Ekstra Bladet lukker massageannoncer. Men det er ikke entydigt en god ting

Samtidig med at Poul Madsen trak sig som chefredaktør på Ekstra Bladet, kom det frem, at hans sidste træk på chefposten blev at lukke ned for massageannoncerne, der i årevis har gjort det muligt for sexarbejdere at annoncere i avisen.

– Tiden er løbet fra dem. Derfor har jeg valgt at stoppe massageannoncerne – med bestyrelsens opbakning, siger Poul Madsen til DR.

Beslutningen vakte glæde hos flere.

Blandt andet kaldte redaktionschef på Heartbeats, Ditte Giese, det for ”en kæmpe dag for den danske kvindesag!”.

Dansk Kvindesamfund skrev på Twitter, at det var et tiltrængt ”opgør med at tjene penge på kvindehandel”.

En symbolsk sejr

Men ikke alle er lige begejstrede for nyheden.

Sexarbejdernes Interesse Organisation, SIO, kalder det over for DR ”smadderærgerligt”, fordi Ekstra Bladet var et lovligt sted, hvor man kunne annoncere på lige fod med andre erhverv.

– Det er et stort tab, og endnu engang vil man ikke lege med sexarbejderne, siger Estella, der er talsperson for SIO og selv har annonceret på Ekstra Bladets bagerste sider.

Sine Plambech, der er antropolog og seniorforsker i migration og trafficking ved Dansk Institut for Internationale Studier, er heller ikke ensidigt glad for beslutningen.

– Symbolsk kan jeg godt se, at det er en sejr for ligestillingen, men ikke hvis man sætter sig i sexarbejdernes sted. Sexindustrien forsvinder ikke, bare fordi vi gerne vil have den til at forsvinde, og kvindernes behov for at sælge sex for at tjene penge forsvinder heller ikke. Sådan er verden så irriterende kompleks, siger hun.

Og at verden er kompleks, er forkvinde i Dansk Kvindesamfund, Helena Gleesborg Hansen, enig i.

Dog holder hun fast i, at det er positivt, at Ekstra Bladet stopper massageannoncerne.

– De har tjent et ukendt stort millionbeløb på massageannoncer, hvor der i mange tilfælde har været trafficking involveret. Samtidig er nuancerne vigtige, fordi der er mange forskellige grupper i prostitution og stor forskel på deres ressourcer.

- Nogle er i det af lyst, mens andre er i det af nød. Når Ekstra Bladet bringer de her annoncer, er det jo en form for blåstempling af, at mange er udsat for udnyttelse, som de har tjent penge på, siger hun.

Hvidvask, udnyttelse og menneskehandel

Ekstra Bladet har ad flere omgange fået hug for at bringe annoncerne, blandt andet efter at både Journalisten og Politiken kunne dokumentere, at der bag mange af annoncerne gemte sig handlede kvinder, som blev presset til at sælge sex.

Men til trods for kritikken påpeger Sine Plambech, at annonceringerne har været forankret i dansk lov, hvilket har gjort det muligt for interesseorganisationer og forskere at spore sig frem til sexarbejdernes adresser og telefonnumre. Dén mulighed forsvinder nu.

– Al forskning fra udlandet viser, at når man lukker annoncesider, finder sexarbejderen hurtigt andre steder at annoncere. Og når de rykker over på de internationale platforme, bliver det straks vanskeligere at opsøge dem og følge med i, hvad der sker, siger hun.

Samtidig påpeger seniorforskeren, at Ekstra Bladet faktisk havde et screeningssystem, der skulle sikre, at bagmænd ikke kunne blive ved med at rykke annoncer ind med nye kvinder.

Derudover var beløbet for annonceringer skåret ned til et minimum, så det var sværere at hvidvaske penge gennem annoncerne.

– Avisen har slet ikke gjort det godt nok, men de har trods alt haft en bevidsthed om, hvilke mekanismer de skulle holde øje med i forhold til hvidvask, udnyttelse og menneskehandel. Og det får vi meget sværere ved at kunne følge nu.

Kan man forestille sig, at det kriminelle aspekt af branchen vil vokse nu?

– Ja, det er frygten og det, som alt tyder på. Lige nu er der ingen regulerede platforme på samme måde, som Ekstra Bladet trods alt var.

Men omvendt er det jo dokumenteret flere gange, at der var handlede kvinder, som solgte sex mod deres vilje bag nogle af annoncerne?

– Ja, og derfor er det heller ikke for at sige, at Ekstra Bladets annoncer fungerede godt. Der var helt sikkert problemer. Ligesom der er i sexindustrien i det hele taget.

Et naivt opgør med kriminalitet

Det er særligt det kriminelle aspekt, der gennem lang tid har fået Dansk Kvindesamfund til at forholde sig kritisk til massageannoncerne.

Alligevel kalder forkvinde Helena Gleesborg Hansen det ”naivt” at tro, at lukningen af annoncerne vil føre til et opgør med kriminalitet i sexindustrien, så længe sexarbejderne kan søge mod andre platforme.

– Men det er positivt, at Ekstra Bladet ikke længere vil tjene penge på menneskehandel. Andre løsninger skal ske fra politisk side, hvor vi skal have nogle initiativer, der bedre går ind og beskytter de svage og udsatte, som er dem, der har størst behov for beskyttelse.

Den slags politiske initiativer bliver dog sjældent søsat fra den ene dag til den anden, og derfor mener Sine Plambech ikke, at lukningen af annoncerne vil hjælpe de udsatte og handlede migrantkvinder, som er den gruppe, hun primært arbejder med.

– Jeg forstår godt, at man ud fra et ligestillingsperspektiv kan mene, at vi ikke skal have nogle steder, hvor kvinder så åbenlyst kan blive udnyttet. Men man skal bare ikke tro, at det her er en quickfix-løsning, der hjælper sexarbejderne, siger hun.

– Bagmænd og bagkvinder stopper jo ikke med at tjene penge på sexarbejdere, fordi de ikke længere kan annoncere i Ekstra Bladet. De søger mod internationale platforme, og dem finder kunderne hurtigt. Og en-to-tre, så har vi et nyt marked oppe at køre, som ingen har et overblik over.