Fatima AlZahraa Alatraktchi: "Jeg synes, vi skal bruge vores privilegier til at tage et ansvar”

Hvilken interesse kom først – bøgerne eller videnskaben?

– Jeg tror, at det ene udsprang af det andet. Jeg læste meget som barn, fordi rigtig mange emner fangede min interesse. Bøger inducerede bare én stor suppe af nysgerrighed. Jeg skulle have så meget viden som muligt og stødte derfor på mange forskellige emner, hvor et af dem var naturvidenskab.

– Jeg er generelt vokset op med en masse frihed og fik tidligt ansvar til selv at bestemme over min tid, fordi mine forældre så, at jeg godt kunne administrere det. Jeg sad ikke foran fjernsynet, men læste rigtig mange bøger.

Hvordan endte du med at arbejde med mikro- og molekylærbiologi?

– Allerede i folkeskolen vidste jeg, at jeg skulle lave et eller andet med naturvidenskab. Det blev konkretiseret i løbet af gymnasiet, hvilken retning jeg mere præcis skulle i.

– Jeg havde samtidig en litterær interesse og elskede at skrive, men jeg tænkte tidligt, at hvis jeg skulle lave noget eksperimentelt med naturvidenskab, skulle jeg have adgang til ressourcer som et laboratorium, og jeg skulle oplæres i, hvordan man bruger store maskiner.

– Det er ikke noget, man bare lige kan lave i sin baghave. Så jeg tænkte, at jeg professionelt måtte vælge naturvidenskaben, og så må det litterære være et sideprojekt, og det er det også blevet til.

Hvad er det helt præcist, du forsker i?

– Jeg arbejder for at forstå, hvordan infektioner udvikler sig. Jeg kigger efter biomarkører. Det kan være nogle stoffer, som bakterier udskiller i forbindelse med, at de etablerer en infektion. Ud fra de stoffer prøver jeg at finde ud af, om man kan se, hvor fremskreden en infektion er.

– På den måde kan man bedre forudse et sygdomsforløb og forstå, hvad der sker i kontakten mellem krop og bakterier. Ved at forstå infektionsforløb på den måde kan vi forhåbentlig i fremtiden blive bedre til at bekæmpe infektioner.

Hvorfor er bakterier så fascinerende?

– Bakterier har meget til fælles med mennesker. De lever i sociale kulturer. De danner samfund, hvor de samarbejder, de udkonkurrerer hinanden, og på mange måder opfører de sig på måder, som minder om, hvad mennesker gør.

Så bakterier er mere avancerede væsener end som så?

– Ja, de er langtfra primitive. Vi kunne også spørge, hvor avancerede væsener vi mennesker egentlig er. Hvis mennesker får de samme vilkår og startbetingelser, så opfører vi os faktisk meget forudsigeligt, uanset hvor vi bor i verden.

Du har de sidste par år forsket i corona. Hvad handlede det om?

– Jeg har arbejdet på at udvikle en elektronisk sensor til detektering af corona. Vi brugte nogle af de samme principper og koncepter, som når vi udvikler sensorer til at finde bakterier.

– Vi nåede så langt, at coronasensoren var funktionel og fungerede rigtig godt. Vores studie blev publiceret, og i dag kan den bruges som grundlag til at lave andre sensorer for vira, der kan være kritiske i en anden sammenhæng.

Hvordan adskilte arbejdsprocessen sig fra det, du normalt laver som forsker?

– Det var en helt vild oplevelse, fordi vi arbejdede i døgndrift. Det kan man kun gøre i en afgrænset periode. Vi skulle virkelig konkurrere med tiden og alle de andre forskere, som lavede nogenlunde det samme. Men rent fagligt var det helt vildt spændende.

– Vi gik i gang med at undersøge noget, som ingen vidste ret meget om. Vi havde ikke de karakteristika, som vi ellers har med bakterier, hvor man lige kan slå op i en bog eller læse en artikel om, hvordan det hænger sammen. Derfor arbejdede vi i blinde en stor del af tiden. Det var helt vildt spændende at forske i noget, der var helt ubetrådt.

Hvad har corona ellers betydet for din og andres forskning?

– Generelt har jeg oplevet en meget større opmærksomhed på og forståelse for, hvorfor forskning og videnskab er så utrolig vigtigt. Også blandt den almindelige befolkning, der ikke har en videnskabelig baggrund. Jeg oplever, at der er en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at være på forkant.

– Tænk bare, at der er udviklet en vaccine på så kort tid. Det er jo helt vildt. Men det betyder også, at man har forstået, at forskning og udvikling kommer der, hvor pengene er.

