Anna Thygesen blev svindlet af falsk bankmand: Der stod 3 kroner på kontoen

Anna Thygesen er sent på den til et møde med en kunde, da hendes mobiltelefon ringer en mandag morgen i november sidste år.

Manden i telefonen præsenterer sig som ”Christian Andersen” fra Danske Bank.

Han er både høflig og velformuleret.

Christian siger, at han ringer fra bankens svindelafdeling og spørger, om hun er ved at overføre et beløb til en hollandsk konto?

Anna mærker en uro kroppen og svarer, at det er hun ikke.

”Nå, men så er du ved at blive hacket”, siger Christian. ”Det skal vi have stoppet”, fortsætter han, og Anna føler sig lettet.

– Jeg når nærmest at ånde lettet op over, at jeg ikke er blevet hacket endnu, fortæller 60-årige Anna Thygesen fra København.

Intet af det, Christian siger, får hendes alarmklokker til at ringe.

Hun mener selv at have godt styr på de metoder, som svindlerne benytter, for hun lever trods alt af at rådgive virksomheder om bl.a. krisehåndtering ved digital svindel, og så har hun været vært på tv-programmet ”Forført af en svindler”.

Lyder tjekket

I de cirka 20 minutter, opkaldet varer, får Christian forklaret, at banken gennem længere tid har haft mistanke til, at den hollandske konto bliver brugt til svindel, og at sagen derfor allerede er meldt til politiet.

Det lyder tjekket, synes Anna, og hun bliver bekræftet i, at Christian har styr på situationen, da han spørger ind til, om Anna har brugt sit MitID ugen forinden.

Det ved Anna, at hun har, for hun bruger det typisk flere gange om dagen, og hun går med til at lade Christian installere en såkaldt ”sikkerhedsgodkendelse” på hendes telefon, som skal forhindre hackerne i at få adgang til hendes bankkonti.

– Han siger til mig, at han kan installere den fra banken, så jeg skal bare åbne mit MitID og give ham tilladelse til det, siger Anna, der følger Christians anvisninger.

Christian opfordrer nu Anna til, at de fortsætter korrespondancen på Telegram, der er en krypteret beskedtjeneste, som Christian påstår, at banken såvel som politiet benytter sig af.

I mellemtiden er Anna nået frem til sit møde, hvor hun indvier de andre i lokalet i, hvad der er ved at ske.

– Alle køber min forklaring, som jo kommer fra ham, siger Anna, som også taler med sin mand, Bill. Heller ikke han aner uråd.

Christian ringer til Anna flere gange mandag for at opdatere hende på, hvor langt banken er kommet med at stoppe hackerne, og da hun skriver med ham på Telegram, sender han et foto af sig selv med bankens logo på.

Det får hende til at føle, at han er til at stole på.

– Han gør alt det, jeg selv rådgiver om. Han holder mig i loopet, og det gør, at jeg føler mig tryg. Undervejs spørger han, om jeg er okay, og jeg tænker, at han er den fedeste bankmand i verden.

3 kr. på kontoen

Tirsdag ringer Christian fortsat til Anna, men onsdag svinder kontakten ind. Det bekymrer Anna.

Hun skriver til ham via Telegram og spørger: ”Hvor langt er I?”, og Christian svarer, at han snart er færdig.

Da hun kommer hjem samme aften, bliver hun mødt af Bill, som spørger, om hun har flyttet penge fra deres fælles konti.

Anna svarer, at det har hun ikke, hvorefter Bill oplyser, at der kun står 3 kr. på den ene og 5 på den anden konto.

Anna ser på Bill og siger, at så må det alligevel være lykkedes for hackerne.

Først, da hun ringer til Christian, som ikke tager telefonen, begynder mistanken at forme sig. Hun skriver til ham: “Vi har ingen penge tilbage. Kan det passe?”

Som svar modtager hun blot et enkelt ord: ”Ja”.

Anna husker, at hun sætter sig i sofaen.

Christian har fået hende til at slette MobilePay og netbank på telefonen, så hun ringer til en døgnåben hotline hos Danske Bank, hvor hun får at vide, at også hendes egne tre konti er støvsuget for penge foruden de to, hun deler med Bill.

Skammer sig

Forskellige følelser kører rundt i Anna i takt med, at det går op for hende, hvad der er sket: Vrede. Undren over, at hun kunne lade sig narre. Og skam.

– De har taget alt, hvad vi har, og da jeg endelig går i seng, kommer selvbebrejdelsen. Jeg kan ikke sove. Jeg får det ekstremt dårligt over, at jeg selv har været skyld i det her.

Anna er i de næste dage i kontakt med både politiet og banken, men det er svært for hende at udvise tillid.

– Der begynder jeg at mærke, at jeg er uligevægtig. Jeg føler mig porøs. Jeg ved ikke, hvad der op og ned, og jeg tør ikke længere tro på, hvad folk siger til mig, siger Anna.

Selv i dag kan hun mærke, at oplevelsen har forandret hende.

– Jeg er blevet mere paranoid og mistroisk.

Det hjælper ikke, at al kommunikation med myndighederne foregår digitalt eller telefonisk. Først da Anna tager på Borgerservice for at få et nyt MitID, bliver hun mødt af en fysisk medarbejder.

– Jeg har lyst til at give ham et kram, for det var så rart endelig at møde et menneske, siger hun.

I de næste mange uger ved Anna ikke, om hendes tab vil blive dækket af banken.

– Jeg begynder at overveje, hvad vi kan sælge. Om fredagen har jeg et møde, der handler om Folkemødet på Bornholm, og der begynder jeg at græde. Har jeg overhovedet råd til færgen over?

Anna er heldig. Banken dækker det stjålne beløb på nær 8.000 kroner, fordi hun har opført sig ”groft uansvarligt”.

Denne artikel blev første gang bragt af Ude og Hjemme, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.