Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nytårstale

Irina og Shëkufe taler til kvinder verden over i nytårstale: I år har I vist, hvad I er i stand til

29. december 2022
Af Signe Larsen
Foto: TV-desk, Kaspar Wenstrup
Hør feminas nytårstale, hvor Irina Olsens og Shëkufe Heiberg sætter fokus på et år, hvor ukrainske og iranske kvinder har kæmpet for frihed.

I videoen ovenfor kan du se hele nytårstalen, der holdes af dansk-ukrainer Irina Olsen og dansk-iraner Shëkufe Heiberg.

I feminas nytårstale ser vi tilbage på et år, hvor kvinder har kæmpet for frihed. Vi taler om og med nogle af de kvinder, der har haft allermest på spil – og som har lært os noget vigtigt.

I Iran har kvinderne kæmpet for frihed til at bære det tøj, de ønsker. Frihed til at leve det liv, de vil.

I Ukraine har de kæmpet for overlevelse, basale rettigheder og ikke mindst frihed fra Ruslands krig.

Fælles for dem er, at de bliver ved – og de beder kvinder verden over om at kæmpe med. For ingen er frie, før alle er frie.

Sådan fortæller dansk-ukrainer Irina Olsen og dansk-iraner Shëkufe Heiberg i nytårstalen.

De understreger, at kvinder i år har vist, hvad de er i stand til.

Vist deres mod.

Og de siger, at det er nu, vi skal stå sammen og have modet til at tale om det, der gør ondt.

De opfordrer os til at gå endnu stærkere ind i det nye år – og til at gøre det med troen på, at kvinder kan ændre verden til det bedre.

Se hele nytårstalen i videoen i toppen af artiklen.

Læs også