Samfund
31. oktober 2023

Han blev afhørt i ét minut. Nu kræver eksperter skærpede krav i voldtægtssager

Eksperter efterspørger klarere retningslinjer for, hvilke sags- og efterforskningsskridt politikredsene skal rette sig efter i efterforskningen af voldtægtssager.
Af: af Nanna Niemann
politi

Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Det startede med, at en række kvinder modtog breve fra politiet, hvor de fik besked om, at der var begået "en beklagelig fejl" i deres voldtægtssager. På grund af fejl i myndighedernes håndtering nåede deres voldtægtssager aldrig til retten.

Det afslørede DR i podcast-serien "En beklagelig fejl", der netop afdækkede alvorlige fejl i politiets håndtering af voldtægtssager.

DRs dækningen var medvirkende til to lovændringer på området, men på trods af dette efterspørger strafferetseksperter nu skærpede krav til politiets efterforskning i voldtægtssager.

Det skriver DR.

Det gør de blandt andet på baggrund af endnu en voldtægtssag, som DR skriver om, hvor politiet afhørte en mistænkt over telefon i ét minut, hvorefter sagen blev lagt ned.

Og det er sager som disse, der får eksperterne til at reagere.

En af de strafferetseksperter, DR har talt med, er lektor i strafferet ved Aalborg Universitet Lene Wacher Lentz.

Hun efterspørger klarere retningslinjer for, hvilke sags- og efterforskningsskridt politikredsene skal rette sig efter i efterforskningen af voldtægtssager.

Derfor vil hun have Rigspolitiet og Rigsadvokaten til at se på de eksisterende retningslinjer.

- Vi kan jo ikke leve med, at det er straffrit at begå overgreb, og at mange af de her sager bliver tabt på gulvet. Derfor mener jeg, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet må på banen.

DR har også talt med Lotte Helms, som er ph.d. i strafferet ved Syddansk Universitet. Hun efterspørger ligesom Lene Wacher Lentz retningslinjer, der sætter klare rammer for politiets efterforskningsarbejde:

- Der er simpelthen ikke nok klarhed over, hvad vi forventer som samfund, at politiet skal gøre, når de får sådan en anmeldelse ind ad døren. De her sager viser, at helt åbenbare efterforskningsskridt i nogle tilfælde ikke tages. Det må ikke ske, når det handler om personfarlig kriminalitet.

Erfaringer fra udlandet viser, at konkrete tiltag kan have en positiv indvirkning på politiets efterforskning. I Norge arbejder politiet med såkaldte tiltagskort.

Kortene, der ligger på politistationer og i politiets biler, beskriver, hvad politiet skal gøre ved en anmeldelse.

Og det har vist sig at være særdeles vigtigt for arbejdet i sagerne, da kortene styrer og effektiviserer efterforskningen samt modvirker, at sager ligger uden opfølgning.

Rigspolitiet oplyser til DR, at de allerede har lavet flere tiltag for at forbedre efterforskningen af voldtægtssager, og at det også fremgår af deres vejledninger, at afhøringen af den sigtede skal være "grundig".

De oplyser også, at de på nuværende tidspunkt ikke har planer om at indføre den norske model i Danmark, men løbende vurderer, om der er behov for at opdatere vejledningerne.

Både Danmarksdemokraterne og SF vil have justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at forholde sig til sagen.

Justitsministeren oplyser i et skriftligt svar til DR, at han har bedt Rigspolitiet om at gennengå vejledningen på det næste møde med forligskredsen bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighedens økonomi. På den baggrund vil ministeren tage sagen op med de andre partier.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også