Familie blev ramt af en stor krise: Sanne skulle lære alt igen

Kemien var stærk fra start, da Sanne og Marc Sested Haas mødte hinanden på pædagogseminariet i Aarhus for 15 år siden.

Marc faldt for Sannes sprudlende energi, mens Sanne blev betaget af Marcs selvsikkerhed.

– I stedet for det der med at sms'e og jagte, så ringede han bare. Og da jeg inviterede ham til min 25 års fødselsdag, troppede han op, selv om han ikke kendte nogen.

Fra da af blev de kærester.

De blev limen i vennegruppen. Det farverige par, som elskede at invitere til fest og samvær.

De elskede at danse, gå til festivaler og generelt nyde hinanden og alt det gode, tilværelsen bød på.

Men i 2019 slog livet et skarpt sving for Sanne og Marc, som er aktuelle i DR-serien “Min ødelagte hjerne”.

Sanne var højgravid med parrets andet barn, sønnen Lui, da hun ud af det blå fik et epileptisk anfald.

Anfaldet var den første af mange prøvelser, det unge par skulle igennem.

En undersøgelse viste, at Sanne havde en medfødt arteriovenøs malformation, som gør blodkarrene i hjernen skrøbelige.

Blodet sivede stille og roligt fra adskillige små huller og havde gjort det i årevis.

Siden fulgte flere operationer, hvoraf den ene endte med at gøre alvorlig skade på Sannes hjerne.

De første døgn efter operationen kunne hun ikke genkende sin mand, sproget var væk, og det samme var hendes evne til at gå.

Marc havde mistet sin hustru, som han kendte hende.

Røg ned i et hul

En lang og sej kamp lå foran det unge par, som også skulle have en hverdag med to små børn til at fungere ved siden af hospitalsbesøg og genoptræning.

Særligt det at se Sanne påvirket af al den medicin, som skulle holde epilepsien i skak og smerterne væk, var svært for Marc.

– Jeg er vokset op i en familie, hvor der har været misbrug, og lige pludselig sidder min kone der hver dag, når jeg kommer hjem, helt dopet henne i hjørnet. Der fik jeg det sådan på et tidspunkt, at det her, det kan jeg faktisk ikke være i, hvis hun skal være så dopet resten af livet, fortæller Marc.

Den dystre hverdag blev for kvælende for Marc.

– Jeg stod henne i køkkenet og råbte og skreg, at nu gad jeg ikke den her familie mere. Så kørte jeg hen og købte 10 specialøl, det ulækreste junk, slik, chokolade og så kørte jeg op i vores kolonihavehus, hvor jeg sad og drak fra morgen til aften i to dage. Det var bare så sølle, det hele, siger Marc.

Da han var længst nede, fik Marc en brat opvågnen.

– Jeg kan bare huske, jeg fik et ubehag i hele kroppen, og jeg tænkte: “Hvad fanden er det, jeg laver?” Det var slet ikke den person, jeg havde lyst til at være.

Lige der besluttede Marc sig for at lægge sit liv om.

Dagen efter vendte han hjem til Sanne og drengene, meldte sig ind i et fitnesscenter, begyndte at fokusere på sund kost og alt det andet, der gav ham og hans lille familie energi og overskud.

Vejen tilbage

Den sunde livsstil blev suppleret med støtte og vejledning fra en hjerneskadementor.

Hun hjalp det hårdtprøvede par med at falde på plads i den nye livssituation.

– Noget af det, som har taget tid, er at acceptere, at det er sådan, det er nu. Jeg har virkelig været sur i rigtig mange år. Hvis man hele tiden forventer, at det bliver bedre, og det ikke gør, så bliver man bare sur over det, forklarer Marc og understreger, at han aldrig var sur på Sanne. Han var sur på situationen.

Siden er de begyndt at fokusere mindre på det, de har mistet og mere på alt det, der stadig kan lade sig gøre, og som giver den lille familie energi og overskud.

Det er blandt andet vandreture i naturen og overnatning i shelters.

Køreturen derhen bruger Sanne på at samle energi til at være sammen med sin familie, og det kræver en særlig uniform: natbriller og nakkestøtte.

At komme ud og få en på opleveren har været med til at give hende lidt af sit gamle drive tilbage.

Da hun og Marc flyttede til Silkeborg for ni år siden, syntes Sanne, der manglede noget for småbørnsfamilierne, der manglede et loppemarked, og så manglede der ny asfalt på hovedvejen.

Allesammen noget, som Sanne fik gennemført ved sin handlekraft.

Nu deler hun ud af sine erfaringer med hjerneskade på instagramprofilen sannabanana_nye_hjerne til glæde og gavn for mange andre, der for nylig er havnet i en lignende situation.

Hun er nået langt, siden hun vågnede og skulle lære at tale forfra.

Det kniber stadig med ordene, og hendes højre hånd vil ikke, som hun vil.

Men hun er kommet så langt, at hun har holdt tre foredrag om livet med afasi.

– Det er altså en imponerende genoprejsning fra ikke at have noget sprog til at stå op og holde et foredrag, siger Marc stolt og smiler til Sanne.

Fest og disco

For nylig inviterede de alle vennerne til Sannes 40 års fødselsdag.

Haven var fyldt af gæster, som dansede silent disco og hyggede. Helt som i gamle dage.

– Lige efter den her fest har jeg bare været megatræt. Men det var en god fest, og det er godt for mig at gøre de her ting, selv om jeg ved, at jeg bliver træt. For ellers går mit liv hen og bliver alt for leverpostej, siger hun og tilføjer:

– Det er også derfor jeg har farvet mit hår pink.

Denne artikel blev første gang bragt af ude og hjemme, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.