Simon Kollerup
Samfund

En dag så erhvervsministerens børn en video, de aldrig skulle have set. Nu prøver han at ændre loven

10. januar 2022
af Kristine Enevold Villadsen
Foto: Jonas Pryner
Børn og unge skal beskyttes bedre på sociale medier, lyder det i et nyt udspil fra regeringen. Danmark har ventet for længe med at gribe ind overfor en tech-udvikling, der påvirker børn og unges trivsel, siger erhvervsminister Simon Kollerup, der også mærker et særligt ansvar for sine egne børn.

En lørdag aften i 2017 er 15-årige Linea i selskab med en gruppe jævnaldrende drenge. Der bliver drukket alkohol, og Linea ender med at have sex med en af drengene.

Hvad hun ikke ved er, at hun blev filmet af en af de andre drenge, imens det sker. Optagelsen bliver delt med veninder, klassekammerater, forældre og mange andre på sociale medier.

Lineas verden ramlede sammen. Hun fik en depression og angst og sov ikke de fleste nætter. Veninderne vendte ryggen til hende, og hun var tynget af skam.

Gerningsmanden blev idømt 20 dages betinget fængsel og skulle betale 40.000 kroner i tort.

Men for Linea gik der år, før hun kunne slippe skammen, og først i 2019 var hun klar til at stå frem med sin historie i programmet ”Klædt af på nettet” på DR.

Historien gjorde indtryk på erhvervsminister Simon Kollerup, der det seneste år har arbejdet på et udspil, der særligt skal beskytte børn og unge på de sociale medier.

Simon Kollerup mener, at det er nødvendigt at gribe ind overfor en tech-udvikling, hvor reguleringen ikke er fulgt med tiden. En tech-udvikling, hvor unge som Linea kan få depression og angst af de ting, der bliver delt og som de møder på nettet.

– Det er tankevækkende, at det altid er ofrene, der står alene tilbage med oplevelsen af skyld og skam, og at det er dem, der har gjort noget forkert. Der skal vi give nogle bedre værktøjer, siger han.

Simon Kollerup

Derfor har erhvervsministeren sammen med regeringen præsenteret et udspil i august 2021, der blandt andet skal sikre, at ulovligt indhold som eksempelvis intime billeder og videoer delt uden samtykke bliver fjernet efter senest 24 timer.

Herudover er en ny markedsføringslov allerede blevet vedtaget, der skal sikre, at børn og unge ikke bliver præsenteret for reklamer på nettet, der er uegnede for dem. Det kan eksempelvis være reklamer for sugardating eller tatoveringer.

Men det er ikke en let opgave at regulere på området, når man står overfor globale tech-virksomheder, fortæller Simon Kollerup.

– Jeg kan blive bekymret for, at virksomhedernes budgetter er så store, at de har mere, end vi har til bare at lave en finanslov for i Danmark. Men på trods af det skal vi stadig kræve, at det er tech-giganterne, der har vigepligt for vores demokrati og ikke omvendt.

”Vi har ventet for længe”

Vi mødes med Simon Kollerup i Erhvervsministeriet 45 minutter senere end aftalt. Simon Kollerup er en travl minister med mange sager, der skal behandles, men netop udspillet om børn og unges sikkerhed på sociale medier er en af de vigtigere for ham.

Fra ministerkontorets vinduer kan Simon Kollerup kigge over til sine kollegaer i Justitsministeriet, som han også samarbejder tæt med om udspillet. Det samme er gældende for Børne- og Undervisningsministeriet.

Reguleringer for store tech-virksomheder og de sociale medier spreder sig nemlig over flere ministerier, og for at udspillet kan lykkedes, må de arbejde på kryds og tværs.

Privat føler Simon Kollerup også et stort ansvar for reguleringen af de sociale medier som far til Vigga på otte år og Gustav på syv år. Hans børn ved nemlig godt, hvordan en iPad fungerer, og hvordan man finder ind på YouTube.

