Hvis nogen spørger, hvad jeg arbejder med om fem år, aner jeg det ikke. Men der er én ting, jeg har vidst i 33 år

– Jeg er 99,9 procent sikker på, at jeg aldrig kommer til at fortryde mit valg, siger 33-årige Anja Lindgaard.

Hun understreger, at man aldrig kan vide noget med sikkerhed, men hun tog valget om ikke at få børn for længe siden.

– Jeg vil hellere tage chancen for at fortryde, at jeg ikke fik børn, end at jeg ville fortryde, at jeg fik børn, siger hun og tilføjer:

– Der er mennesker, der fortryder at have børn. Og det er ikke, fordi de ikke elsker deres børn, men fordi de måske ville ønske, at de havde valgt anderledes i første omgang. Det ser ud til, at det er blevet mere acceptabelt at tale om det nu uden at blive betragtet som en dårlig person.

Alligevel oplever hun, at mange har stærke meninger om kvinder, der er frivilligt barnløse.

Valget

Da vi taler med hende, er der to dage til Anja skal steriliseres.

En operation, hun har ventet på i lang tid – mindst et halvt år. Et par gange har hun måttet udskyde på grund af sygdom og rejser, og da hun endelig var klar, måtte hospitalet udsætte hendes aftale. Og så blev datoen ændret igen.

– Der er jo mange andre ting, som haster meget mere end at blive steriliseret – folk med endometriose, for eksempel, der står i lange køer, men slet ikke burde stå i kø. Jeg er glad for at opgive min plads til nogen, der har mere brug for det end mig.

Anja har aldrig ønsket sig børn, og da aldersgrænsen i Norge er 25 år, vil nogle måske undre sig over, hvorfor hun ikke har gjort det tidligere.

Men da hun stødte på en dokumentar om bivirkninger ved hormonelle præventionsmidler, begyndte bolden at rulle:

– Dokumentaren var en øjenåbner. Det skræmte mig lidt, og jeg indså for første gang, hvor lidt viden jeg havde om min egen krop og cyklus.

Anja har for eksempel altid troet på, at man ville gå i overgangsalder, hvis man blev steriliseret, og tænkte derfor, at det ikke var en mulighed for hende.

Men så fandt hun ud af, at cyklen fortsætter ligesom før.

– Den eneste forskel er, at æggelederne er skåret på tværs, så æggene ikke kan bæres op i livmoderen og befrugtes. Hvorfor skulle jeg så fortsætte med at proppe p-piller ind uden at vide, hvilke konsekvenser det vil have for min krop og cyklus på lang sigt, når jeg nu ved, at der er en permanent løsning?

Besøgte lægen

Sidste efterår besøgte Anja sin praktiserende læge, som stillede nogle kontrolspørgsmål for at sikre, at hun ikke ville fortryde sit valg.

– Jeg mødte ingen modstand, som jeg ellers havde forestillet mig. Han spurgte kun, om den person, jeg var sammen med på det tidspunkt, kunne overveje at sterilisere sig selv i stedet, men jeg sagde, at jeg ville gøre det for mig selv. Og heldigvis var min læge enig i, at jeg ved, hvad der er bedst for mig.

– Men jeg vil også gerne påpege, at mænd i heteroseksuelle forhold bør tage mere ansvar og sterilisere sig selv, når de er færdige med at få børn. Som regel ligger ansvaret for prævention hos kvinder, men steriliseringen er et mindre indgreb for mænd og så er det desuden muligt at lave om på igen.

Hvornår gik det op for dig, at du ikke ville have børn?

– Jeg har fået at vide, at jeg har sagt det, siden jeg var barn. Jeg har aldrig forestillet mig at få mine egne børn. Men det begyndte virkelig at sætte sig fast i mine sene teenageår, da mine venner begyndte at tale om det, og jeg indså, at det ikke var noget for mig, siger hun bestemt.

Anja griner lidt, og tænker på alle de gange, hun har mødt venner i hjembyen Stavanger, som hun ikke ser særlig tit. Hun bliver altid stillet det samme spørgsmål på en lidt humoristisk måde: "Har du ændret mening?".

– Jeg har haft den samme holdning i 33 år og står meget fast på mit valg.

Det må være meget betryggende at være så sikker?

– Ja, der er ikke mange ting, jeg er så sikker på som det. Hvis nogen spørger mig, hvor jeg er karrieremæssigt om fem år, har jeg ingen anelse. Jeg er en person, der går, hvor vinden tager mig hen. Jeg er lidt allergisk over for, at der er en slags plan at følge, eller en kasse at passe ind i. Og jeg ved, at børn ikke er en del af det liv, jeg ønsker.

