Klinikken mistede 20.000 kroner i omsætning på en uge. Og det er på grund af noget, vi er flere og flere, der gør

Min samvittighed blev godt og grundigt ramt den anden dag. Jeg stødte nemlig på et ydmygt Instagram-opslag fra den kosmetiske klinik BySahl, der har til huse i Hjørring. De havde en bøn til alle deres kunder.

I opslaget kunne de nemlig fortælle, at de på en enkelt uge havde mistet 20.000 kroner i omsætning på grund af ombookede tider.

Klinikken har altså oplevet, at folk gentagne gange booker en tid, for så at lave den om igen i sidste øjeblik. Og her kommer min egen dårlige samvittighed i spil.

For jeg har selv gjort det: Reserveret en tid hos min negledame eller til min frisør til hele baduljen, klip, farve, hårkur, for så at ombooke den i sidste øjeblik, fordi… det passede ikke lige så godt alligevel, og måske skulle jeg egentlig hellere bruge pengene på noget andet.

BySahl-opslaget ramte mig således. Har jeg også været skyld i, at min virkelig dygtige og søde frisør og negledame har mistet penge, fordi jeg trængte til mere mig-tid eller luft i budgettet?

– Vi oplever desværre også kunder, der booker 20 aftaler, men som kun beholder tre af dem, skriver BySahl i deres opslag, hvor de også understreger, at de ikke taler om dem, der er blevet syge eller oprigtigt er blevet forhindrede på anden vis.

Men når en aftale bliver ombooket i sidste øjeblik, kommer det oprindelige tidsrum til at stå tomt, og det er langt mindre sandsynligt, at tiden bliver booket igen af en anden kunde med så kort varsel. Deraf altså pengetabet for virksomheden.

Okay, så en kosmetisk klinik i Hjørring med 17.000 Instagram-følgere har nogle udfordringer med ombookede tider, men hvor stort er problemet egentlig på et mere generelt niveau?

Efter nogle rundringninger til diverse brancheorganisationer viser det sig, at det faktisk er pænt stort. Der er i hvert fald gedigen genkendelse at hente.

Onlinebooking er en del af problemet

Hjørring-klinikken BySahl er ikke nogen enlig svale i skønhedsbranchen, når det kommer til at opleve en strøm af tabte tider. Indenfor vipper og negle generelt er det også velkendt, at folk kan være slemme til at aflyse eller simpelthen ikke dukker op.

– Det er et kæmpe problem for dem, der laver hudpleje, vipper og negle, siger Maggie Sommer, der er ansvarlig for netop negle og vipper i Dansk Kosmetolog Forening.

Hun forklarer, at teknikerne rundt omkring i landet oplever at sidde og vente på kunder, der simpelthen ikke dukker op. Tiden bliver dermed decideret spildt, og det samme ender ofte med at gøre sig gældende, når aftaler bliver aflyst og ombooket i sidste øjeblik.

Fænomenet har været til stede i branchen i flere år ifølge Maggie Sommer, og hun tilskriver de smarte online bookingsystemer en del af skylden.

– Onlinebooking gør det super nemt for folk at sidde derhjemme en sen aften og rykke rundt i kalenderen og tiderne, som de har booket. Men de tænker måske ikke så meget over, at det også er et andet menneskes kalender, de roder rundt i, siger hun.

– Drømmescenariet for mig er, at folk får en større forståelse for, at det er vores levebrød og vores løn, som aflysningerne, ombookingerne og udeblivelserne går ud over i sidste ende. Selvfølgelig kan der være gode grunde til, at folk aflyser, men de må gerne have det med i deres overvejelser.

Maggie Sommer understreger, at det for virksomhederne er et problem, der er enormt svært at gardere sig mod, fordi man ikke kan opkræve gebyrer ved afbud eller ombookinger, der overholder tidsfristen. Desuden skal muligheden også være der, for der vil altid være dem, der har en reel grund til at gøre, som de gør.

Til gengæld kan der også være tale om travle mennesker, der booker mange tider, og som så vælger den tid, der passer dem allerbedst, når aftalerne nærmer sig.

– Og det er jo faktisk respektløst, siger Maggie Sommer.

Spild af mad og penge

Når vi går på restaurant, er vi også blevet mere lemfældige med vores aflysninger og ombookninger, og endnu værre, med simpelthen bare at blive væk.

Direktør i Danmarks Restauranter & Caféer, Torben Hoffmann-Rosenstock, bekræfter, at de i restaurationsbranchen de senere år har oplevet en stigende tendens til, at folk aflyser eller bliver væk fra en reservation.

– Det er tydeligt, at de mange i øvrigt velfungerende reservationstjenester, der er på markedet, har gjort det nemt for folk at booke borde, men muligvis også for nemt at aflyse eller blive væk. Særligt på de steder, der ikke opkræver gebyr ved reservation, siger han og forklarer, at problematikken nok ligger i, at det hele kan ordnes med få klik, hvorimod man før i tiden havde tjeneren i røret, når man skulle bestille eller aflyse.

Men hvad betyder det egentlig for restauranterne, hvis folk bliver væk fra en reservation, eller hvis et bord ikke bliver genbesat på grund af en sen ombooking?

– Det betyder økonomisk ret meget. Det er en branche med en i forvejen smal indtægtsmargin, og det er ikke sikkert, at man kan afsætte hverken bordet eller råvarerne, der er købt ind, til anden side. Derudover har man jo også kaldt ansatte på arbejde efter, hvor mange reservationer man har i bogen, forklarer Torben Hoffmann-Rosenstock.

Maden går altså potentielt til spilde, og der er måske endda indkaldt for meget personale. Det er den samme sang hos taxaselskaberne. Her oplever chaufførerne at køre forgæves efter kunder, der har booket en hyrevogn.

Administrerende direktør i Dansk Persontransport, Michael Nielsen, bekræfter, at aflysningskulturen “helt sikkert også er et issue” i deres branche. Det, at folk bestiller en vogn, men er smuttede igen, når chaufføren ankommer, har fået nogle af taxaselskaberne til at opkræve et gebyr, hvis kunden ikke møder op.

Corona satte ‘mig’ i fokus

Noget tyder på, at vi i dag tænker lidt mere på, hvad jeg har behov for uden særlig meget tanke på, hvad det betyder for andre. Måske er vi blevet mere ligeglade? Men hvornår og hvorfor er det egentlig blevet sådan?

Det har trendforsker og livsstilsekspert, Julia Lahme, et bud på. Hun forklarer, at fænomenet med at aflyse eller simpelthen at blive væk, naturligvis har eksisteret i flere år, men at det er en tendens, der er accelereret efter corona.

– Vi brugte to år på at mærke efter, hvordan vi havde det under corona, siger hun og uddyber, at vi stod i en situation, hvor vi simpelthen var nødsagede til at mærke efter for ikke at være til smittefare for andre.

Men den ‘mærken efter’ har vi altså taget med os ind i alle mulige andre afkroge af vores liv også. For eksempel om vi nu egentlig også lige kan overskue den tur til frisøren, eller om vi nu også er i humør til at gå på restaurant.

– Lige nu har vi en individualisering, hvor vi dyrker vores indre. I stedet for at gå til spinning går vi til mindfulness. I praksis betyder det, at vi mærker så meget efter, at vi som befolkning begynder at have en fornemmelse af, at det hele tiden er enormt vigtigt, hvordan vi har det, siger trendforskeren.

Vi føler os altså mere forpligtede indadtil, overfor os selv, end vi gør udadtil og overfor andre mennesker og eksterne faktorer.

Om en trend entydigt er noget godt eller dårligt, kan i sagens natur være umuligt at vurdere. For det behøver vel ikke at være dårligt eller forkert, at man er god til at afkode sine egne behov?

– Når vi indledningsvis laver aftalerne og bookingerne, er det et udtryk for, at vi tror på fremtiden, og at vi er helt sindssygt optimistiske. Vi ønsker at deltage i samfundet og i verden omkring os. Men samtidig tager vi mere og mere stilling til, hvordan vi har det, og vi føler, at vores største forpligtelse er den, vi har overfor os selv, siger Julia Lahme.

– Tag iltmasken på selv først. Det er en sandhed, der er flyttet ind i vores samfund. Den har bragt alt muligt godt med sig, fordi vi passer bedre på os selv fysisk og følelsesmæssigt, men den har også noget dårligt med sig, fordi vi ikke føler, at vi skylder andre ligeså meget, som vi skylder os selv.

Er lykken en tom kalender?

Ifølge Julia Lahme aflyser vi også som et resultat af, at vi idyliserer den frie tid langt mere end den forpligtede tid. Vi bliver simpelthen pressede af at have aftaler i kalenderen, også selvom vi historisk aldrig har arbejdet mindre og haft mere tid med vores familier.

– Vi mangler et mediebillede og en samtale om, at du ikke partout får stress, depression og burnout af at have travlt. Og det får du i øvrigt heller ikke af at være i en forpligtende relation. Men vi er blevet så følsomme overfor os selv, at vi tror, det er dårligt, hvis vi skal mange ting. Det at gå til kosmetolog bliver lige pludselig et pres, bare fordi det er noget, der ligger i kalenderen, forklarer hun.

Det er blevet en del af vores kollektive bevidsthed, at lykken ligger langt væk fra arbejdet og i en tom kalender. Men det, at vi værner mere om os selv og vores egne behov, har ikke kun den konsekvens, at behandlerne, restauranterne og taxachaufførerne mister penge.

– Aflysningskulturen har negative konsekvenser for andre end en selv. En ting er behandlerne, der mister penge, men det skaber også en kollektiv fortælling om, at alle bare aflyser uden grund. Og den er lidt farlig, fordi det bliver selvforstærkende. Behandlerne tror jo nærmest ikke på en, selvom man har en reel grund til at aflyse sin tid, siger Julia Lahme.