Hun er gravid i 8. måned. Hver nat sover hun i brusekabinen

Når Tatiana hører brølene fra luftforsvaret, ved hun, at hun må være hurtig. For snart kommer eksplosionerne fra dronerne.

Dronerne, som kan ramme bygningen, hvor hun bor på 18. etage, sammen med sin mand Mike og katten Mavic. Og en ufødt pige i maven.

"Hvis jeg bare står og lytter, ved jeg, at jeg risikerer at dø,".

Det siger Tatiana (32) til Dagbladet, via videolink fra Kyiv.

Hun fortæller om hverdagen i krigen midt i Europa. Om frygten for, at hendes mand bliver indkaldt til militæret, om frygten for Putins atomvåben-trussel, men først: Om de natlige angreb på hovedstaden, hvor de bor.

For nyligt rapporterede medier over hele verden, at Rusland og Vladimir Putin havde affyret det største enkeltstående droneangreb hidtil i krigen.

Hele 188 droner skød russerne mod deres naboland. Aldrig før var så mange droner blevet affyret mod Ukraine i et enkelt angreb. Mange af dem brød gennem luften mod hovedstaden Kyiv.

For Tatiana, som er gravid i 8. måned, blev det endnu en nat fyldt med frygt, hvor hun lå sammenkrøllet i brusekabinen på badeværelset. Der sover hun hver nat, sammen med sin mand og katten.

Det er den ukrainske regering, der har rådet befolkningen til at søge tilflugt et sikkert sted, der er to vægge væk fra gaden eller vinduet. I de fleste lejligheder er dette sted badeværelset.

Det skulle øge chancerne for overlevelse, hvis bygningen bliver udsat for artilleri- eller luftangreb.

Normalt går de første luftalarmer af omkring kl. 23.00.

Du har lige lagt dig, er klar til at sove, og så begynder det.

Næsten hver 30. minut eller hver time kommer der en opdatering af luftalarmerne, med information om truslen stadig er den samme eller højere, om det er én drone eller 10 droner, eller hvis der er nogle ekstra angreb, missiler eller ballistiske raketter.

Til daglig arbejder Tatiana som projektleder i et IT-selskab.

Hun har lært at skelne lydene fra hinanden – fra dronerne, luftforsvaret eller raketterne. Hun kan genkende, hvor luftforsvaret bliver affyret fra, og om det er tæt på huset.

"Hvis det er droner, kan du høre, hvordan de flyver, ikke langt fra stedet, du bor, og du kan høre, hvordan luftforsvaret fungerer, hvordan det begynder at skyde dronerne ned en efter en, det lyder som skud. Og du kan høre, om det er luftforsvaret tættest på dig, eller om det er et sted længere væk, og du ved, hvordan du skal reagere, og hvor farligt det er,".

Hvis det er missiler, må Tatiana og hendes mand skynde sig ned de 18 etager og ind i et underjordisk parkeringshus, som fungerer som beskyttelsesrum.

"Hvis det er ballistiske missiler, har vi næsten ikke tid til at nå derhen overhovedet. Der er kun tale om op til fem minutter, og så vil det ramme. Hvis det er krydsermissiler, har du lidt mere tid til at komme til beskyttelsesrummet,".

Ofte kan de blive i beskyttelsesrummet i fire eller fem timer ad gangen, fortæller Tatiana. De prøver at følge med i, om faren driver over, gennem en dårlig underjordisk internetforbindelse. Det er svært at sove der, så ofte må de gå direkte på arbejde uden at have sovet.

Tatiana fortæller, at angrebene fra Rusland har intensiveret sig siden midten af oktober.

Nu er der angreb mod hovedstaden Kyiv så ofte som hver anden nat, anslår hun.

"De har flere droner og nye mål. De ønsker at ødelægge vores kraftværker inden vinteren,".