Mange faktorer

Anja sætter stor pris på alenetid, og hun har brug for meget alenetid. Hun elsker at have friheden til at gøre, hvad hun vil, når hun vil – uden at andre pålægger begrænsninger. Men der er også andre faktorer, der spiller ind på hendes valg.

– At være gravid og føde er altid forbundet med en risiko. Jeg tænker ikke på, at kroppen ændrer sig æstetisk, men på, at du kan få fosterskader, som du bliver nødt til at leve med resten af dit liv, og det kan reducere din livskvalitet betydeligt. Det vil jeg ikke udsætte mig selv for. Og så er der klima- og miljøkrisen, som er en anden grund. Er det en verden, jeg ønsker at sætte et barn i?

En hændelse, der fandt sted for fem år siden, har i høj grad også påvirket Anja og sat tingene i perspektiv.

– Jeg blev bedøvet og tvunget til at medvirke i en pornofilm, da jeg var i Japan.

– Det er klart, at det gør noget ved mig, og jeg har skullet passe på mig selv både fysisk og mentalt. Ikke at have børn har givet mig mulighed for at bearbejde traumet og fokusere på min bedring. Hvis jeg havde haft ansvaret for et andet menneskeliv, ville mit liv nok have været meget mere påvirket af traumet, end det er i dag.

Bange for at blive gammel

Der er mange mennesker, der fravælger børn, der bekymrer sig om at blive ensomme, når de bliver gamle. Det er dog ikke en frygt, der har påvirket Anja's valg.

– Selv om du har børn, er der ingen garantier for, at de dukker op. Tænk på bedsteforældregenerationen nu – langt de fleste har fået børn, men se på, hvor mange af dem der sidder alene det meste af tiden, enten i deres eget hjem eller på plejehjem.

– Vi lever travle liv, og børn og børnebørn kan have svært ved at finde tid til dem i en hektisk hverdag.

Hun påpeger, at det er vigtigt at have en flok, men at flokken ikke behøver at være familie.

– De, der ikke har børn, har ofte mere tid til at pleje venskaber, og jeg tror, at det er meget vigtigt at have gode venner omkring sig gennem hele livet for at undgå ensomhed.

Stort ansvar

Anja understreger, at det ikke er, fordi hun ikke kan lide børn. Hun har bare ikke noget særligt forhold til dem. En af hendes venner fik en datter for lidt over et år siden, hvilket hun synes er meget hyggeligt.

Hun er en lille solstråle og virkelig sød. Men jeg er ikke den første, der beder om at holde hende, og jeg tror heller ikke, jeg er i fare for at blive bedt om at babysitte, siger hun og griner lidt.

– Jeg kan godt se, at det kan være rigtig dejligt at få børn og skabe sin egen familie, men det er et ekstremt stort ansvar og forpligter. Jeg har stor respekt for alle, der har børn, det kræver meget af et menneske.

Anja har altid været åben om, at hun ikke forestiller sig et normalt familieliv, så da hun fortalte venner og familie, at hun havde besluttet at sterilisere sig selv, blev ingen chokerede.

– Det er længe siden, min mor og far indså, at jeg ikke ville give dem børnebørn. Det har de accepteret og har aldrig lagt pres på mig. Min mor kommer til Oslo i morgen for at være med mig på hospitalet under operationen, og jeg sætter stor pris på, at hun dukker op, siger hun.

Den 33-årige kvinde mener, at det ville have været lidt sværere, hvis hendes forældre havde haft et meget stort ønske om børnebørn, men alligevel ville det ikke være afgørende.

– Jeg elsker mine forældre meget højt og respekterer deres meninger. Det ville selvfølgelig have været sværere, hvis de var dybt uenige med mig. Mange føler sikkert et ansvar for at give deres forældre børnebørn, eller "livets dessert", som mange kalder det.

– Men jeg skal gøre det, der er rigtigt for mig, ligesom andre skal gøre, hvad der føles rigtigt for dem.

Mange er nysgerrige

Anja vælger at være åben om situationen, for at gøre det lidt mindre tabu at være frivilligt barnløs, og fordi der er meget lidt snak om sterilisation som en mulighed for kvinder – uanset om de ikke ønsker børn, eller at de er færdige med at få børn.

– De fleste, jeg taler med, er forstående, støttende og nysgerrige. Selvfølgelig undrer mange mennesker sig over, hvorfor jeg ikke vil have børn. Der var en, der foreslog, at jeg kunne adoptere, men så har du mistet essensen af at være frivilligt barnløs. Men i det usandsynlige tilfælde, at jeg en dag skifter mening, er adoption selvfølgelig en mulighed. Og jeg har stadig livmoder og æggestokke, så jeg kunne i teorien blive gravid ved hjælp af assisteret reproduktion.

Glæder sig

To dage før operationen er Anja rolig og afslappet.