En rundspørge fra Gallup viser, at 99 procent af alle børn mellem 12 og 18 år har mindst en profil på sociale medier.

– Jeg vil gerne tage et ansvar for mine børn, men jeg kan også mærke, at det er blevet svært. Jeg kan ikke følge med i, hvad de laver, når jeg står i køkkenet. Hvis ikke samfundet giver nogle hjælpeværktøjer, så står vi magtesløse tilbage som forældre og som brugere af sociale medier, siger Simon Kollerup.

Simon Kollerup

Som eksempel nævner han en biltur til Nordjylland, hvor børnene fik lov til at se Gurli Gris på bagsædet. Det blev et wake up call for ham og konen Stine. 

–Lige pludselig, så var der råb og skrig fra videoen på bagsædet, og det var fordi, Gustav Gris var blevet halshugget, og det sprøjtede med blod. Min søn var nok fire eller fem år på det tidspunkt. Algoritmen på YouTube var blevet ved med at vise Gurli Gris-videoer, men det var endt på et uægte og voldsomt afsnit, fortæller han og fortsætter:

– Det er jo store tech-giganter, så hvor skal man ringe hen, og hvad skal man trykke på, for at få indholdet til at gå væk? Det er tech-giganterne, der tjener milliarderne, og derfor kan vi også godt forlange, at de tager ansvaret.

Der har været rigtig mange sager om digitale krænkelser, upassende indhold osv. i medierne de seneste år. Hvorfor griber I først ind nu?

– Den ærlige analyse er, at vi ikke har været foran bolden på det her emne.  Vi har ventet for længe, og nu skal vi indhente det ved at være ambitiøse. Til gengæld synes jeg, at Danmark er nogle af dem, der har mest fart på i forhold til at komme op ved siden af bolden med de tiltag, vi er i gang med, siger han.

Dog frustrerer det Simon Kollerup, at andre EU-lande og USA skal være med, før man kan lave reguleringer, der for alvor virker. Indtil da arbejder regeringen på, hvad man kan gøre i Danmark for at sikre børn og unge på nettet.

Simon Kollerup

Lovgivning på flere områder

Det nye lovforslag indeholder blandt andet en skærpelse af kravene til sociale medier som Facebook, Instagram, Youtube og TikTok, så ulovligt indhold bliver fjernet efter senest 24 timer. Det bygger blandt andet på erfaringer fra tysk lovgivning.

Derudover er en ny markedsføringslov allerede blevet vedtaget, der skal sikre, at børn under 18 år ikke får vist reklamer for slankeprodukter, tatoveringer, plastikoperationer eller sugardating.

Bliver det ikke svært at håndhæve den nye markedsføringslov, når det kun gælder for personer under 18 år?

– Virksomheder og influencere må finde ud af, hvem de henvender sig til og indrette sig efter det, så de ikke rammer børn og unge. De unge får også selv mulighed for at reagere og anmelde ting, som de ikke skal se, siger Simon Kollerup.

Herudover bliver bødeniveauet også højere for uegnet indhold, hvilket Simon Kollerup håber på vil give en afskrækkende effekt for virksomhederne, så der kommer færre sager hos politiet.

– Det var helt til grin med de lave bøder, vi har haft indtil nu. Det kunne bedre betale sig for virksomhederne at tage bøden og stadig køre reklamen, fortæller han.

Før lå bøderne omkring 10.000 til 250.000 kr, men fremover bliver bøderne fra 80.000 kroner og op mod flere millioner kroner for reklamer med indhold uegnet for børn.

Den nye SoMe-lov

Udspillet om skærpede regler til sociale medier blev fremlagt i august 2021.

Det eneste, der er vedtaget indtil videre, er ændringer i markedsføringsloven, der skal sikre, at børn under 18 år ikke får vist reklamer fra influencere eller virksomheder for slankeprodukter, tatoveringer, plastikoperationer og sugardating. De første ændringer i markedsføringsloven trådte i kraft 1. januar, mens resten træder i kraft senere på året.

