Ukrainsk far siger farvel til datter
Samfund

Hjerteskærende video går verden rundt: Ukrainsk far bryder sammen i farvel til datter

25. februar 2022
Miklas Ravn Campbell
Foto: YouTube
Krigen i Ukraine splitter familier ad i forsøget på at komme i sikkerhed. En video med et hjerteskærende farvel er gået viralt.

Denne artikel blev første gang bragt hos Se og Hør.

Rusland er i disse minutter i fuld gang med at fortsætte forsøget på en fuld invasion af Ukraine.

Ukraine har opfordret, alle der kan bære våben til at blive og bekæmpe den russiske invasion.

Det betyder, at mænd må sige farvel til deres familier for at blive og tage kampen op.

Alt imens de sender deres familier i sikkerhed.

En video, der florerer på de sociale medier, har fanget netop det øjeblik, hvor familier splittes.

I denne video ser vi angiveligt en ukrainsk far, der siger farvel til sin datter.

Faren bryder sammen, da han siger farvel til hende, inden hun skal stige på bussen og køres til en sikkerhedszone, alt imens han bliver for kæmpe for Ukraine.

Inden det endelige farvel sørger faren for at fikse den lille piges hue, inden han sætter sig på knæ for at kramme sin datter.

Med hånden mod bussen ruden siges det endelige farvel, inden datteren angiveligt føres i sikkerhed, og faren melder sig klar til kamp for Ukraine.

Russernes invasion af Ukraine begyndte natten til torsdag, og den har stået på lige siden.

Fredag fortsætter angrebene, og der meldes blandt andet om flere missilangreb mod den ukrainske hovedstad Kiev.

Læs også