Lisbet skal sikre livsvigtig medicin til danskerne: Mangler 26.000 donorer

Bloddonationer kender du formentlig. Måske har du endda selv doneret blod eller kender en af de 180.000 danskere, der er frivillige bloddonorer.

Men taler man i stedet om at donere plasma, der næsten foregår på samme måde, er fire ud af ti danskere et stort spørgsmålstegn, ifølge en ny undersøgelse fra organisationen Bloddonorerne Danmark.

Udfordringen med at forklare, hvad plasma er – den gule væske som vores blodceller flyder rundt i – samt behovet for at donere det, er Lisbet Schønau med til at løse som direktør for Bloddonorerne Danmark.

Kan være livsnødvendigt

Opgaven er stor og alvorlig, fortæller hun.

– Hvis man har et svækket immunforsvar eller en autoimmun sygdom, kan medicin fra plasma være livsnødvendigt. Årsagen er, at man i forbindelse med f.eks. kræft kan få infektion efter infektion, fordi ens immunsystem er skadet. Nogle autoimmune sygdomme kan angribe kroppen og for eksempel skade førligheden. Så den type patienter har brug for medicin, der laves via plasma. Og der skal donationer til, for det kan ikke laves kunstigt.

I dag køber danske hospitaler halvdelen af den plasma, der bruges til patienter, fra USA.

Allerede tilbage i 2021 besluttede Danske Regioner, at Danmark skal være selvforsynende med plasma.

– Baggrunden er, at der under coronapandemien opstod en mangelsituation i hele Europa, som man gerne vil undgå fremadrettet, forklarer Lisbet Schønau.

– Nu er der andre tegn i verden, der gør, at man vil have plasmadonationerne tæt på, siger hun med reference den geopolitiske situation.

Hvor meget haster det?

– Jeg vil meget gerne, at vi er selvforsynende med plasma, så det kan godt stresse mig. Men vi kan klare os med indkøb fra USA indtil videre. Og at få flere donorer er en langsom bevægelse, men vi skal nok nå det.

Taknemmelighed giver energi

Før Lisbet Schønau blev direktør for Bloddonorerne, var hun næsten ti år hos Kræftens Bekæmpelse og efterfølgende små fem år hos Dansk Råd for Genoplivning.

Det er alvorlige områder, du har beskæftiget dig med i din karriere – kan det ikke trække nogle veksler på en personligt?

– Selvom det er alvorlige områder, giver det mig energi at arbejde for en sag, som hjælper andre og hvor jeg kan være med til at gøre en forskel. Jeg bliver glad, når jeg får taknemmelige beskeder. I mit tidligere job kunne det være fra en kvinde, hvis mand ikke ville have overlevet en blodprop i hjernen, hvis ikke hun havde set vores kampagne om de tre tegn, man skal være opmærksom på. Hos Bloddonorerne kan det være fra den kræftsyge patient, som ville være ind og ud af hospitaler uden de plasmadonationer, han får fra vores frivillige, fordi det styrker immunforsvaret, siger Lisbet Schønau.

Alligevel kalder det på en særlig egenskab at arbejde med så komplekse områder i store organisationer med mange partnere.

– Det kræver meget tålmodighed, når der er penge eller andre ressourcer til et vigtigt projekt, som ikke er på plads, eller når noget tager længere tid, end jeg kunne ønske mig. Det kan være hårdt, men jeg vælger at fokusere på det positive. Er der noget, der ikke lykkes, må man være kreativ og finde andre veje. Det handler om at fokusere på en stjerne ude i horisonten, som man arbejder henimod.

Bloddonationer får fornyet alvor

I de senere år har indsatsen for både blod- og plasmadonation fået en ny alvor.

– Jeg har netop været til en konference i Holland, hvor en ansvarlig for bloddonationer i Ukraine var taler. Det fik mine hår til at rejse sig at høre om deres udfordringer med at skaffe nok blod til de sårede, som følge af krigen der. Og hvordan det betyder, at de må gå på kompromis med nogle af deres procedurer for at kunne følge med.

Bloddonorernes netværk blive vigtigt i en ny og uventet sammenhæng, mener Lisbet Schønau.

– Kommer vi en dag i en situation, hvor vi brug for en masse blod, så kan vi få informationerne ud til utroligt mange mennesker via vores lokale netværk i hele landet, siger hun.

Men når I nu skal ud at finde 26.000 plasmadonorer med et begrænset budget og et tikkende ur i baggrunden, hvordan takler du så det?

– For mig personligt er det en driver, at det er noget vigtigt, vi arbejder med, noget virkelighedsnært og ægte. Systemet er ikke sådan, at vi kan løse det i morgen, men jeg tænker ikke tanken, at det ikke kan lykkes. Jeg vender det rundt og fokuserer på, alt det vi gør og kan gøre.

Frivillige er vigtigere end marketingkampagner

Lisbet Schønau får også ny energi af de mange frivillige, der bakker op om sagen ved enten at donere blod eller plasma, eller ved at være med til at rekruttere de 33.000 nye donorer, der er brug for hvert år for at kunne holde det samlede antal oppe.

– Donorerne er de bedste ambassadører for sagen og sætter utrolig meget i gang selv. Senest har man på Frederiksberg lige arrangeret løbet ”Run4plasma”. Det har langt mere værdi end marketingkampagner og reklamer, at de frivillige hos Bloddonorerne deler budskabet om, hvor vigtigt det er at være donor.

– Vi fortæller også selv historien om, hvorfor de ”gule” donationer (farven på plasma, red.) er lige så vigtige som de røde på bl.a. TikTok, foredrag og under plasmaugen, som vi lige har afsluttet i samarbejde med blodbankerne.

En bestemt ”reklamesøjle” mener Lisbet Schønau har høj værdi udover de frivillige. Det gælder H.M. Kong Frederik, som er protektor for Bloddonorerne Danmark. Ud over at støtte op om sagen med personlige takkebreve til donorer, som har givet blod 200 gange, var Lisbet Schønau inviteret til nytårskur på Christiansborg Slot i januar.

– Det var en helt særlig arbejdsdag, og fantastisk at mærke, at det er en sag, der betyder noget for Kongen, og som han kender til. Det gør mig stolt at repræsentere sagen i sådan en sammenhæng – og er et skulderklap til vores mange frivillige.

Om Lisbet Schønau kan skaffe 26.000 nye donorer til plasmasagen sammen med sine kollegaer og de frivillige vil vise sig. Men hun har ikke tænkt sig at give op. Og det har de frivillige heller ikke.