Sine Plambech
Samfund

Kvinders frygt for overfald er ikke irrationel. Sine Plambech har lavet en liste, der beviser netop det

18. februar 2022
af Rita Gunnarsdóttir Dam
Foto: Hedda Rysstad
Et kys fra en ridelærer. En mand, der følger efter hende hjem. En metrotur, hvor en mand rører ved hende under nederdelen. Antropolog og filmskaber Sine Plambech delte for nylig en liste med grænseoverskridende oplevelser, og det har fået flere kvinder til at følge trop.

Antropolog og forsker Sine Plambech delte for nylig en liste på sin Facebook- og Instagram-profil med en række grænseoverskridende oplevelser, hun som kvinde har været udsat for.

Blandt andet, at en mandlig ridelærer kyssede hende på munden, da hun var 11 år, og at hun som 16-årig oplevede, at en mand tog hende på røven i metroen i Paris – og virkede ligeglad, da hun skreg op.

Den lange liste med ubehagelige oplevelser er akkompagneret af budskabet om, at kvinders generelle frygt for at blive antastet, overfaldet eller dræbt ikke er irrationel.

For det indtryk kan man ifølge hende hurtigt få, når man læser mediers dækning af drabet på Mia Skadhauge Stevn.

Her bliver det ofte beskrevet, at forbrydelser som fjerndrab, hvor offer og gerningsperson ikke kender hinanden, sker yderst sjældent.

– Jeg lavede listen for at understrege, at kvinder ikke er irrationelle eller i deres følelsers vold, når de eksempelvis har nøgler fremme, når de går alene hjem. Det kommer af erfaringer fra en ganske ung alder. Små som store, siger hun.

Vi lever videre

Sine Plambech føler sig ikke traumatiseret af de hændelser, hun har været udsat for. Hun ser heller ikke sig selv som et offer.

– Jeg føler mig ikke krænket, selv om jeg måske burde være det. Men oplevelserne gør, at jeg tænker, at alle kvinder kan blive udsat for noget lignende. Så derfor har jeg en rationel grund til at køre udenom en mørk park og til at følges hjem med andre kvinder.

Hun synes, at det er værd at bemærke, at vi kvinder ofte fortsætter med at leve vores liv, selv om vi har en kort eller lang liste med grænseoverskridende oplevelser.

Vi tager på rejser ud i verden, vi bor alene. Vi cykler alene hjem om natten.

Men om der er kvinders styrke og overlevelsesinstinkt, der spiller ind, eller om det er, fordi disse type hændelser er så almindelige, at vi blot registrerer dem og lever videre, er svært at komme med et entydigt svar på, understreger hun.

Andre kvinders lister

"Jeg har en liste, der ligner din." "Jeg har en liste, der er længere." "Jeg har en liste, der er værre."

Det er ordlyden i de beskeder, der er strømmet ind fra forskellige kvinder, efter Sine Plambech delte opslaget.

En del beskeder bliver sendt privat til hende, fordi nogle af kvinderne skammer sig over oplevelserne.

Sine Plambech håber, at vi kan komme hen til et sted, hvor vi ikke skammer os over at fortælle om de ubehagelige oplevelser, vi er blevet udsat for.

– Jeg har ingen skam, i forhold til det jeg har oplevet. Det er helt ukendte mænd, der har udsat mig for noget ubehageligt.

Mændene fra Sine Plambechs oplevelser var abstrakte, indtil hun listede dem op. Og det kan forhåbentlig være en del af løsningen, at vi finder ud af, hvem de er.

– Ridelæreren. Manden i metroen. De findes jo i virkeligheden de her mænd. Ikke alle, men nogle få mænd. De går rundt ude i virkeligheden. Hvem er de? Hvorfor gør de det, og hvad kan vi gøre ved det?

– Jeg er ikke bange for mænd generelt. Overhovedet ikke. Mænd kan, fordi de har den fysiske overlegenhed, jo samtidigt indgyde tryghed og afværge en utryg situation. Det er vigtigt at anerkende.

Sine Plambechs liste

Herunder kan du læse teksten fra det opslag, Sine Plambech har delt. Femina har fået tilladelse til at bringe opslaget i dets fulde længde.

I de her dage hører jeg i diverse medier at kvinders frygt for overfald er irrationel fordi drab og voldtægt begået af fremmede sker sjældent.

Men for mange kvinder er det en palette af oplevelser gennem livet, der fører til frygt.

Som eksempel – et uddrag fra min egen palette …

11 år – en gammel mandlig ridelærer kysser mig på munden i et saddelrum hvor vi er alene. Jeg husker hans kolde læber.

14 år – en nøgen mand springer frem fra en hæk i dagslys på sommerferie i Frankrig og holder mig om halsen. Jeg husker hans vanvittige blik.

16 år – en mand tager mig på røven under min nederdel i metroen i Paris. Jeg husker han virkede ligeglad da jeg skreg op.

16 år – en gymnasiepige, Kirsten, på 18 år myrdes af ukendt mand på vej hjem fra byen i min hjemby Viborg. En uge inden havde hende og jeg talt om cool tøj og jeg var beæret over at hun, en ældre pige, roste min kjole. Morderen er aldrig fundet. Jeg husker hendes ansigt og vores samtale. (Præcisering: Gerningspersonen blev fundet, men flygtede til sit hjemland og forsvandt, red.)

21 år – en mand følger efter mig fra bussen på Nørrebro til min hoveddør og prøver at snige sig ind, inden døren klapper i bag mig. Jeg husker mit hjerte banke hårdt.

21 år – 14 dage efter ovennævnte – nabokvinde i stuelejligheden voldtages af fremmed mand der sniger sig ind, inden døren klapper i. Jeg indkaldes som muligt vidne af politiet og gennemser 100-vis af fotos af mænd i en vidnebox på politigården. De fandt ham aldrig.

Mange kvinder har deres egen palette. De kvinder jeg møder i mit arbejde – migrant sexarbejdere har stort ser alle sammen de oplevelser – og det er med mænd, der går frit rundt på gaden i nattelivet. Og nej det er ikke en “naturlig” del af jobbet.

Jeg tænker også over mine voksne sønners udsathed for vold når de er i byen, og flere mænd jeg kender har oplevet og frygtet vold som unge i nattelivet. Det er ikke kun kvinder!

Men jeg blev udsat for ovennævnte palette af oplevelser fordi jeg var pige og kvinde. Jeg har ikke altid set det sådan – i sammenhæng, mere som løsrevne episoder i mit liv. Jeg ser det anderledes i dag.

Selv om jeg ikke er bange til daglig, rejser alene til fjerne egne, og cykler hjem i natten, har de oplevelser formet min måde at være i verden på.

Kvinders frygt er ikke irrationel!

#textmewhenyougethome #stopkvindedrab

Læs også