Ifølge militærekspert og pensioneret generalløjtnant Arne Bård Dalhaug har Putin intensiveret krigen for at få bedre forhandlingskort, når Donald Trump overtager magten den 20. januar.

Tatiana er ikke sikker på, hvad valget af Trump har betydet.

"Jeg tror ikke, at noget er blevet bedre i hvert fald. Fra og med oktober har vi haft flere angreb, ikke kun mod Kyiv, men også mod andre byer, med flere dræbte mennesker. Men det er svært at drage en direkte parallel til Trump. Måske øges angrebene bare, fordi det er vinter, eller fordi de har fået flere droner,".

Oberstløjtnant Palle Ydstebø fra det norske forsvar bekræfter, at angrebene er intensiveret.

"Angrebene er rettet især mod alle former for strømforsyning og kritisk infrastruktur, som er nødvendige for at samfundet kan fungere. Russerne ønsker at afbryde strøm, afbryde vandforsyning, afbryde varmeforsyning, at fjerne grundlaget for at komme igennem vinteren for de ukrainske civile. Men raketter rammer også boligblokke, butikker, hospitaler og andre bygninger, "siger Ydstebø.

Han ved ikke, om det er blevet værre efter at Trump blev valgt som ny præsident i USA – eller om intensiveringen handler lige så meget om, at Putin ønsker at svække ukrainerne før vinteren.

"Vi ved jo ikke, hvilken politik Trump vil føre. Under valgkampen siger kandidaterne jo det, de skal sige for at blive valgt. Men indtil videre har Trump jo hentet en god del folk, blandt andet national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, som har været meget positiv over for støtte til Ukraine, og har blandt andet kritiseret Biden-administrationen for at være alt for langsom. Så jeg vil sige, at når det gælder Trump, så ved vi egentlig ingenting," siger han.

"De prøver at terrorisere Ukraine. De har gjort det de to foregående krigsvintre også, både i 2023 og vinteren sidste år."

For Tatiana og hendes mand præges hverdagen af strømrationeringen. Hver dag bliver strømmen afbrudt, ofte i fire eller otte timer ad gangen.

De har købt en bærbar strømstation, som er en stor batteripakke. Den bruger de til laptops, til at oplade mobilerne, til køleskabet og mikrobølgeovnen. Men når strømmen går, har de ikke varme, elevatoren virker ikke, og vandet stopper med at blive pumpet så højt som til 18. etage.

"Når babyen kommer, må de flytte til en anden lejlighed, længere nede i bygningen."

"Det er meget at tænke på, for at beskytte os, for at beskytte babyen."

Hun stryger sig over maven, forsøger at beskrive det uvirkelige liv nu. Livet, der blev vendt på hovedet, da russiske missiler og soldater angreb Kyiv i februar 2022, og Tatiana flygtede til grænsebyen Lviv for at komme i sikkerhed.

Nogle måneder senere føltes det sikkert nok til at rejse tilbage. Men siden da har livet været i opløsning, beskriver Tatiana.

"Der er ikke trygt, du har det ikke fysisk godt, fordi du ikke sover, du spiser ikke godt, du har ikke mulighed for at gå en tur, fordi halvdelen af dagen sidder du i beskyttelsesrummet. Du bliver næsten gal, du er stresset og bange, og det er blandet med vrede, fordi du er i denne situation, hvor du kun vil overleve," siger Tatiana.

Samtidig må hun fortsætte med at arbejde:

"Du går på arbejde, har møder med kunder fra Europa og andre lande, og der er ingen chance for, at du kan sige, 'folkens, ved I hvad, jeg vil bare sove, spise og være tryg,' fordi jeg er nødt til at arbejde. Vi er nødt til at vise alle, at vi stadig kan tage vores ansvar."

Der er især én ting, som Tatiana frygter nu: At Putin vil bruge atomvåben.