– Det er jo i virkeligheden ikke et mirakel, at vi har set den udvikling i coronarelaterede områder på rekordtid. Det er, fordi man har pumpet rigtig mange penge ind i den udvikling.

Hvad arbejder du på for tiden?

– Jeg arbejder videre med bakterier. Jeg arbejder hele tiden for at blive klogere på, hvordan infektioner udvikler sig. F.eks. hvorfor nogle bliver rigtig syge og andre mindre syge, når de har samme infektioner og samme immunforsvar.

– Jeg vil også rigtig gerne finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan administrere vores begrænsede antibiotikaressourcer. Vi har en stigende antibiotikaresistens i verden, som meget vel kan ende med at ligne den situation, vi har med corona, bare meget værre.

– I min forskning har vi fundet ud af, at hvis man behandler med lavere koncentration af antibiotika, end det, der dræber bakterierne, kan nogle bakterier faktisk blive mere aggressive. Det, der ikke slår dem ihjel, gør dem stærkere. Og det er jo i sig selv vældig spændende for, hvordan vi skal optimere antibiotikaforbruget.

– I Danmark er vi bedre end mange andre lande til at ordinere antibiotika, men det hjælper ikke, hvis vi ikke globalt er gode til det. Det er lidt som med corona, hvor man så risikerer at få nogle varianter, som antibiotika ikke virker imod.

– Det er en af de positive ting, som corona har affødt: At vi har fået et fælles sprog om, hvad det f.eks. vil sige, at en sygdom kan komme fra udlandet, og hvor vigtigt det er, at vi ikke bare selv gør det godt, men at alle i verden samarbejder om løsninger.

– Derudover har corona gjort, at man har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er med hurtig diagnostik. Det er en af mine kæpheste og noget, jeg har forsøgt at skabe opmærksomhed om, længe inden corona blev aktuelt.

Hvad med litteraturen? Får du skrevet nogle bøger?

– Jeg skriver stadig, når jeg har tid, og jeg har både en færdig bog og flere halvfærdige liggende. Jeg bruger det at skrive til at restituere. Jeg afbelaster mig selv, når jeg skriver, fordi jeg lader mine tanker få frit flow.

– Jeg tager generelt mange indtryk ind, som jeg opbevarer i mit hoved, og det hjælper mig med at få dem bearbejdet, at jeg skriver. Jeg skriver primært skønlitteratur, men jeg arbejder også på noget mere populærvidenskabeligt.

– Jeg har udgivet bøger før og har planer om at gøre det med dem, jeg er i gang med, men min svaghed er, at når jeg først har gjort noget færdigt, så er jeg tilfreds med, at jeg selv har knækket nødden. Jeg føler ikke, at jeg behøver vise det til andre.

– Det gælder også mine videnskabelige resultater, hvor jeg virkelig skal presse mig selv til at få dem udgivet. Jeg har jo selv fået det svar, jeg søgte.

– Men i sidste ende ved jeg jo godt, at det er min pligt at udgive det, jeg laver, så andre kan få noget ud af det og bygge videre på det, så det er selvfølgelig det, jeg gør.

Hvem har inspireret dig?

– Da jeg var lille, var jeg meget inspireret af kvinder som Marie Curie, som virkelig gav alt i sig selv til forskning. Men generelt er jeg ikke så meget for at fremhæve forbilleder, for man ser kun én side af dem, som ofte handler om, at de har været dygtige, men det kan være, at de bare er nogle idioter i det virkelige liv.

– Hvis man ikke har det hele menneske, ved man ikke, om de i øvrigt opfører sig ordentligt, om de er gode mod deres studerende eller deres familie. Hvis man ikke er et ordentligt og godt menneske i sine relationer med andre, så synes jeg, at det er fuldkommen ligegyldigt, hvor dygtig man er.

Hvad håber du, at andre kan lære af dig?

– Jeg synes, vi skal bruge vores privilegier til at tage et ansvar. Hvis man kan noget, og hvis man er privilegeret, synes jeg, at det er vigtigt, at man prøver at gøre noget ved det.

– At man stiller sig til rådighed og bruger det til noget, der kan hjælpe det samfund, man er en del af. Det er noget, jeg gerne vil give videre til mine børn.

– Når man har et liv, hvor man har alle mulige valgmuligheder, og verden står åben for én, synes jeg, det at se Netflix dag ud og dag ind døgnet rundt er spildt tid. Så synes jeg, at man har et ansvar for at gøre noget, der bidrager til det større gode.