Samfund
22. december 2023

Ifølge anklagen skete det i hans suite. Han greb hende ved håndleddene og tvang hende op ad væggen

Hollywoodstjernens tidligere assistent har sagsøgt sin eks-chef for seksuelle overgreb og kønsdiskrimination.
Af: af Mariah Leitisstein
diesel

"Fast and Furious"-stjernen Vin Diesel er blevet ramt af en række alvorlige anklager.

Det sker, efter Hollywoodstjernens tidligere assistent, Asta Jonasson, har lagt sag an mod Diesel om seksuelle overgreb.

Overgrebet skulle angiveligt være fundet sted på St. Regis-hotellet i Atlanta i september 2010. Det viser en række dokumenter, som Page Six har set.

Ifølge anklagen blev Jonasson inviteret til Diesels suite, efter at de var vendt tilbage fra en klub med værtinder. Efter de andre kvinder var gået, påstår kvinden, at Diesel, hvis rigtige navn er Mark Sinclair, greb Jonasson ved håndleddene og trak hende ned på sengen.

Trods Jonassons anmodninger om at stoppe, beskyldes Diesel for at have befølt hendes bryster og kysset hendes brystkasse.

Jonasson, der var nyuddannet fra et filmskoleprogram i Los Angeles og ansat i Diesels firma, One Race, mens filmen "Fast Five" var under produktion, følte sig ifølge retssagen magtesløs og bange for at modsætte sig sin overordnede af frygt for sin personlige sikkerhed og jobstilling.

- Frøken Jonasson var bange for at afvise sin chef mere kraftigt, idet hun vidste, at det var afgørende for hendes personlige sikkerhed og jobstabilitet at få ham ud af det rum, lyder det i søgsmålet.

- Men dette håb døde, da Vin Diesel faldt på knæ, skubbede frøken Jonassons kjole op mod hendes talje og krænkede hendes krop, idet han kørte sine hænder over frøken Jonassons øvre ben, herunder hendes inderlår.

Situationen eskalerede yderligere, da Diesel angiveligt tvang Jonasson op mod en væg og placerede hendes hånd på sit erigerede lem, mens han onanerede. Jonasson beskriver i retssagen, hvordan hun lukkede øjnene og forsøgte at distancere sig mentalt fra overgrebet for ikke at provokere Diesel.

Jonassons ansættelse varede ifølge retssagen kun to uger, og hun blev fyret få timer efter den påståede episode.

Fyringen blev håndteret af Diesels søster, Samantha Vincent, der også er nævnt som sagsøgt i retssagen. Jonasson mener, at hun blev fyret, fordi hun ikke længere var til nytte for Diesel, efter hun havde modsat sig hans seksuelle overgreb.

Udover anklagen om seksuelt overgreb sagsøger Jonasson også for diskrimination på grund af køn, bevidst påførsel af følelsesmæssig stress, fjendtligt arbejdsmiljø, uretmæssig afskedigelse og gengældelse.

Jonasson, der tidligere har tavst på grund af en fortrolighedsaftale, følte sig opmuntret af #MeToo-bevægelsen og Californiens "Speak Out Act", som forhindrer håndhævelsen af fortrolighedsaftaler i tilfælde af seksuelle overgreb og chikane, til at søge retfærdighed for den lidelse, hun har oplevet.

Vin Diesel har endnu ikke kommenteret på anklagerne.

Artiklen blev først bragt hos Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også