– Jeg glæder mig til at det er gjort. Jeg kan være lidt nervøs, fordi jeg skal i narkose, og jeg er klar over, at det er en operation, som altid kommer med en lille risiko, selv om det ikke tager mere end 20 minutter at gennemføre.”

– “Åh nej, stakkel," udbryder hun pludselig og begynder at hjælpe en hveps ud af den tekop, den nu svømmer i. Hun lægger lidt sukker ved siden af koppen, så hvepsen har noget at spise.

Selv om Anja ikke er så glad for børn, elsker hun dyr, og hun har en kat derhjemme.

– Det er min baby, ja, siger hun.

Dater ikke mænd, der vil have børn

Anja er single nu, men hvad ville der være sket, hvis hun havde mødt drømmemanden – og han ville have børn?

– Så er vi ikke rigtige for hinanden, drømmemand eller ej. Jeg plejer at bringe det op relativt tidligt i dating fasen. Det med børn er ret vigtigt for folk – også for dem af os, der ikke ønsker det. Hvis jeg møder en fyr, der siger, at han vil have børn, må jeg bare være ærlig og sige, at det vil jeg ikke. Eller kan. Men jeg nyder at være single, og jeg har ikke travlt med at møde nogen.

Hvad tænker du om at møde en mand som har barn fra tidligere forhold?

– Jeg tror ikke, det kunne blive seriøst, for en del af pointen med at være frivilligt barnløs er, at jeg ikke vil have ansvar for børn. Som de fleste mennesker vil jeg møde nogen, der ønsker de samme ting i livet som mig, en partner in crime, om du vil. Og han har ikke børn, og han har heller ikke et meget stærkt ønske om at få det.

Gik ikke helt efter planen

Da dagen for operationen oprinder, er Anja spændt. Anja og hendes mor dukkede op på Aker Sygehus tidligt om morgenen.

Men tingene går ikke efter planen.

Efter fire timers ventetid, bedøvet på smertestillende medicin, får Anja at vide, at hun er først i køen og er ved at komme ind på operationsstuen.

Kort efter kommer beskeden: Narkoselægen er blevet syg. Der vil ikke blive lavet nogen operation.

– Jeg blev ret frustreret lige der. Jeg var så klar til at få det overstået.

Ny operation

Heldigvis gik der ikke lang tid, før Anja fik en ny operationsdato. 10 dage senere var hun igen på hospitalet – denne gang på Ullevål, og hun var først på operationsbordet, da det ikke gik som planlagt sidste gang.

– På forhånd fik jeg at vide, at de ville fjerne æggelederne helt. Tidligere har de bare skåret over og brændt æggelederne igen, som jeg forstår det. Men så lærte jeg, at der er rapporteret komplikationer med kvinder, der bliver gravide uden for livmoderen. Så nu fjerner de dem helt, bare for at være på den sikre side.

Anja blev placeret i, hvad hun beskriver som en mærkelig gynækologstol.

– Jeg troede, jeg skulle ligge på en briks, så det var ret fascinerende.

Bedøvelsen satte ind, og Anja vågnede fra det, der føltes som en god powernap. Operationen var gået godt, og hendes tilstand var fin under omstændighederne.

Gået fint

Efter en uge kan hun mærke, at det er gået rigtig godt.

– Jeg er meget lettet og har ikke tænkt på at fortryde det valg et sekund. Jeg er meget glad for, at jeg gjorde det. Jeg føler mig fri.

Nu undgår hun også bivirkningerne ved prævention

– Jeg stoppede med at tage p-piller sidste efterår, efter jeg havde set dokumentaren om hormonel prævention. Det tog lidt tid for cyklen at stabilisere sig, men det er ret normalt.

Anja forklarer videre, at det er svært at sige noget om, hvor stor effekt det har haft, da flere faktorer spiller ind. Men hun har bemærket en forskel, som hun er ret sikker på er relateret til, at hun er stoppet med at tage hormonel prævention.

– Jeg plejede at vågne om morgenen og have den værste dag i verden uden at forstå hvorfor. Jeg har det meget bedre nu, det er længe siden, jeg bare sad i badet og græd.

Nu er hun også begyndt at spore sin menstruationscyklus for at lære sin krop bedre at kende.

– Det er ret sygt og lidt provokerende at tænke på, at det tog mig 33 år at forstå, hvor vigtig den naturlige cyklus er, hvor meget den faktisk påvirker vores liv, og hvordan vi har det. Men det siger måske mere om det manglende fokus på kvinders sundhed i samfundet, end det siger om mig.

Hvor mange bliver steriliseret?

I 2022 blev 847 kvinder steriliseret og 796 mænd, viser tal fra det norske patientregister (NPR). I 2018 var det samme tal for kvinder 1029 og mænd 1168. Antallet er nogenlunde det samme hvert år, men det er generelt blevet lidt færre hvert år.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no. Dette er en oversat version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: