Samfund

Kvinfo: "Hvis målet med Forsvaret er at fremme fred, bør vi rekruttere flere kvinder"

16. marts 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Kvinfo maser på for, at ligestilling bliver en helt central del af regeringens forsvarspolitik, og det er der en helt bestemt årsag til. Flere kvinder i Forsvaret bidrager nemlig til mere fred og sikkerhed, viser FN-rapport.

I de forgangne uger er regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative gået sammen om at afsætte flere midler til det danske forsvar. Det sker i forlængelse af krigen i Ukraine.

6. marts blev aftalepartierne enige om en række nye tiltag. Og det er ikke ligefrem småpenge, der opereres med.

Aftalen sikrer Forsvaret 7 milliarder kroner de næste to år og 18 milliarder kroner ekstra årligt fra 2033.

Står det til direktør i Kvinfo, Henriette Laursen, bør vi ikke kun diskutere, hvor mange penge der skal gå til Forsvaret.

Ifølge hende er en anden meget vigtig diskussion, hvordan vi får sikret ligestilling i Forsvaret.

Når kvinder deltager i fredsforhandlinger, øges sandsynligheden nemlig for, at aftaler bliver overholdt. Det viser en FN-rapport.

For Henriette Laursen er det helt essentielt både at få flere kvinder rundt om forhandlingsbordet, men også i felten.

– Forsvaret vil have rigtig meget gavn af at rekruttere flere kvinder. Diversitet vil styrke arbejdet, og kvinder er vigtige, når man skal skabe fred, som jo er Forsvarets formål.

– Så vil nogle måske spørge: "Kan man så ikke sætte nogle kvinder ind ved forhandlingsbordet i sidste øjeblik?" Og der er pointen nok, at det kræver, at kvinder rent faktisk også er en del af det apparat, der arbejder med at sikre freden.

Hun understreger dog, at det ikke er formålet at sende flere kvinder i krig, da Forsvarets hensigt ikke er lig med krig, men fred.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mangel på mangfoldighed i Forsvaret

Siden 1962 har det været muligt for kvinder at blive soldat i Forsvaret. I dag er andelen af kvinder, der påtager sig værnepligtstjeneste 27 procent, mens procentdelen for kvinder ansat i hele Forsvaret er 9,2 procent.

At der ikke rekrutteres flere kvinder skyldes ifølge Henriette Laursen en helt central ting.

– Vi har længe haft åbent for, at kvinder kan deltage i Forsvaret, men samtidig har vi fået sager frem, der vidner om, at Forsvaret er præget af en machokultur, hvor sexisme, seksuel chikane, krænkelser og voldtægt forekommer.

I 2019 kunne Berlingske dokumentere, at seksuel chikane, krænkelser og voldtægt er noget, de kvindelige ansatte i Forsvaret har været udsat for længe – og stadigvæk gør.

– Forsvaret har arbejdet rigtig meget med at rekruttere flere kvinder, og de er blevet gode til at få billedeliggjort, at der er plads til alle, også kvinder. Men hvad med fastholdelsen?

– Jeg tror, det er mere vigtigt at få undersøgt, hvorfor så mange kvinder forlader Forsvaret igen, og der kunne man jo starte med at kigge på kulturen, siger Henriette Laursen.

En køreklar handlingsplan

Siden 2005 har vi i Danmark lanceret fire nationale handlingsplaner for at sikre, at kvinder i lige så høj grad som mænd kunne deltage i fredsarbejdet.

Den sidste handlingsplan blev lanceret i 2020, og for Henriette Laursen er det helt væsentligt, at den, modsat de andre, lever op til dens målsætninger, hvis vi skal fremme ligestilling i Forsvaret og om fredsforhandlingsbordet.

– Der ligger faktisk en helt klar handlingsplan, og nu skal vi bare sørge for, at den bliver implementeret, så vi ikke igen om et par år får en evaluering, hvor man konkluderer, at man ikke rigtig fik handlet på det.

Kan vi lade os inspirere af andre lande, når det handler om ligestilling i Forsvaret?

– Ja, i Sverige og Norge har man eksempelvis indført værnepligt, så den både omfatter mænd og kvinder, så vi behøver jo ikke at kigge os så meget omkring for at finde konkrete tiltag, der kan gøre en forskel.