Herudover er der øvrige initiativer som fjernelse af ulovligt indhold inden for 24 timer og en digitaltrafikskole for forældre og børn. Straffeloven bliver desuden undersøgt i forhold til, om den dækker digitale overgreb tilstrækkeligt. Initiativerne er i offentlig høring og vil blive rullet ud i løbet af 2022.

En digital trafikskole

Simon Kollerup nævner, at det var lettere at kontrollere, hvad ens børn så før i tiden, hvor der kun var flow-tv, som man så sammen. Her var eksempelvis børnetimen eller julekalenderen på TV 2 pakket ind i reklamer, der kun henvendte sig til børn.

Når børn i dag sidder med hver deres telefon eller iPad og ser videoer på sociale medier, som algoritmerne styrer, er det svært for forældrene at følge med.

Derfor er en digital trafikskole for både børn og voksne også med i udspillet. Den digitale trafikskole indeholder blandt andet informations- og undervisningsmateriale, der både kan bruges i og uden for skolen.

Derudover overvejes der også, hvorvidt digital dannelse kan indgå i seksualundervisningen, og så vil regeringen også indføre skolepatruljer for digital sikkerhed på de enkelte skoler og uddannelser. Det kan både være elever, forældre og undervisere, der arbejder for en bedre digital sikkerhed i skolepatruljen.

Jeg har lært dem at se sig for, når de går over vejen, men jeg har også brug for nogle værktøjer til, at de kan se sig for på nettet.

­– Som far i dag mangler jeg nogle værktøjer til at hjælpe mine børn til at blive sikre på sociale medier. Jeg har lært dem at se sig for, når de går over vejen, men jeg har også brug for nogle værktøjer til, at de kan se sig for på nettet.

– Indtil de værktøjer er på plads, så efterlader det politikerne med et stort ansvar for at sørge for, at børn ikke ser reklamer for sugardating, tatoveringer og den slags, der ikke er egnet for børn.

Går ud over børns trivsel

For Simon Kollerup er det vigtigt, at børn bliver skærmet for indhold med eksempelvis kosmetiske behandlinger, der kan påvirke børns selvværd eller give dem lyst til at lave om på sig selv.

En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at mere end hver fjerde pige i 9. klasse er utilfreds med sin krop, og her spiller sociale medier en rolle i forhold til synet på, hvordan kroppen skal se ud.

Simon Kollerup

Hver tredje pige, der er utilfreds med sin krop, viser også tegn på mistrivsel i form af hovedpine, mavepine og nervøsitet. Kropsutilfredsheden har betydning for de unges følelse af mindreværd og stress.

– Der er sgu noget galt, hvis folk får det så dårligt af den måde, tech-giganterne kan tjene mange milliarder på, men vi ikke kan gøre noget, siger Simon Kollerup.

Influencerne har et ansvar

Her kan den nye lovgivning om fjernelse af reklamer, der ikke er egnet til børn, være et skridt på vejen. Men det er en umulig opgave at skærme børnene helt for indhold med tatoveringer og kosmetiske behandlinger ved hjælp af lovgivning.

– Internettet er meget stort, og hvis man vil søge noget frem, så kan man finde rigtig meget som barn. Men det, som jeg i første omgang synes, vi skal gøre noget ved, er der, hvor man ikke selv søger det frem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Hvor der pludselig er en reklame i en YouTube-video, der er målrettet børn og unge, men hvor indholdet af reklamen ikke er egnet til det, siger han.

En undersøgelse fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen viser desuden, at børn ikke har udviklet den samme kritiske sans, som voksne har, og derfor kan have sværere ved at afkode, hvornår noget er en reklame.

Det har Simon Kollerup også selv oplevet med sin 8-årige datter Vigga, der ofte får inspiration til gaveønsker af store youtubere som Lakserytteren eller Naja Münster.

