Samfund
12. maj 2023

To børn og deres mor evakueres fra syrisk lejr - en dreng bliver tilbage

Regeringen har besluttet at hjemtage to danske drenge og deres mor fra lejr i Syrien. En enkelt dreng og hans mor er efterladt tilbage.
Af: Anne Wittorff
al-Roj

Foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix

Den danske regering er nu klar til at hente en mor og hendes to børn hjem fra Syrien. Det oplyser Kaare Dybvad Beck til Ekstra-Bladet.

Regeringen har dog ikke planer om at hente alle danske børn hjem fra al-Roj-lejren. Ifølge Ekstra-Bladet er det besluttet at en seks-årig, syg og delvist døv dreng skal blive i lejren.

Ekstra-Bladet har tidligere talt med drengens mor, som fortæller, at drengene er "dødssyg". Oplysninger, der bakkes op af en rapport, der er lavet for et år siden.

femina update har tidligere beskrevet, hvordan en række børn var tilbage i al-Roj-lejren, selvom børnene har dansk indfødsret.

Børnene er nemlig født af mødre, der på fødselstidspunktet havde dansk statsborgerskab. Mødrene har siden fået frataget deres danske statsborgerskab.

Regeringen tilbyder fortsat det sidste danske barn at blive hentet til Danmark - men uden barnets mor.

- Tilbuddet om evakuering af det barn, hvis mor ikke tilbydes evakuering, står selvfølgelig stadig ved magt. Regeringen vil stærkt appellere til, at hun hjælper sit barn og samtykker til, at det evakueres til Danmark, hvis hun vurderer, at det er i barnets interesse, siger Kaare Dybvad Beck til Politiken.

Læs også