feminist_cafe
Samfund

Her bliver feminisme kaldt en psykisk sygdom – nu klipper kvinderne håret og nægter at få børn

19. oktober 2022
Af Malene Jensen
Foto: Malene Jensen
Er det håbløst? Sydkoreanske kvinder kæmper for bedre retssikkerhed og flere rettigheder i landet uden en anti-diskriminationslov, hvis ligestillingsministerium er i gang med at lukke.

Hun var på arbejde og i gang med at rengøre stationens toiletter, da han angreb. Klokken var 21.

Hun kendte ham godt, for de var ekskollegaer. Men mere end det. De seneste tre år havde hun to gange sagsøgt ham for at stalke hende.

Han havde filmet hende uden hendes samtykke og truet hende med at uploade videoerne på nettet, hvis hun ikke gik ud med ham.

Han havde kontaktet hende næsten 350 gange på 23 måneder. Hun havde anmeldt ham til politiet.

Det var dagen før retsmødet, at han med en kniv stak hende 20 gange. Hun døde på operationsbordet.

Onsdag d. 14. september dræbte en 31-årig mand en 28-årig kvinde på et toilet på Sindang Station i Seoul, Sydkorea.

Mordet sendte chokbølger gennem det koreanske samfund. Ikke på grund af brutaliteten, men fordi det i skræmmende grad ligner et mord fra 2016, hvor en 34-årig mand dræbte en tilfældig 23-årig kvinde med en kniv på et toilet nær Gangnam Station i Seoul.

Gangnam Station-mordet blev begyndelsen på den feministiske bevægelse i Sydkorea, der har efterladt landet i en intern krig mellem kønnene, der langt fra er forbi.

Ifølge World Economic Forums rapport over ligestilling fra 2021, der måler hvor meget ligestilling, der er i et land, lå Sydkorea som nummer 102 ud af 156 lande.

Det er den næstlaveste placering for et udviklet land.

En aktivistcafé

Her er fuld af kvinder. Jeg er kommet midt i de fleste firmaers frokostpause, og caféen er proppet med kunder, der bestiller iced Americano eller en af de mange, små frokostretter.

Kvinderne sidder ved de kvadratiske caféborde, hvor de til lyden af afslappende jazzmusik flittigt samtaler eller ser ned i deres telefoner.

Cafeen hedder Woolf Social Club, og det er et ret rammende navn.

For det er egentlig mere et slags værested end spisested, hvor hovedformålet er meget andet end at sælge latte og kage.

Navngivet efter den berømte, feministiske forfatter Virginia Woolf er Woolf Social Club en feminist-café.

Hele bagvæggen udgøres af reoler fuld af bøger med titler som “The Feminism Book”, “The Independent Woman” og “Women’s Own Power”.

Her er plakater, der lovpriser stærke kvinder, og på kaffekopperne står der “More Sisterhood Less Bullshit”.

feminist_cafe

Bag disken står Kim Jina. Det var hende, der i 2017 grundlagde caféen, og som stadig egenhændigt driver den i dag.

Kim Jina fortæller, at hun er vokset op i en kultur domineret af mænd, hvor sexisme og mandschauvinisme var en naturlig og accepteret del af hverdagen.

– Kvinder i Korea vokser op med diskrimination, og vi oplever den igennem hele vores liv. Mandschauvinisme er som luft, vi trækker ned i lungerne, den er usynlig, og de fleste lægger ikke engang mærke til den, siger hun.

Det gjorde Kim Jina heller ikke selv i mange år. Indtil hun var 41 år, tænkte Kim Jina ikke over, om hun blev diskrimineret på grund af sit køn.

Hun arbejdede 20 år i reklameindustrien, hvor en streng diæt, tung makeup og udtænkning og distribuering af sexistiske reklamer var en del af hverdagen.

Indtil Gangnam Station-mordet i 2016.

– Det mord ændrede totalt koreanske kvinder. Det var et slags wake-up call for us, hvor vi opdagede, hvor sexistisk et samfund, vi lever i, siger hun.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Efter mordet ved Gangnam Station udtalte Seouls politi på et pressemøde, at drabet ikke var et udtryk for kvindehad.

På trods af gerningsmandens egne udtalelser om at han ønskede at dræbe kvinder, og at overvågningskameraer viste, at han havde ladet ikke færre end seks mænd bruge toilettet, før han dræbte den første kvinde, der trådte ind.

Det skriver den koreanske avis The Korean Herald.

– Myndighederne og medierne benægtede, at mordet var en sexistisk forbrydelse. Men vi kvinder viste instinktivt, at det var det, siger Kim Jina.

Mordet faldt sammen med, at Kim Jina på sit arbejde blev nægtet en forfremmelse til fordel for en mand med den begrundelse, at han var gift og havde en familie at forsørge.

Det fik Kim Jina til at sige sit job op og tilslutte sig bevægelsen af kvinder, der ønskede at gøre op med en kultur baseret på patriarkalske traditioner.

Kim Jina stiftede et kvindeparti, udgav to bøger om feminisme og åbnede Woolf Social Club.

