Hugo Helmig
Angst

Hugo Helmig har taget svær beslutning: Derfor stopper han

4. oktober 2021
af Majken Munk
Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Hugo Helmig har valgt at aflyse sin Danmarksturné, fordi han vil fokusere på sit helbred.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet hos billedbladet.dk

Den 23-årige musiker Hugo Helmig har taget en meget svær beslutning.

Han sætter sin musikalske karriere på pause.

For godt et år siden kom Hugo Helmig tilbage efter et stofmisbrug, men nu stopper han karrieren på ubestemt tid af helbredsmæssige årsager.

- Jeg må indse, at selv om jeg lykkedes med at komme helt ud af mit misbrug, har jeg ikke fået kontrol med den angst, der fik mig ud i misbruget, siger han til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

- Angsten er lige nu så voldsom, at jeg på ingen måde kan gennemføre min planlagte turné, og jeg har også indset, at jeg må stoppe karrieren helt, hvis jeg skal have fikset det, der er gået i stykker indeni mig.

En beslutning som han får opbakning fra sit pladeselskab til.

Stoppede i et år

Det var i marts efter en omtalt episode, at den dengang 20-årige Hugo Helmig tog en pause fra musikken.

Dengang var det for at komme i behandling for et kokainmisbrug, der satte karrieren over styr.

Der var dog glædeligt nyt omtrent et år efter, hvor Hugo Helmig vendte stærkt tilbage med endnu en hitsingle.

Faktisk er han kommet så meget ovenpå, at han udgiver et minialbum, hvor han beskriver det smertefulde år, han havde været igennem.

Læs også