kom ind i ambulancemodtagelse og så min fars ansigtsudtryk, at jeg vidste den var gal.

Efter ulykken var hun indlagt på hospitalet i to måneder.

Frederik
Foto: Per Arnesen/DR Presse

Det var ikke kun Louise Herping, der delte ud af traumatiske oplevelser.

I programmet fortæller den anden nytilkomne løve, Anne Stampe, at hun som fem-årig mistede sin tvillingesøster.

- Jeg kan bare hilse og sige, at der var ingen voksne mennesker, der spurgte, hvordan jeg havde det. For dengang snakkede man ikke om tingene, fortæller hun.

På trods af, at ingen af løverne valgte at investere i samtale-spillet, så roste de alle fem iværksætteren for det gode koncept.

Artiklen blev først bragt i Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også