Samfund
10. juli 2023

Florence Pugh har fået kritik for at vise bryster. Heldigvis bliver hun ved med det – og nu har hun gjort det igen

Skuespilleren giver igen kritikerne tørt på, efter hun til et modeshow i Paris troppede op i en elegant og gennemsigtig kjole.
Af: Af Oliver Morell Andersen
florence

Foto: Olivier Borde/Ritzau Scanpix

27-årige Florence Pugh blev mødt af et væld af vulgære kommentarer, da hun troppede op i en gennemsigtig Valentino-kjole til et modeshow i Rom sidste år. Skuespilleren havde ikke nogen bh på.

De mange nedgørende kommentarer fra mænd gik dog ikke Florence Pugh nok på til at lade være med at poste billederne på sin Instagram, hvor hun samtidig langede ud efter de negative kommentarer.

– Hvis det er så nemt for dig at være verbal voldelig overfor kvinder i fuld offentlighed i 2022, så er det dig, der ikke ved bedre. Bliv voksen. Respekter folk. Respekter kroppe. Respekter alle kvinder. Respekter mennesker. Livet bliver meget nemmere, der lover jeg, skrev hun blandt andet dengang.

Og heldigvis var Florence Pugh ikke mere påvirket over kommentarerne, end at hun gjorde præcis, hvad hun følte for i oktober, da hun til en Valentino-middag i forbindelse med modeugen i Paris iførte sig endnu et gennemsigtig Valentino-design.

Et år efter hun fik kritik for sit kjolevalg i Rom, har hun valgt at gøre det præcis samme.

For til et modeshow i Paris har hun igen samarbejdet med Valentino – og endnu en gang er der altså tale om en kjole, som får kritikere til tasterne.

Hun havde nemlig heller ikke en bh på denne gang under den turkisblå kjole, som er lettere gennemsigtig.

På Instagram har Florence Pugh lagt flere billeder op fra Paris.

Her er kommentarfeltet heldigvis fyldt med mange positive beskeder til Florence Pugh og hendes kjolevalg.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også