"Jeg tror, Gorm den Gamle var konge, fordi han var gift med Thyra"
Foto: Www.bridgemanimages.com/Www.bridgemanimages/Ritzau Scanpix
Ny, banebrydende forskning fra Jellingstenen afslører, at Thyra Dannebod var mere magtfuld end tidligere antaget, og at hun var yderst magtfuld i Jellinge-egnen.
Men også, at det var en magt, hun havde allerede inden sit ægteskab til den første konge i den danske kongerække, Gorm den Gamle.
- Jeg tror, Gorm den Gamle var konge, fordi han var gift med Thyra, siger Adam Bak, der er museumsinspektør på Kongernes Jelling til DR.
Beviset for hendes magt skal ifølge runologer blandt andet findes i runerne på Jellingestenen.
Stenen blev lavet i vikingetiden, og selvom det er et årtusind siden, er der dukket nye oplysninger op.
De nye oplysninger viser, at det er runemester Ravnunge-Tue, der står bag runerne. Han er blandt andet kendt fra andre runesten med navnet Thyra på.
Forskningen peger på, at fire runesten, den store og lille Jellingesten samt to andre runesten i Læborg og Bække, med stor sandsynlighed er rejst til Thyras æres.
Og det betyder noget for, hvilken rolle Thyra har haft i sin tid. Runesten var nemlig et bevis på magt i datiden.
Den nye viden om Thyra Danebod bygger blandt andet på 3D scanninger af Jellingestenene, der er udført af arkæolog Henrik Zedig, Länsstyrelsen.
De to andre forskere bag projektet er Lisbeth Imer, seniorforsker og runolog, Nationalmuseet ved København og Laila Kitzler Åhfeldt, runolog ved Riksantikvarieämbetet i Stockholm.
Forskningsresultatet publiceres den 11. oktober i det anerkendte tidsskrift, Antiquity.
Historiske kvinder negligeres
Den eneste sikre viden, der findes om Thyra, er fra Jellingstenene. Vi ved, at hun døde før år 958.
Mange af de historier, der findes om Thyra Dannebod bygger på sagn. Her fremstilles hun som “en beslutsom og stærk dansk dronning, en forsvarer af riget”.
Hidtil er Thyra Dannebod primært blevet omtalt og nævnt i relation til sin mand, Gorm den Gamle.
Men Thyra Dannebod er ikke den eneste dronning, hvis bedrifter er blevet underkendt eller helt skrevet ud af historien.
Uniavisen har tidligere beskrevet, hvordan Københavns Universitet i virkeligheden blev grundlagt af Dronning Dorothea von Brandenburg og altså ikke hendes mand, Kong Christian I, som ellers hidtil var løbet med den ære.
Københavns Universitet havde ellers, indtil artiklens udgivelse, skrevet at han var grundlægger på deres hjemmeside.
- Det er en historiografisk tradition at negligere de danske dronningers, og kvinders, formåen fuldstændig. Dorothea er et klart eksempel på den tendens, siger Carsten Jahnke, der er Saxo-instituttets lektor i middelalderhistorie til Uniavisen.
Det er dog ikke kun dronninger, der bliver reduceret til en sidebemærkning i Danmarkshistorien.
Historiker og forfatter Gry Jexen, der blandt andet har skrevet bogen “Kvinde Kend din Historie”, har tidligere udtalt til Politiken, at det er en generel tendens, at kvinder negligeres i historien:
- Det er stadig fuldstændig legitimt at skrive en bog, kalde den danmarkshistorie og kun nævne kvinder i sidebemærkninger eller slet ikke nævne dem, sagde hun i den forbindelse.
Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: