M_Russo
Samfund

Hun fik alle til at tro, at hun var dødssyg af kræft. Nu har hun fået sin straf

23. oktober 2023
Af Line Frandsen
Foto: Privat
20-årige Madison Russo påstod, at hun var dødssyg af kræft og fik i den forbindelse flere til at donere penge til hende. Men det hele var en lodret løgn – og nu er hun blevet dømt.

Alle havde ondt af hende – og mange donerede penge til hende.

For 20-årige Madison Russo fortalte, at hun havde kræft i bugspytkirtlen, og at lægerne desuden havde fundet en tumor på størrelse med en fodbold i hendes ryg.

Mere end 400 mennesker endte med at donere penge til den amerikanske kvinde fra Iowa i håb om, at det kunne gøre hendes hverdag både bedre og lettere

Der var dog også nogle, der var skeptiske. De kunne ikke få Madison Russos historie til at passe, og langsomt blev løgnen udrullet.

20-årige Madison Russo havde ikke kræft, hun var faktisk slet ikke syg. I stedet havde hun opdigtet den alvorlige sygdomshistorie i et desperat forsøg på at få opmærksomhed fra sin egen familie.

Nu er den 20-årige kvinde så blevet idømt en straf – 10 måneder efter hun blev anholdt i den opsigtsvækkende sag. Det skriver News.

20-årige Madison Russo er blevet idømt 10 års betinget fængsel. Hvis hun de første tre år holder sig helt ude af problemer, vil hun ikke blive sat bag tremmer.

Desuden er hun blevet dømt til at betale 275.000 kroner tilbage til de mennesker, der endte med at donere penge til hende. Det har den unge kvinde dog allerede gjort.

Hun har desuden fået en bøde på lige knap 10.000 kroner, ligesom hun også skal gennemføre 100 timers samfundstjeneste.

Madison Russo blev anholdt i januar, og hun erkendte sig skyldig i juni:

– Jeg gjorde det ikke for penge eller grådighed. Jeg gjorde det ikke for opmærksomhed. Jeg gjorde det for at få min familie sammen igen, udtalte hun dengang.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også