Jeg oplever også, at børn stoler meget på, hvad deres yndlingsyoutubere og influencere siger, og derfor er det farligt, hvis uegnede reklamer for børn kommer til at fylde på deres kanaler.

Hun oplever dem ikke som nogen, der vil sælge hende noget, men hun bliver alligevel påvirket af det.

–Det er heldigvis harmløse ting som dukker og den slags, men det kunne lige så godt have været en tatovering eller en bestemt måde at se ud på. Det ville være synd, at en pige på otte år skal tænke over det.

Men er det ikke bedre, at børnene får en forståelse for kosmetiske behandlinger og den slags hos nogle de har en online relation til, i stedet for at de googler det frem et mystisk sted?

­– Der er en stor forskel på at blive præsenteret for den slags reklamer uden varsel og selv søge det frem. Og hvis vores børn bliver kede af deres udseende og vil se anderledes ud, så er det bedste, at vi forældre tager en snak med dem. Det ansvar kan vi aldrig fritage med lovgivning, og det skal vi heller ikke.

– Jeg oplever også, at børn stoler meget på, hvad deres yndlingsyoutubere og influencere siger, og derfor er det farligt, hvis uegnede reklamer for børn kommer til at fylde på deres kanaler. Så influencerne har et kæmpestort ansvar.

Kigger mod Norge

I Norge tog man i juli skridtet videre og har indført en lov om, at retoucherede billeder på sociale medier skal markeres. Loven gælder både for mode- og reklamebranchen, men også influencere.

Den norske familieminister udtalte i den sammenhæng til det norske nyhedsmedie VG, at loven var blevet vedtaget for at gøre op med det kropspres, der findes blandt unge mennesker.

Simon Kollerup

Undersøgelsen fra Børns Vilkår viser også, at 38 procent af pigerne og 14 procent af drengene i 9. klasse en gang imellem redigerer billeder af sig selv, inden de lægger dem på Instagram. 36 procent af dem redigerer billederne, fordi de gerne vil forbedre deres udseende.

Herudover viser undersøgelsen også, at cirka hver anden pige i 6. og 9. klasse har fjernet billeder fra sociale medier, fordi de ikke mente, billederne havde fået nok likes.

I Erhvervsministeriet kigger Simon Kollerup også på, om man kan kopiere de norske regler, så der vil florere færre billeder med slanke taljer, store læber eller overdimensionerede sixpacks fra virksomheder og influencere.

– Jeg tror, at en markering af retoucherede billeder vil vække en kritisk sans hos nogle af os over for, hvad der er ægte, og hvad der ikke er.

Simon Kollerup

– Og så tror jeg, at virksomheder og influencere i højere grad vil bruge almindelige mennesker i reklamer, fordi det ikke ser godt ud, at man med store bogstaver skal skrive ”retoucheret” over et billede.

Lovforslaget er dog endnu ikke undersøgt til bunds i ministeriet.

Konsekvenserne ved en telefon

Simon Kollerups børn er endnu ikke på andre sociale medier end YouTube, og de har heller ikke fået en telefon endnu. Han er bekymret for alt det indhold, de risikerer at støde på. 

– Det er svært at være ham den strenge far, der ikke vil give en telefon, men man skal også kunne navigere i den. En ting er sociale medier, men der findes også sms-grupper, der kan være ekskluderende og skabe dårlige forhold i klassen.

Men er det ikke også ekskluderende for dine børn, hvis de ikke har en telefon ligesom de andre børn i klassen?

– Jo, det bliver det. Det pres vil altid være der, og derfor er det også svært at være mor eller far i dag. Men konsekvenserne ved at give en telefon kan pludseligt blive rigtig store og ende i noget, som man bliver ked af som forældre, hvis man ikke kan tage styringen.

– Derfor tager Christiansborg nu styringen over tech-giganterne, så vi bedre kan hjælpe vores børn med at navigere i det digitale miljø.

Artiklen er blevet opdateret d. 20. januar 2022 med nye tal på bødeniveauer fra Erhvervsministeriet.