”Der er noget smukt i at finde sig selv i en ændret krop”

24. januar 2023
Af Silje Qvist
Foto: Rita Kuhlmann
Forberedelserne inden Milos topoperation er så småt gået i gang. I serien følger vi ham et par dage, inden han ligger på operationsbordet.

Du kan se alle afsnit af Mere Milo på Ally.

”Altså når du ligger der på bordet, så kan der komme infektion eller hvad?” spørger Knud, Milos roomie.

”Ja, det tror jeg, fordi jeg er et åbent sår jo,” siger Milo og griner.

”Du er simpelthen et åbent sår – både sådan fysisk, men måske også mentalt?”

”Lige præcis!”

Milo Kinnock er i gang med at forberede sig på sin topoperation. Det betyder, at hans piercinger i øre og øjenbryn skal ud for at mindske risikoen for infektion i kroppen.

Der er et par dage til, at han skal have foretaget operationen. Men først skal der pakkes alt det, der er nødvendigt. Vaseline til tørre læber, rene underbukser, medicin og støttestrømper.

Mere Milo

I dokumentarserien “Mere Milo”, der er produceret af femina og ALLY, følger vi Milo før, under og efter sin topoperation, hvor han får fjernet sine bryster.

Vi får et unikt indblik i, hvordan det er at være mor, søster og ven til Milo i en tid, hvor han gennemgår en kæmpe udvikling for at blive mere sig selv.

I første afsnit tager Milo på besøg hos sin mor Helle Thorning-Schmidt for at blive klogere på sin egen barndom og opdragelse. Kan Milo forstå sig selv og sin non-binæritet bedre ved at lære mere om sin fortid? Og hvordan føles det ikke at være en pige og ikke være en dreng?

Se første afsnit af "Mere Milo" i toppen af artiklen eller hos ALLY. Der kommer et nyt afsnit hver tirsdag.

En støttende familie

Hele Milos nærmeste familie – mor Helle, far Stephen og storesøster Johanna – har taget fri for at tage med ham til Sverige, hvor topoperationen skal udføres.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selvom mor, Helle Thorning-Schmidt, er spændt og en smule nervøs, fordi der er en risiko ved operationer, så glæder hun sig på Milos vegne.

”Der er en meget stor glæde ved, at han har truffet det valg. Vi har fået det til at ske sammen, vi har gået igennem det sammen, og nu skal vi simpelthen over at få denne her operation og komme til det næste skridt,” siger Helle.

Første gang det kom på tale, at Milo skulle have foretaget en topoperation, var på en sommerferie til Spanien i 2020. På hotellet skulle man som pige og kvinde helst have en form for top på, som dækkede brysterne. Derfor var Helle og Milo taget ud for at finde en top. I en sportsbutik brød helvede løs, og et stort skænderi udspillede sig.

”Det gik virkelig op for mig, at det der med, at man skulle gøre noget særligt, fordi man bliver anset for at være pige i den sammenhæng, det blev forbundet med et virkelig stort ubehag for Milo,” fortæller Helle.

Her fik familien for alvor øjnene op for Milos kropdysfori.

”Vi glæder os meget til næste sommer, hvor vi skal på stranden, og hvor der bliver en ny frihed, som Milo ikke har følt i rigtig mange år,” siger Helle.

Et trygt rum

Det er første gang, vi møder Knud, som har været Milos roomie siden 2020. De to kender hinanden på både godt og ondt. Knud har været ved Milos side, allerede fra før Milo fik navnet Milo.

”Den største forskel på Milo nu og dengang, han omtalte sig selv som Camilla, er selvsikkerhed,” siger Knud Valentin Drønen.

Milo fortæller, at i perioden fra han var 18 til 20 år, begyndte han at synes, at navnet ”Camilla” bare ikke passede til ham længere. Det var for feminint.

Han var engang blevet kaldt Milo som et kælenavn for Camilla, og det var et ret godt navn, syntes Milo. Så det gik han med, og efter noget tid fulgte han/ham pronominerne med.

Først bad Milo sine venner og nærmeste om at omtale ham på den nye måde.

”Det var en proces, hvor jeg brugte dem omkring mig til at føle, hvad jeg var komfortabel med,” fortæller Milo.

Når Milo overhørte sine venner bruge han/ham-pronominerne om ham, blev han glad. Det føltes helt rigtigt. Nu er pronominerne og navnet en del af Milo, som han ikke tænker over. Han glæder sig til, at det samme sker med hans nye krop.

”Normaliseringsprocessen kan være smuk. Ligesom det har været med mit navn og mine pronominer, så synes jeg, at der er noget smukt i at finde sig selv i en lidt ændret krop.”