På den måde blev hun en del af de millioner af sydkoreanske kvinder, der har fået nok.

I en undersøgelse fra 2017 svarede næsten 80 procent af 2.000 adspurgte sydkoreanske mænd, at de havde udøvet vold imod deres partner eller tidligere partner, skriver Human Rights Watch.

Sydkorea

My life is not your porn

Det var ikke blot Kim Jina, som ansporet af Gangnam Station-mordet blev forfatter.

I oktober 2016 - blot fem måneder efter mordet - udgav Cho Nam-joo romanen “Kim Jiyoung Born 1982”.

Romanen, som blev en bestseller, er en feministisk roman, der portrætterer kvinden Jiyoungs liv fra fødsel til moderskab, hvor hun bid for bid fratages sin frihed og tvinges ned i nøje kortlagte kønsnormer.

– Jiyoung voksede op med at blive bedt om at passe på, at klæde sig konservativt, at være ‘dameagtig’.

At det er din opgave at undgå farlige steder, tidspunkter på dagen og mennesker.

Det er dit ansvar at lægge mærke og undgå”, skriver Cho Nam-joo i sin roman, der er fuld af henvisninger til rapporter, undersøgelser og nyhedsartikler.

Forfatteren har efterfølgende fortalt, at hun skrev romanen på blot to måneder, da den mere eller mindre portrætterede hendes eget og den almene koreanske kvindes liv.

I 2018 samledes titusindevis af kvinder på gaderne i Seoul, hvor de demonstrerede for bedre retssikkerhed for kvinder og imod “sexistisk politiefterforskning”.

Årsagen skyldes, at en kvinde var blevet fængslet for at dele nøgenbilleder af en mand, hun havde taget uden hans samtykke.

Demonstranterne rasede over, at der i Sydkorea fortsat er et stort problem med såkaldte spy cams, der er små kameraer, primært mænd installerer i private hjem og på offentlige toiletter, der filmer kvinder uden deres vidende.

Nogle af gerningsmændene filmer til privatbrug, andre deler de ulovlige videoer online.

Demonstranterne var vrede over, at de følte, at politiet ikke tog sagerne alvorligt, når kvinder anmeldte ulovlig filmning og deling af billeder og videoer, fortæller ofre i den sydkoreanske dokumentar “Open Shutters”.

Derfor organiserede en feministisk bevægelse demonstrationerne med navnet “My life is not your porn”, der skulle sætte fokus på, at politiet kun tager sager alvorligt, når de går udover mænd. demonstrationerne blev de største kvinde-demonstrationer i Sydkoreas historie med op til 12.000 demonstranter.

I takt med at der kom mere fokus på ulighed mellem kønnene, er flere feministiske bevægelser og organisationer opstået.

Kvinder er begyndt i protest at klippe sig korthåret og droppe make-upen. Mange nægter at gifte sig og stifte familie.

Siden 2015 er Sydkoreas fertilitetsrate, som er det forventede antal børn, en kvinde får, faldet konsekvent.

I første halvdel af 2022 er fertilitetsraten blot 0,75, hvilket gør Sydkorea til det land med verdens laveste fertilitetsrate, skriver Korea JoongAng Daily.

Kvinder i Korea vokser op med diskrimination, og vi oplever den igennem hele vores liv. Mandschauvinisme er som luft, vi trækker ned i lungerne, den er usynlig

“Feminisme er en psykisk sygdom”

– Feminisme er en psykisk sygdom.

– Lad os, som et avanceret land, være på forkant med at udrydde feministerne!

– Vi! Vil! Vinde!

Sådan lyder tre af kommentarerne på New Man’s Solidarity’s Instagram-side. På få år er New Man’s Solidarity blevet en af Sydkoreas mest højtråbende anti-feministiske organisationer.

Organisationen er ledet af Bae In-kyu, som kalder sig selv Wangia, der på koreansk betyder prins.

Bae In-kyu er modstander af feminisme, som han mener er et udtryk for radikaliseret mandehad.

I stedet for ligestilling mellem kønnene tror Bae In-kyu på “kønsharmoni”, hvor mænd og kvinder skal anerkende og acceptere, at de er biologisk forskellige og derfor skal have forskellige pligter og jobs i samfundet.

– Politikvinder, kvindelige brandmænd, de (feministerne) vil dele alt ligeligt, mens de ignorerer de fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, siger han til mediet AsianBoss:

– På grund af feminister, der forsøger at give kvinder endnu flere rettigheder, bliver koreanske mænd presset til det yderste.

Lige nu er Bae In-kyus mærkesag at sørge for, at Sydkorea ikke indfører en omtalt anti-diskriminationslov, der forbyder firmaer, forretninger eller privatpersoner at forskelsbehandle på basis af køn eller etnicitet.

Lige nu er der ingen love, der forbyder diskrimination i Sydkorea, hvor kvinder i gennemsnit tjener en næsten tredjedel mindre end mænd.

Bae In-kyu har på rekordtid skaffet sig tusindvis af følgere, der er unge mænd, som føler sig overset i det sydkoreanske samfund.