Frygten voksede, da Rusland den 21. november brugte en ny type mellemdistance ballistisk raket med kapacitet til at bære atomvåben. Den blev affyret mod Ukraine fra Astrakhan-regionen ved Kaspihavet.

Hun prøver at tænke, at det ikke er muligt. Men så indser hun, at hun tænkte det samme om krigen.

"Alt er muligt, vi kan forvente selv denne type angreb fra russerne. Vi må forberede os, men vi ved ikke hvordan."

Truslen om atomvåben er noget, russerne bruger strategisk, mener Palle Ydstebø.

"Jeg tror, det er en del af et propagandaspil, for at psyke befolkningen ud. Men også for at forsøge at give større vægt til atomtruslerne, som hele tiden kommer mod Vesten," siger Ydstebø, som tilføjer, at raketten, der blev affyret, stadig er under udvikling og ikke er sat i produktion.

Han synes, det er svært at give Tatiana noget håb om en snarlig afslutning på krigen.

"Krigen er det, vi kalder en industriel udmattelseskrig. Når det er sådan, er det afgørende i høj grad flyttet fra slagmarken over i fabrikshallerne og til, hvilken økonomisk bæreevne aktørerne har," siger han.

Ydstebø peger på, at den russiske økonomi er i store problemer, men mener, at russerne alligevel kan fortsætte i lang tid.

"Ukraines videre krigsførelse er helt afhængig af, hvilken hjælp der kommer fra os. Både fysisk, altså hvilken materiel og ammunition vi kan levere, men også hvad vi kan bidrage med i penge for at finansiere Ukraines egen krigsindustri," siger Ydstebø.

Samtidig peger han på et stort problem for ukrainerne: Soldater.

"Vi ved, at Rusland i dag har flere droner, flere våben, flere mennesker end os. Der er ikke ligeværdige styrker. Og derfor ved vi ikke, hvor længe dette kan blive ved. På et tidspunkt vil vi måske løbe tør for mænd, og kvinderne må melde sig til hæren."

Hun ved også, at hendes mand Mike kan få en indkaldelse til militæret.

"Hvis han får det, så skal han møde op. Det er derfor, jeg må arbejde. Jeg må have opsparinger, fordi jeg ikke ved, om han stadig vil være hos mig i morgen."

Det er også derfor, hun ikke vil flygte til et andet land – på trods af at hun snart skal føde en lille pige.

"Det er ikke tilladt for min mand at forlade landet," siger Tatiana.

Hun henviser til, at det er forbudt for mænd fra 18 til 60 år at forlade Ukraine under undtagelsestilstanden, ifølge et præsidentdekret.

"Så jeg har valget mellem at rejse alene, eller at blive her med ham. Det er mit valg at prøve at skabe en familie her," siger Tatiana.

Denne artikel blev først bragt på kk.no, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Hun forstår, hvis nogen synes, det virker uansvarligt at få børn under de nuværende forhold.

"Men selv i historiske krige forsøgte alle at leve et så normalt liv som muligt, inklusive at få børn, fordi der ikke findes noget andet liv, hvor vi kan gøre det. Så vi må tage risikoen og finde måder at håndtere det på," siger hun.

Nogle gange undrer hun sig over, hvor længe hun kan holde ud - både fysisk og psykisk.

"Før havde jeg en sund livsstil, jeg dyrkede sport. Nu er det så svært at holde sig i god form og godt humør, fordi jeg ikke sover hele natten, så jeg er træt, jeg frygter for mit liv, min mand, mine slægtninge. Jeg ved intet om min fremtid, eller hvad der vil ske i morgen," siger Tatiana.

Heller ikke dette ved hun, når hun krøller sig sammen på badeværelsesgulvet om aftenen: Om hun vil vågne op næste morgen.

"Alt er uklart. Vi er i krig. Vi dør, og vi er bange. Vi ved ikke, hvornår krigen vil slutte. Og sådan lever vi."

Denne artikel blev først bragt på KK.no, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.