Khader-sagen viser, at vi igen har brug for modige kvinder til at bekæmpe en rådden kultur

“Nej tak til feministisk hævntørst” skrev Pernille Vermund på sin Facebook-profil i oktober sidste år.

Opslaget var en opbakning til Inger Støjberg, som i et interview i Berlingske havde advaret mod netop “feministisk hævntørst”.

Advarslen kom i kølvandet på, at MeToo-bølgen rullede, og mange modige kvinder var stået frem med deres historier om grænseoverskridende adfærd fra mænd i magtpositioner.

Ifølge Vermund og Støjberg havde MeToo-bevægelsen “taget overhånd”.

Et udsagn, der på det tidspunkt var absurd taget kvindernes utrolige mod i betragtning, og som med tiden kun er blevet mere og mere virkelighedsfjernt, som sexisme-sagerne er væltet ud af skabene.

Nye sager kommer frem

For nogle uger siden stod en række kvinder frem og fortalte om overgreb og dybt grænseoverskridende adfærd fra en nu tidligere ansat i Socialdemokratiet. På alle måder ubehagelige sager.

Og senest har vi set, hvordan mange kvinder er stået frem med skræmmende historier om Naser Khaders adfærd. Historier, der nærmest overgår fantasien. Det er svært at finde ord.

Jeg har så enorm respekt for alle de kvinder, der har modet til at stå frem. For ved at fortælle deres historier risikerer kvinderne udskamning, sagsanlæg og tilsvininger både på gaden og i de sociale mediers kommentarspor.

Det kræver et mod af en anden verden at stå dette igennem.

Jeg troede tidligere, at alle disse personlige historier ikke var nødvendige for at få sat fokus på sexisme. Alle er vel klar over problemet, tænkte jeg. Jeg tog fejl.

For det har vist sig, at vi åbenbart løbende behøver levende beviser for, at der er noget galt i vores samfund.

At kulturen er rådden, og at det er vores pligt at gøre op med råddenskaben. Det hjælper hver eneste historie med at minde os om.

Forandringerne skabes med historierne

Hver historie hjælper til, at vi ikke kun ser en flig af isbjerget, men at vi får et mere dækkende billede af virkeligheden.

Hver historie hjælper til at slå ring om de mange, mange skæbner, der allerede er stået frem i rampelyset, eller som samler mod til at træde frem lige om lidt.

Hver historie hjælper til, at politikere som Vermund og Støjberg står mere og mere isolerede tilbage med deres tilgang til MeToo-bevægelsen.

Hver historie hjælper os til at give et bedre og tryggere samfund videre til næste generation, fordi vi kan handle på baggrund af historierne.

Historierne understreger, at ingen skal tro, at man har gjort sit, fordi man fik foretaget en undersøgelse, eller fordi nogen har forladt deres stilling eller post.

Sexisme-opgøret er en vedvarende opgave, der kræver konsekvent handling her og nu og konstant opfølgning fremover.

Et grundlæggende opgør

Historierne kan samtidig bidrage til et fokus på den strukturelle sexisme, der stikker dybt i vores samfund.

De kan bidrage til, at der kommer en dag, hvor vi får fuld og hel ligestilling mellem kønnene:

Hvor vi faktisk har ligeløn mellem mænd og kvinder.

Hvor det er lige så naturligt for mænd som for kvinder at tage barsel.

Hvor kvinder som den største naturlighed indtager halvdelen af magtpositionerne i samfundstoppen.

Den dag vil komme på et tidspunkt.

Og for hver historie og for hver kvinde, der står frem, kommer vi tættere på den dag. For kvindernes historier udtrykker ikke blot en enkelt mands gale værk.

Historierne udtrykker også en grundlæggende ulighed mellem kønnene, når det kommer til magt og penge.

Den ulighed er vi nødt til at gøre op med, hvis vi vil sexismen endegyldigt til livs.

Og når den dag kommer, vil selv Pernille Vermund og Inger Støjberg nok indse, at der ikke var tale om feministisk hævntørst, men om et reelt ønske om at kunne være den, man er, på lige vilkår med andre – uden at blive udsat for grænseoverskridende adfærd.

Og hvis ikke de kan det, er det også lige meget. For til den tid vil deres holdninger helt og aldeles blive overdøvet og overtrumfet af de utallige kvindehistorier, der er kommet – og vil komme – frem.

Virkeligheden kan ingen trods alt løbe fra. Lad de modige kvinder skrive historie!