Krig
Samfund

Da solen stod op, var festen stadig i gang. Så dukkede små sorte pletter op på himlen

9. oktober 2023
Af Ida Bordorff Arendttorp
Foto: Mohammed Saber/EPA/Ritzau Scanpix
Tusindvis af unge mennesker festede, da den palæstinensiske terrororganisation Hamas pludselig åbnede ild. Det blev starten på den dødeligste dag i 15 år i området.

Da Valentina Gysaks datter Margarita fortalte hende, at hun planlagde at deltage i Nova festivalen, var hun en smule bekymret. Mest af alt fordi der kunne være stoffer og alkohol på festivalpladsen.

Datteren forsikrede hende dog om, at hun bare ville danse og have det sjovt.

Men festivalen endte med at være alt andet en sjov – og bagatellisere bekymringen om stoffer og alkohol.

Lørdag morgen kl. 6.30 angreb den militante palæstinensiske gruppering, Hamas, nemlig de intetanende civile, israelske festivalgæster.

Under solopgangen, imens festen stadig var igang, dukkede flere og flere små sorte prikker op på himlen.

På afstand var det ikke helt klart, hvad det var. Men da prikkerne kom tættere på, viste det sig, at det var bevæbnede paraglidere, der nærmede sig fra Gazas retning.

Skuddene, som den palæstinensiske gruppe fyrede mod festivalgæsterne, blev i starten forvekslet med musikken, der stadig spillede. Nogle af deltagerne forsøgte at slå alarm, mens andre forblev uvidende.

I panik forsøgte flere folk at flygte og nå frem til deres biler. Alt imens køretøjer fulde af bevæbnede mænd skød mod bilerne. Det oplyser The Guardian.

Efter angrebet på festivalen menes der, at omkring 100 israelere holdes fanget i Gaza. 700 meldes mandag formiddag døde, mens flere tusinde er sårede.

Allerede samme lørdag gengældte Israel det palæstinensiske angreb ved at sende et luftangreb ind over Gazastriben, som skulle blive den dødeligste dag i området i 15 år.

400 palæstinensere døde.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har nu erklæret krig mod Hamas.

– Vi har aldrig før set Hamas på den måde trænge ind på det israelske territorium. De andre gange har der været en langsom eskalering, men denne gang har Hamas slået først, og de har virkelig overrasket israelerne, fortæller Sune Haugbølle, der er professor i globale studier på Roskilde Universitet med speciale i Mellemøsten, til Berlingske.

Desuden er angrebet fra palæstinensernes side en form for hævn, da palæstinenserne er et folk, der lever under besættelse og dagligt oplever ydmygelser, som Sune Haugbølle yderligere forklarer til mediet.

- Det er frygteligt at angribe civile på den måde, men det sker i en kontekst, hvor civile palæstinensere dagligt bliver ydmyget og også dræbt.

Konflikten i et historisk perspektiv

- Staten Israel blev oprettet i 1948. Det skete gennem krigsførelse og på bekostning af den palæstinensiske befolkning, som allerede boede i området.

– Siden da har konflikten været påvirket af et skævt magtforhold: et militært stærkt Israel med stor støtte fra USA på den ene side og et delt palæstinensisk folk uden en egen stat på den anden side.

– Mange palæstinensere har levet under israelsk besættelse siden 1967. Omdrejningspunktet i konflikten er, hvem der har mest ret til at kontrollere og bo i området.

– FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder, Michael Lynk, konkluderede i sin rapport til FN's Menneskerettighedsråd den 25. marts 2022, at Israels 55-årige besættelse af de palæstinensiske områder er apartheid.

– Israelsk apartheid betyder, at palæstinenserne undertrykkes, diskrimineres og forfølges på et racistisk grundlag.

Kilde: Globalis.dk

At angrebet kom lørdag var på ingen måde en tilfældighed.

Det kom nemlig på 50-års-dagen for begyndelsen af den såkaldte Yom Kippur-krig, og derfor er timingen symbolsk.

Dengang blev Israel også angrebet, men af Egypten og Syrien.

Helle Malmvig, seniorforsker med speciale i international politik i Mellemøsten hos DIIS, forklarer til DR, at den krig netop var en af de få krige, hvor de arabiske lande oplevede at have en overhånd over for Israel.

Derfor er timingen en måde at signalere til den arabiske verden, at modstandskampen mod Israel skal fortsætte.

Hvad der sker herfra er endnu uvist. Men frygten for at krigen vil brede sig til andre dele af Mellemøsten er stigende.

Især på den baggrund at den libanesiske og shiamuslimske politisk-militære organisation, Hizbollah-milits, i solidaritet med Gaza og det palæstinensiske folk søndag morgen beskød Israel.

– Vores historie, vores våben og vores raketter er med jer. Vi står alle sammen sammen med jer, siger Hashem Safieddine, der er højt placeret i Hizbollahs ledelse.

Konflikten er yderst betændt, men familier til de savnede forsøger at råbe Israels regering og det internationale samfund op. De beder om at se ud over politik.

– Det handler ikke om politik. Det handler i virkeligheden om menneskeheden. Der er børn her. Hjælp dem, siger Malki Shmetov, hvis søn er savnet, til The Guardian.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også