De seneste år er Sydkorea foruden landets fertilitetskrise endt i en boligkrise, hvor gennemsnitsprisen på en lejlighed i Seoul er fordoblet de seneste fem år, skriver mediet Aljazeera

Mange unge mænd oplever et forventningspres om, at de skal eje en bolig, før de kan skabe en familie.

Dertil kommer, at alle sydkoreanske mænd skal mindst 18 måneder i obligatorisk værnepligt, hvilket kvinder ikke behøver.

Hele 72 procent af sydkoreanske mænd i 20’erne opfatter værnepligten som et udtryk for kønsdiskrimination, viser en undersøgelse fra 2018.

Her forklarer de unge mænd blandt andet, at de mener, at kvinder får mulighed for at overhale dem på jobmarkedet, mens de er i militæret.

Mændenes bekymring er ikke til skamme; mens arbejdsløshed i Sydkorea blot er 3,7 procent på nationalt plan, er den 9,6 procent for mænd i alderen 15-24, viser tal fra OECD.

Det gør unge mænd til den gruppe i Sydkorea med størst arbejdsløshed.

De unge mænds vrede over feministerne kan især findes online.

På chatfora, i kommentarsporet til nyhedsartikler og på sociale medier vrimler det med kommentarer, der forbander feminister og ligestilling.

feminisme_sydkorea

I litteraturen er vreden også tydelig, hvor to mænd allerede har skrevet “protestbøger” som modsvar til romanen “Kim Jiyoung Born 1982”, som de kalder “propagandalitteratur”.

Af de to protestbøger er romanen “Kim Jiyoung Født 1982, og Kim Jihoon Født 1990” skrevet af universitetsprofessoren Lee Sang-yun den mest populære.

 

Sydkoreanske kvinder udfører i gennemsnit fire gange så meget ulønnet arbejde som mænd, skriver Human Rights Watch.

Romanen handler om den unge mand Ji-hoon, der arbejder i en kiosk domineret af mandehadske feminister.

Ligestillingsministeriet lukker

Konflikten mellem mænd og kvinder er for længst eskaleret politisk. I 2017 vandt formanden for Sydkoreas demokratiske parti Moon Jae-in, der inden valget var blevet kendt for at kalde sig selv feminist.

Under Moons regeringsperiode blev grøften mellem særligt unge mænd og kvinder kun dybere, og da sydkoreanerne gik til valg i marts i år, var et af valgets vigtigste emner køn og ligestilling.

Valget stod imellem den nye formand for Monns parti, der udtrykte overvejede opbakning til kvinderne, og oppositionspartiet anført af Yoon Suk-yeol, der inden valget havde givet feminister skylden for Sydkoreas fertilitetskrise, med begrundelsen at de ødelægger et sundt forhold mellem mænd og kvinder, skriver UPI

Ved valget blev konflikten måske tydeligere end nogensinde. 58 procent af de kvindelige vælgere i 20’erne stemte på Moons parti, mens 58 procent af de unge mandlige vælgere stemte på Yoon Suk-yeol.

I sidste ende vandt Yoon valget med en sejr på mindre end 1 procentpoint. En af hans første handlinger som præsident var at igangsætte lukningen af Sydkoreas ligestillingsministerium.

På cafeen Woolf Social Club står Kim Jina midt på kønskamppladsen. På grund af cafeens synlige budskab og Kim Jinas udseende - kort hår, afslappet tøj og ingen make-up - bliver hun dagligt udsat for hadebeskeder og smædekampagner, hvor anti-feminister livestreamer foran cafeen.

– De står foran og råber ‘hvor er Kim Jina?’ siger hun.

Nogle gange er hun bange for, at mændene skal gå ind på cafeen og gøre hende fysisk fortræd.

Hvordan finder du styrken til at fortsætte?

– Når jeg er her, kan jeg se kvinderne og deres udfordringer. At tale med dem giver mig fornyet energi og håb. Og så længe jeg holder mig fra Twitter og sociale medier og ikke åbner privatbeskeder fra fremmede, skal det nok gå,” siger hun.

Når jeg er her, kan jeg se kvinderne og deres udfordringer. At tale med dem giver mig fornyet energi og håb.

Mens kvinder er taget til Sindang Station i Seoul for at lægge blomster og håndskrevne sedler på det sted, hvor den 28-årige stationsarbejder blev dræbt af sin mandlige ekskollega, har sagen allerede skabt problemer for regeringen.

De er blevet beskyldt for igen at svigte kvinderne, fordi ofret inden drabet flere gange havde søgt hjælp og var blevet afvist.

Værre bliver det af, at regeringens ligestillingsminister, hvis hovedopgave lige nu er lukningen af sit eget ministerium, kort efter Sindang Station mordet udtalte, at hun ikke ser mordet som en kvindehadsk forbrydelse, skriver The Korea Times.

– Det synes jeg ikke. Jeg er ikke enig i, at denne sag skal behandles i rammefortællingen om mænd kontra kvinder, siger hun.

Kim_Jina