Anine Berg Bøgedal
Samfund

“Jeg kan huske, at jeg ikke kan trække vejret, at jeg hyperventilerer, og at alt bliver sort”

21. december 2023
Af Siri Franceschi
Foto: privat
Anine vågnede op på hospitalet indsmurt i bræk. Hun er én af et stigende antal unge, der udsættes for drugging.

Det er fredag aften og Anine Berg Bøgedal har inviteret en flok veninder hjem, inden de skal i byen i Jomfru Ane Gade.

Det er den første weekend i februar 2022 og efter endnu en coronanedlukning, er ‘gaden’ endelig genåbnet.

Dét skal fejres. Men Anine skal på arbejde tidligt næste dag, så hun drikker kun et enkelt glas vin, inden festen fortsætter på en nærliggende natklub.

– Jeg skulle på arbejde dagen efter, så jeg skulle slet ikke være fuld. Men det var så længe siden, vi havde været i byen, at jeg lige skulle ud og mærke stemningen, fortæller 22-årige Anine Berg Bøgedal.

De unge kvinder ankommer til klubben omkring klokken 23. De finder et bord og køber en flaske vodka. Anine tager en enkelt drink.

Festen fortsætter, stemningen er opløftet, musikken høj. Anine nipper til sin drink. Hun er meget bevidst om, at hun skal være frisk til dagen efter, og at hun ikke vil være fuld.

Men efter en times tid begynder hun at få det mærkeligt.

– Derfra husker jeg kun korte glimt af ting, fortæller hun.

– Jeg kan huske, at min veninde følger mig ud af klubben, og at jeg låser mig ind i min lejlighed. Men jeg kan ikke huske turen hjem. Og så kan jeg huske, at jeg ikke kan trække vejret, at jeg hyperventilerer, og at alt bliver sort.

Det næste, Anine husker, er, at en ambulanceredder trykker hende hårdt på kravebenet for at få hende til bevidsthed. Hun er besvimet i sin gang, og hendes roomie har ringet efter hjælp. Derfra bliver hun kørt på sygehuset.

Eksplosiv stigning

Næste morgen vågner Anine alene i en stor hospitalsseng. Hun er forvirret, og forstår ikke, hvad der er sket.

– Jeg ligger i det tøj, jeg havde på i byen, og jeg har bræk ud over det hele.

En sygeplejerske kommer ind og fortæller hende, at hun er på sygehuset, fordi de tror, at hun er blevet drugged.

Hun siger også, at det ikke er første gang, hun har set tilfælde som Anines, men at de ikke ved, hvad det er. Måske kan hun have fået krampestillende medicin som stesolid eller rohypnol.

Anine får taget en urinprøve for at se, om der er spor af stoffer i hendes blod. Men testen viser ikke noget mistænkeligt. Måske fordi der er gået for mange timer, for Anine er sikker på, at noget ikke er, som det skal være.

– Jeg havde på ingen måde drukket nok til at kunne blive så fuld, siger hun, det ramte bare lige pludselig.

Derudover er det almenkendt, at de stoffer, der bruges i forbindelse med drugging, ofte ikke kan spores i blodet særligt længe, fordi de har en kort halveringstid.

Da Anine senere på dagen kommer hjem, har hun det fortsat mærkeligt.

– Jeg havde det så underligt i hele kroppen, det va,r slet ikke som at have tømmermænd. Jeg følte mig bare totalt døsig, som om der var slukket for mit hoved og min krop.

Anines oplevelse er langt fra enestående. I løbet af de sidste år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af personer, der mistænker at have været udsat for drugging. Det viser nye tal fra Giftlinjen, der er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor man blandt andet kan få hjælp, hvis man mistænker at have været udsat for drugging.

I 2015 modtog Giftlinjen 95 henvendelser om mistanke om drugging. I 2022 var det tal steget til 535. Alene fra 2021 til 2022 steg antallet af henvendelser med 41 procent.

Faktisk angiver knap hver femte mellem 18 og 35 år, at de enten har været udsat for drugging eller har en mistanke om det, viser en undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2 i marts i år.

Undersøgelsen viser også, at det kun er tre procent, der anmelder drugging til politiet.

Anine meldte heller ikke sin oplevelse til politiet.

– Jeg meldte det ikke, fordi de jo ikke fandt noget, men derudover kender jeg også flere, som har prøvet noget lignende, og det er svært at vide, hvad man lige skal gøre ved det, når man ikke med sikkerhed kan sige, hvordan det er sket.

Når Anine husker tilbage på aftenen, genkalder hun ikke at have snakket med nogen fremmede eller at have drukket af andet end sin drink.

– Vi var hele tiden ved bordet, og skiftedes til at gå frem og tilbage, hvis vi skulle på toilettet, så jeg ved ikke, hvordan det er sket.

I dag føler hun sig heldig over, at der ikke skete mere. Specielt da hun senere fandt ud af, at hun havde været på den samme klub, som 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der i samme weekend blev dræbt, var blevet set foran, inden hun forsvandt.

– Man kan jo ikke lade være med at tænke, at det kunne have været en selv, siger Anine.

I en lang periode efter oplevelsen stoppede Anine derfor også med at gå i byen.

– Og hvis jeg endelig gjorde, var det kun på steder, hvor man sidder ned, så jeg hele tiden kunne holde øje med min drink. Hvis jeg kom til at slippe den i et sekund, ville jeg ikke drikke mere af den, fortæller hun.

Drugging

Drugging dækker over, når man ufrivilligt har fået et rusmiddel eller et lægemiddel i sin drink.

Symptomerne kan variere fra person til person, men mange oplever ikke at kunne støtte på benene, at blive bevidsthedspåvirkede eller at få hukommelsestab. Dertil kaster mange op.

Der anvendes ofte lugt-, farve- og smagsløse hurtigvirkende stoffer. Et af de mest brugte stoffer er benzodiazepiner, der ved en dosis på 2 mg kan slå en person ud i løbet af 15-30 minutter.

Har man mistanke om, at man er blevet udsat for drugging, kan man ringe til Giftlinjen på 82 12 12 12. Oplever man nedsat bevidsthed eller problemer med vejrtrækningen, skal man ringe 112.

Giftlinjen anbefaler, at man anmelder hændelsen til politiet. Det kan derfor være en god idé at tage på sygehuset eller opsøge en læge, hvis man mistænker drugging, så man kan få taget en blod- eller urinprøve. Jo tidligere prøven bliver taget, jo større er chancen for at påvise, om man er blevet forgiftet.

Mistænker man drugging, kan man også selv tage en urinprøve og stille den i køleskabet til dagen efter, hvor man kan købe en drugtest på apoteket.

Derudover er det vigtigt altid at holde øje med sin drink, at fortælle til nogen, hvis man begynder at reagere anderledes end man plejer og vide, om ens venner tager andre former for medicin, som potentielt kan gøre situationen farligere.

I de fleste tilfælde går forgiftningen over af sig selv, da de brugte stoffer hurtigt forsvinder fra kroppen.

Kilde: Giftlinjen, sundhed.dk og TV 2 Echo

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også